Japan benægter krigsforbrydelser
Angelina Jolie’s nye film om 2. Verdenskrig baseret på Laura Hillenbrands succesbog Unbroken: A World War II Story of Survival, Resilience, and Redemption, følger beretningen om den olympiske atlet Louis Zamperini og den tortur han blev udsat for at sine japanske fangevogtere da han var krigsfange. Mediati har fulgt op med et afslørende interview fra 1998 på 60 Minutes med Zamperini og hans torturbøddel den japanske sergent i hæren Mutsuhiro Watanabe, der døde i 2003.
.
Zamperini der døde i 2014 var en af Amerikas bedste olympiadedeltagere. Han blev fanget af japanerne i 2. Verdenskrig og blev udsat for årevis med brutal behandling. Han havde været i Army Air Force på en B-24 Liberator bombemaskine der styrtede ned i Stillehavet i 1943 og overlevede på en tømmerflåde i over en måned før han blev samlet op at et japansk skib.
Zamperini fik lov til at bære Den Olympiske Fakkel ved 1998 Vinterlegene i Nagano, Japan, for at vise tilgivelse og forsoning. CBS interviewede Zamperini og forsøgte at få opsporet Watanabe, kendt i Zamperinis krigsfangelejr som “The Bird.”
Mediatite skrev at efter krigen var Watanabe “gået i skjul under den amerikanske okkupation af Japan,” men “i 1952 gav United States amnesti til de japanske krigsforbrydere, og derefter stod han frem som forretningsmand.”
Watanabe gennembankede på brutal vis Zamperini da denne var krigsfange og var frygtet blandt de amerikanske fanger. Zamperini nævnte i interview at kort efter krigen sluttede ville han gerne vende tilbage til Japan og få hævn over sin plageånd. Zamperini mødte imidlertid efter krigen den legendariske prædikant Billy Graham, og blev en glødende kristen og besluttede at tilgive sine fangevogtere frem for at få hævn.
The Los Angeles Times rapporterede, at Zamperini vendte tilbage til Japan med “en tilgivelsens og forsoningens ånd.” Dog skrev Times at, “CBS havde planlagt en artikel med Zamperini/Watanabe i mere end et år, og håbede at kunne filme de to i det øjeblik de skulle forsones, men det skete ikke ved Zamperinis første besøg.”
Ifølge LA Times, ønskede Zamperini ikke nogen “bukken og skraben for sig” af Watanabe, han ville blot gerne “mødes med ham, og hjælpe ham og hans familie.”
“Men hans søn sagde nej til at mødes. Det var en fejl, fordi han nu betragtes som en skidt fyr i sit eget land, og jeg ønskede at skåne kan for det. Ser I, de fyre som arbejdede under ham blev hængt som krigsforbrydere. Watanabe undgik alt det,” sagde Zamperini ifølge LA Times.
I interviewet med 60 Minutes med Bob Simon, sagde Watanabe, “Jeg fik ordrer fra militæret. På grund af mine personlige følelser behandlede jeg fangerne udelukkende som fjender af Japan.” Hillenbrand skrev om The Birds holdning til sin rolle i krigen og den brutale behandling af fanger i sin bog:
Watanabe skulle senere indrømme at i begyndelsen af hans liv i ‘skjul’ havde han spekuleret over om han faktisk havde begået krigsforbrydelser. I sidste ende lagde han skylder over på en “syndefuld, absurd og vanvittig krig.” Han betragtede sig selv som et offer. Hvis han havde samvittighedskvaler over det han havde gjort så fejede ham dem bort idet han forsikrede sig selv om at udførelsen af amnestien var en personlig absolution. “Jeg var endog meget glad over den fuldstændige frisættelse og befrielse,” skrev han i 1956, “at jeg ikke var skyldig.”
Nutidens japanske reaktioner på Unbroken bogen og filmen har været blandede og mange hårde japanske nationalister er rasende over det negative portræt af det japanske militær. Ifølge Telegraph, er de oprørte over beskrivelser af krigsfanger der bliver “gennembanket, brændt, dolket eller slået ihjel med køller, skudt, halshugget dræbt under lægelige eksperimenter eller spist levende som del af kannibalisme ritualer.”
I et interview med the Telegraph sagde generalsekretær for Rådet til fremme af historiske fakta, Hiromichi Motekitol, “at det er den rene opspind. Der er ingen verifikation af de ting han sagde, så derfor kan ingen komme med sådanne påstande. Denne film har ingen troværdighed og er umoralsk.” Men der er netop en enorm mængde beviser på, at det japanske militær begik voldsomme overgreb mod fanger i 2. Verdenskrig og at det er langt mere end blot enkelte isolerede hændelser.
Den legendariske historiker Max Hastings skrev i Retribution: The Battle for Japan, 1944-45 om den gruopvækkende japanske behandling af krigsfanger der har slået vesterlændinge med rædsel og også fascineret lige siden.
“Da krigen sluttede, blev det muligt at sammenligne hvad der skete med allierede soldater under nazisterne og japanerne. Blot 4% af de britiske og amerikanske krigsfanger døde i tysk varetægt. Dog mistede hele 27% 35756 ud af 132134 - fanger deres liv i japansk fangenskab,” skrev Hasting. “I disse tal er ikke medregnet de mange fanger der ikke overlevede i japansk varetægt på slagmarken, eller efter at være skudt ned, så de er ikke med i statistikken.”
Hastings skrev at krigsfangernes “befriere var lamslåede over de beretninger de hørte: Om sult, og udbredt sygdom, om mænd der blev arbejdet til døde i tusindvis, tortur eller halshugning på grund af mindre brud på disciplinen.” Han bemærkede at “det kan synes ubegribeligt at en nation med forestillinger om at være civiliseret kunne have knægtet ethvert humanitært princip og formodede regler for krigsførsel.”
Japans hærenhed 731, der udførte medicinske eksperimenter på fanger under krigen levede helt op til og var endog mere opfindsomme end Nazi Tyskland med hensyn til grusomhed og var især berygtede.
Deres eksperimenter omfattede af patienter med amputeret for lemmer mens de var i live og uden bedøvelse.
The New York Times slog fast at Hærenhed 731 “forskningsprogrammet var en af de største hemmeligheder i Japan under og efter 2. Verdenskrig: Et kæmpeprojekt for at udvikle biologiske våben, herunder pest, miltbrand, kolera og et dusin andre smitsomme sygdomme.” Ifølge NYT, “siger lærde og tidligere medlemmer af enheden af mindst 3000 personer - efter nogles beretninger adskillige gange flere - blev dræbt ved medicinske eksperimenter, - ingen overlevede.”
Daniel Greenfield på FrontPageMag bemærkede at “Japan har adopteret den selvretfærdige venstrefløjs pacifisme med den fuldstændige benægtelse af at ville tage moralsk stilling til egne handlinger.”
Dog var det amerikanere som Zamperini “der viste tilgivelse.”
http://www.breitbart.com/national-security/2014/12/30/satanic-japanese-torturer-of-unbroken-hero-louis-zamperini-unrepentant-in-1998-interview/
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar