Myten om Cuba Missil Krisen
For snart 50 år siden den 28. oktober “løste” John F. Kennedy Cuba Missil Krisen. Når man tænker over den indflydelse som Camelots (sådan betegnes JFK nærmeste medarbejdere) hofskribenter og deres ‘kammesjukker’ har i de førende medier, så er det vist på sin plads med de konservatives reaktion på denne “løsning.”
“Vi fik låst Castros kommunisme ind i Latinamerika og smed nøglen til at fjerne den bort,” gryntede Barry Goldwater.
“Kennedy trak nederlag ud af sejrens kløer,” skrev Richard Nixon. “Gav derpå Sovjet en lureposition lige der i vor baghave.”
“Vi er blevet svigtet!” råbte flådechefen dengang George Anderson da han den 28. oktober 1962 hørte, hvordan JFK “løste” missilkrisen. Admiral Andersen var manden der stod for “blokaden” mod Cuba.
“Det største nederlag i vor nations histore!” bjæffede Air Force Chefen Curtis Lemay, mens han hamrede sin knytnæve i skrivebordet. (læs denne om Lemay på synopsis).
“Vi kom alt, alt for sent til toget,” sagde Gen. Maxwell Taylor efter at have erfaret detaljerne i aftalen med Khrushchev.
“Det er den rene fabel i offentligheden at Khrushchev var i knæ foran Kennedy”, skrev
“Legenden om mand til mand - øje til øje- konfrontationen opfundet af Kennedys mænd gav en ganske pæn politisk dividende. Men Kennedy-Khrushchev attalen var en afskyelig fejl og resultatet var politisk kaos og at mennesker kom til at lide i hele Latinamerika.”
Selv Demokraterne var fortvivlede. “Denne nation mangler lederskab,” sagde Dean Acheson, Demokraternes ældre statsmand som Kennedy konsulterede om sagen. “Møderne var hele tiden om det samme og uden mål og retning. De fleste medlemmer af Kennedys hold havde ingen militær erfaring overhovedet. Møderne var det rene tidsspilde.”
Men ikke for Sovjet. “Vi endte med at opnåt det vi lige præcis havde gået efter fra starten,” gnækkede Nikita Khrushchev i sine dagbøger:
– sikkerhed for Fidel Castro’s regime og de amerikanske missiler væk fra Tyrkiet. Til i dag har U.S. overholdt løftet om ikke at genere Castro og ikke at tillade andre i at have med Castro at gøre. Efter Kennedys død, har hans efterfølger Lyndon Johnson forsikret os om at han ville holde løftet om ikke at invadere Cuba
Khrushchev synes at have været forberedt på at skrotte missiler endog før Kennedy begyndte at ‘spille op.’ “Hvad Behager” gispede han den uge, som erindret af hans søn Sergei. “Foreslår han (Fidel Castro) at vi begynder en kernevåbenkrig? At vi affyrer missiler fra Cuba? Det er jo vanvittigt! .....Fjern dem (Sovjet missilerne) så hurtigt som muligt! Før det er for sent. Før der sker noget forfærdeligt!” beordrede Sovjets premierminister.
Kennedy holdets brainstorming sessioner var helt sikker ikke spild af tid for den som først og fremmest fik udbyttet. “Mange indrømmelser blev givet af amerikanerne, og der er ikke kommet et eneste ord ud om det,” smålo Fidel Castro. “En dag vil de måske blive offentliggjort.”
“Vi kan ikke sige noget offentligt om denne aftale, det ville være en alt for stor politisk pinlighed for us.” Det er hvad Robert F. Kennedy sagde til Sovjets ambassadør Anatoly Dobrynin da man afsluttede den aftale er afsluttede den såkaldte krise.
Castros regime fik altså en ny status. Lad os kalde den MAP, Mutually-Assured-Protection. (dobbelt forsikret beskyttelse) Cubanske frihedselskere der arbejdede fra den sydlige del af Florida blev pludselig sat i et dårligt politisk lys for at “krænke U.S. neutralitets love.” Nogle af disse fortvivlede mænd blev fængslet andre sat i “karantæne” og forhindret i at forlade Dade County.
Coast Guard i Florida fik 12 nye skibe og syv nye fly for at sikre at Castro forblev ugeneret, at ikke et hår på hans hoved blev rørt af de varmblodede eksilcubanere. Da nogle flyttede deres base for frihedskampen til Bahamas, Den Dominikanske Republik, Costa Rica foreslog de benhårde “ikke-interventionister” Camelot liberale (meget kraftigt) at disse regeringer skulle smide de cubanske frihedskæmpere ud.
JFK’s missilkrise “løsning” forpligtede sig også til at han straks trak gulvtæppet væk under frihedskæmperne på Cuba.
Raul Castro selv indrømmede at under Missil Krisen var hans tropper og deres Sovjet rådgivere oppe imod 179 forskellige “grupper af banditter” som han betegnede de tusinder af cubanske antikommunister der dengang kæmpede indædt og faktisk helt alene ude på landet i Cuba med våbenleveringer fra deres kammerater i det sydlige Florida som deres eneste livline.
“Gaddafi, din stakkel dumme tåbe” må Castro have drillet. Tænk over det: Her var altså U.S. Coast Guard og Border Patrol på arbejde døgnet rundt arresterende hispanics i U.S. som var desperate efter at komme hjem til deres fædreland.
Det er en ‘hyldest’ til Castro mytologien at selv, med al denne information der sådan set er offentlig tilgængelig og har været det i næsten 50 år, mener akademikerne/medierne stadig at Castro har “trodset ti U.S. præsidenter.” I stedet er han blevet beskyttet af dem.
Måske er en lille påmindelse om, hvad der lå forud for denne krise passende.
Den 14. oktober 1962 stod JFK nationale sikkerhedsrådgiver McGeorge Bundy frem på ABC’s “Issues and Answars” for at forhåne hysteriet fra nogle på den tid. “Intet andet end rygter fra flygtninge” snerrede Bundy om rapporter fra eksil cubanere om at der dukkede Sovjet misslier op på Cuba.
I månedsvis havde cubanske frihedskæmpere (mest unge og studerende) sat livet på spil ved KGB tortur og henrettelsespelotoner for at infiltrere Cuba og få fat i disse øjenvidneberetninger om missiler og overdrage dem til CIA og U.S. State Department.
“Intet på Cuba udgør en trussel for United States,” fortsatte denne Ivy League oplyste Bundy - og kunne knap skjule sin foragt for disse bedrageriske og ihærdige cubanere. “Der er ingen sandsynlighed for at Sovjet eller Cuba skulle forsøge at installere en offensiv mulighed på Cuba,” ytrede han.
“Der er nogle og halvtreds tusinde flygtninge i dette land,” tilføjede President Kennedy selv den følgende dag, “der alle lever i håbet om den dag hvor vi går i krig mod Cuba. Det er dem som der lækker dette materiale.”
Præcis 48 timer senere afslørede U-2 fotos der blev lagt på Kennedys skrivebord at de “flygtninge rygter” om forholdene på Cuba var reelle nok og pegede direkte på Bundy, JFK og hele staben af åh så kloge Ivy League øgler.
En stor del af hans berømmelse i Den Tredje Verden, på universiteter (især fakultetet) og i Europa stammer fra fablen om at Castro “trodsede” en supermagt. Faktisk overlevede han på grund af en ‘kæreste’ aftale der tillod ham at skjule sig bag de to supermagters skørter.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar