Vær fair over for Romney
Engang spurgte nogen Mohamdas Gandhi hvad han mente om Vestens civilisation. “Det lyder som en rigtig god ide,” svarede han, “det burde sikkert afprøves!”
Jeg kunne sige det samme om at være fair over for Mitt Romney. Det er et forsøg værd.
Det som nu følger er ikke et ynkeligt forsvar for Mitt Romney. Det er en bøn om at vise fairness, mens tunge politiske skyer samler sig, og det er begyndt at lyne i horisonten. Nogle mennesker er så hurtige til at råbe ‘retfærdighed’ når de fornemmer den mangler.
Min bedste ven er den eneste veteran fra Nordkoreas kommunisthær der angreb Sydkorea i 1950, for derefter at forlade kommunismen, komme til Amerika, blive amerikansk statsborger og leve den amerikanske drøm. Jeg mødte ham ved en studenter flygtningelejr i Wien efter han var flygtet fra Ungarn under landets anti-kommunistiske frihedskamp i 1956. Sammen med andre fik vi ham til Amerika og han kom til at studere arkitektur på Syracuse University. Hurtigt blev han football fan og arkitekt med succes.
Da Zang Gihong ankom til Amerika i 1957 mente han at “uretfærdighed” var Sovjets Røde Hær der slog 35000 ungarere ihjel, de ønskede blot mere personlig og national frihed. Præcist et år senere kom hans uretfærdighedsans til at omfatte Notre Dame football holdet der fik lov til at få endnu et spark på mål. I det andet forsøg lykkedes det at score, Syracuse tabte! Lige til i dag kan min ven ikke tilgive dette regelbrud. Uretfærdighed er uretfærdighed!
Jeg er som et får der nægter at lade mig kue under hyrdens manipulation. Se lidt på den præsidentielle sandkasse som den er lige nu. Den holdning har længe været fremherskende, at Mitt Romney ikke ville forsøge sig igen. Spørgsmålene om det var ‘afdæmpede’ og svarene tilsvarende. Pludselig bemærkede en eller anden, uden den store postyr, at Romney så blev lederen af hele den Republikanske flok, med især flotte tal i de første to “præsident” stater - Iowa og New Hampshire. Pludselig skulle man tro vi var i alvorlig nødsituation og straks politisk måtte ringe 1813 - og det gjorde alle så!
Hvor brændte det? “Se lige her! Dette vil aldrig kunne gå!” Så blev de tunge politiske ødelæggelsesvåben ført frem. Her er den ‘sang’ der nu hærger de ellers rolige GOP (Republikanske) vande. “Romney er Fortid! GOP skal tænke på fremtiden. Dette er jo Romneys tredje forsøg!”
Variation No. 1: “Mitt er en god mand. Han kunne være blevet en god præsident. Hvor er det ærgerligt at det ikke gik godt!”
Variation No. 2: “Åh ja, Mitt vil få en venlig modtagelse ved et hvilken som helst republikansk møde, men nu ser det ud til han forsøger endnu engang, og partiet synes endog ikke at give ham den lille ferie en krigshingst fortjener og plejer at få. Nej; Mitt er fortid og færdig.”
Stop en halv! Opportunismen har talt og vist sit ansigt. Sabotage er udført. Hvad med lidt fairness?
Hvornår har en ‘slumrende vulkan’ nogensinde underskrevet en kontrakt eller lovet altid at forholde sig slumrende? Jeg vil meget, meget gerne gå i kødet på denne “Mitt er fortid og færdig!” flok. Dersom Mitt skulle forsøge sig igen så ville det være tredje gang, ikke sandt? I baseball er det three strikes og du er færdig, ikke to strikes og blot have til hensigt at slå endnu et slag. En anden kandidat, også Republikaner, klarede den i sit tredje forsøg. Ringer der en klokke? - Ronald Reagan.
En ting jeg har lagt mærke til ved alle de rustne harpuner der kastes i Romney ballon er, at de hver især har deres egen favorit, hvis ambitioner kunne blive knust af en Romney nominering! Hver eneste en af dem, og så er jeg ikke engang begyndt at tage noter.
Denne video er fra Romneys tale ombord på USS Midway 16.01.2015
Langt vigtigere er kendsgerningen, at Mitt Romney viste sig at have ret i masser af de problemstillinger der var oppe i de store debatter med Obama, og Obama har fejlet så eklatant. Skam få alle dem os der ikke giver det vægt!
Husk latterliggørelsen der ramte Romney da han advarede om Rusland? Samtidig præsenterede udenrigsminister Hillary Clinton en eller anden plade der lignede et projekt fra en tredje klasses fysiktime for den russiske pendant Sergei Lavrov, og med en knap hvorpå der formodes at stå på russisk “Reset!”
Alle dronningens mænd og heste og alle dronningens tolke kunne ikke forstå det russiske ord. Romney ved sandsynligvis ikke, hvordan man staver til ‘Reset’* med kyrilliske bogstaver, men Hallo! han forstod dog hvad det drejede sig om, og jeg er sikker på han ville have fundet en tolk der kunne stave ordet rigtigt på russisk!
Denne gruppevoldtægt af Romneys chancer gør at jeg er endnu mere tilbøjelig til at være hans støtte. Det er så sjovt når fjerderangs talentspejderen forsøger at overbevise produceren om “Folk vil have nye ansigter!” og han får så vist vejen til elevatoren. Men når den “politiske konsulent” forsøger sig med det samme lamme trick bliver han behandlet som indbegrebet af visdom. Er det muligt at amerikanerne ønsker familiære ansigter mens den politiske, militære og økonomisk styrke i vor nations velbefindende lader sig forføre at alle de nye ansigter?
Nej, hvor vil jeg gerne se det “nye ansigt” der ville kunne være en stærkere kandidat end den person der helt sikkert ville have vundet valget i 2012 om ikke Obama havde været præcis der hvor han fejlede, og ærlig hvor han løj.
Barry Farber is a pioneer in talk radio, first beginning his broadcast in 1960. "The Barry Farber Show" is heard weeknights 8 to 9 p.m. Eastern time. An accomplished author, Farber's latest book is "Cocktails with Molotov: An Odyssey of Unlikely Detours."
Media wishing to interview Barry Farber, please contact media@wnd.com.
http://www.wnd.com/2015/01/being-fair-to-romney/#irYBlXb6IAug1H5F.99
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar