Terrorangreb og myten om religion
“Endnu et angreb i religionens navn,” hørte jeg nogen ytre efter det ondskabsfulde og lede angreb onsdag mod det franske tidsskrift Charlie Hebdo. Jovist, er der et kæmpeproblem med “religion.” Men ikke sådan som du måske kunne mene.
Spørgsmål: Da nazisterne, stalinisterne, Khmer Rouge, Den Lysende Sti eller the Weathermen begik voldelige handlinger klagede vi da, “Endnu et angreb i ideologiens navn?” Hørte vi om at “Ideologi er problemet?
”Det ville have været lige så god en diagnose som at gå til lægen med en rædselsfuld sygdom og når man spørger ham hvad problemet kunne være får at vide - “Din sundhedstilstand.”
Ligesom med ideologi, er religion en kategori, ikke dogmer. Som med helbredstilstand, der kan strække sig fra fremragende til elendigt, indeholder de begge det gode, det dårlige og det ækle. Men det moderne menneske ønsker ikke at lægge en byrde på en tro eller forekomme at være en “religiøs” chauvinist - hvilket ofte er det modsatte af hans relativistiske ideologi - en dårlig læge der nægter at navngive sygdommen og kuren mod den.
Afhængig af, hvordan han emotionelt er disponeret kan vi høre ytringer som “Børn har brug for en religion” eller “Religion avler vold.” De gamle Aztekeres børn havde en “religion” og de lærte, hvordan man ofrer tusinder af uskyldige om året til Quetzalcoatl på blodige altre. Og Amish børn har en “religion” hvor fred og næstekærlighed er selve indbegrebet.
Konservative udstiller også dette problem. Mange vil sige, “Islam er ikke en religion, det er en destruktiv altomfattende ideologi,” eller en variant heraf. De omtaler “religion,” den brede kategori, som om den er god per definition. Ikke at dette ikke kan forstås. Opvokset i et relativistisk og pluralistisk (og disse to kvaliteter hænger sammen) samfund, ønsker de at ‘finde ud af det’ med deres naboer, derfor accepterer de indforstået en ikke nedskrevet aftale der går ud på: “Jeg vil ikke sige min religion er bedre end din, hvis du ikke siger din er bedre end min. Så kan vi være lige gode venner!”
Lad os begynde i det små og lægge mærke til, at de fleste af de “religioner” mennesket har kendt var langt mere som Aztekernes blodige tro, end det som vi går ind for i dag. Mange vil formode at dette er selve pointen: Kan vi ikke sige at alle de førende religioner i bund og grund er “gode”? Kan vi ikke blot udelukke fra kategorien “religion” en der ikke er god? Nuvel, vi kan sige og gøre mange ting, men ideer har konsekvenser. Og en civilisation med et korrupt filosofisk grundlag vil ikke kunne vare ved. Overvej endnu et spørgsmål: Hvad gør nogle ideologier bedre end andre? Det er at de fremfører anderledes værdier. Men hvad med “religioner”?
De fremfører også forskellige værdier. (og ikke alle værdier er ‘dydige.’)
Således kan ikke alle “religioner” være moralsk lige gode da værdierne ikke er det. Dette er vigtigt at forstå. Hver gang vi behandler “religioner” som om de er moralsk ligeværdige så spreder vi den forestilling, bevidst eller ubevidst - at uanset hvor gode vore intentioner er - så sender vi den holdning videre at alle værdier er lige meget værd. Og tænk så over implikationerne: Hvis alle værdier er lige meget værd, hvordan kan fred da være bedre end jihad?
Hvordan kunne respekt for livet være bedre end foragt for livet?
Hvordan kunne Vestens lov dog være bedre end Sharia Lov?
Hvordan kunne Sisters of Charity dog være bedre end ISIS?
Naturligvis ville dette betyde at alle ideologier ville være lige så meget værd, fra Nazismen til Marxismen til konservatismen, til liberalismen til socialismen. Når man ‘omfavner’ relativismen har man intet fornuftigt intellektuelt grundlag, hvorfra man kan kritisere eller bekæmpe noget.
Hvilken betydning har det så? Jo, relativismen har frarøvet os et intellektuelt argument i forsvaret af Vestens civilisation (“Hvordan skulle den være bedre end nogen anden?” spørger professor Larebil.) Det er den filosofiske femte kolonne der har åbnet døren for destruktive, ikke samarbejdsvillige, ikke med ønske om at lade sig assimilere fremmede elementer via multikulturalismen. Men hensyn til den så fastslår multikulturalismen, at alle kulturer er moralsk set lige gode. Men det er som med “religion” og ideologi: Da forskellige kulturer fremholder forskellige værdier, så kan ikke alle kulturer være lige gode medmindre alle værdier er lige gode. Det er det skinbarlige sludder, et fænomen af moderne tid, men selvfølgelig så tror ‘de moderne’ som et hele på det.
Faktisk rapporterede Barna Group (forskningsgruppe) i 2002 i “Amerikanerne er mest tilbøjelige til at lade sandheden være styret af følelser” at sølle 6% af teenagerne mener “at moralsk sandhed er absolut.” Det er dog et æble der ikke er faldet langt fra det brændende træ, og lægger sig tæt på ‘fortabelsen’ - sølle 22% af voksne tror på moralske sandheder fastslog Barna Group, og jeg mener det tal er meget generøst sat. Det er denne spædbørns filosofi, kære venner, som jeg har fortalt og skrevet om i årevis der er årsagen til at vi er ved at gå under.
Endnu en fejltagelse som mange gør er at kritisere Islam for ikke at være en “religion” men et komplet system for livet. De overser at din “religion” dersom den er sand formodes at være et komplet system for livet. Og dette bringer mig også til, hvorfor jeg sætter ordet “religion” i anførselstegn.
Denne opdeling mellem “religiøs” og “verdslig” er i det store og hele helt forkert.
Der er kun een opdeling der virkelig gælder: Det sande og det ikke sande.
“Sekulær” og “religiøs,” særligt i den betydning vi bruger dem, er relativt moderne udtryk. Der var en tid da tro ikke var “sekulært” eller “religiøst” - eller blot liberalt eller konservativt, eller rigtigt eller forkert - men blot sandt eller ikke sandt.
Og dette er ikke eneste perspektiv der giver mening. Tænk over det: Hvis Gud eksisterer er så det vi kalder erkendelse af denne realitet “religiøs” eller en erkendelse af det som er sandt? Hvis kommunismen i al væsentlighed er falsk er det så af betydning at vi kalder den erkendelse af virkeligheden “sekulær” eller at det ikke er sandt?
Der er kun Sandhed - og intet andet - og så alt det andet uanset, hvor meget du sprogligt forskønner det, er nul og niks.
På sæt og vis er de moderne ‘slapsvanse’ næsten som de fromme muslimer. Muslimsk teologi dyrker den mærkelige holdning med en “dobbelt sandhed,” forestillingen om at det som synes sandt “religiøst” ikke nødvendigvis er sandt ifølge naturen. Denne tåbelighed blev forkastet af Vestens tænkere i Middelalderen. Nu er imidlertid en slags afvisning af det blevet vedtaget af deres efterfølgere, der kan sige ting som “En smule religion er OK så længe man ikke går for vidt.” Eller de gør tro spiselig ved at tænke, at den skal ikke lukkes ind af regeringsbygningers døre eller den skal begrænses til en time om ugen med “gudstjeneste,” som om det er en form for sund nydelse eller rekreation man skal betragte med forbehold.
Men hvis din tro er Sandheden - hvis den afspejler Universets Skabers vilje - så har du en forpligtelse til at leve dit eget liv, og lade den påvirke i hver eneste ting du beskæftiger dig med. Og hvis det er en løgn, hører den ingen steder hjemme - måske i Helvede.
Hvis vi, som de fleste amerikanere selvfølgelig tror at alt er relativt så har intet af dette betydning. Så er tolerance og intolerance, multikulturalisme og kulturel chauvinisme, barmhjertighed og barbari, den “religiøse” og den “verdslige” ligeværdige. Og så kunne de sortklædte mænd med AK-47’ere i Paris faktisk ikke have været “forkerte.” De havde blot et helt andet perspektiv.
Dersom vi virkelig tror dette, så er det på tide at blive voksen. Det er på tide at forstå, at hvis alt er relativt, så er alt vi siger også relativt, og dermed uden mening. Lad os derfor tale om, hvad der giver mening. Vi kan begynde med at acceptere at kultur er noget godt, men der er bedre og dårligere kulturer.
“Religion” er ikke noget dårligt, men der er dårlig “religion.” Og tolerance, korrekt defineret som foranstaltning mod indbildte negative ting er ikke dårligt - undtagen når de indbildte negative ting virkelig er objektivt negative, og i stedet for at skulle toleres, faktisk kunne udslettes. Bevidst tolerance af ondskab er ondt i sig selv.
Muslimerne har en dårlig “religion.” Vi har en dårlig filosofi. Begge civilisationer tror på noget som ikke er sandt. Det er det “tolerante” der møder det utålelige, udformet i Helvede - og vil uundgåeligt skabe netop dette Helvede på Jorden.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar