Sisi’s modige nye Egypten?
Raymond Ibrahim
Der er selvfølgelig en grund til at MSM, der helt klart følger Obama administrationen har været meget lidt venlig over for Egyptens præsident.
Egyptens præsident Abdel Fattah al-Sisi vedbliver med at være det modsatte af det som de førende medier så længe har portrætteret ham som.
Først var der hans historiske tale, hvor han, lederen af den største arabiske nation, og muslim, beskyldte islamisk tankegang for at være menneskehedens svøbe - med ord som ingen leder i Vester tør fremføre. Denne bemærkelsesværdige tale - som noglel siger burde give ham Nobel Freds Prisen — ville muligivs være gået i glemmebogen dersom den ikke var blevet lagt på min hjemmeside og yderligere spredt ved PJ Medias Roger L. Simon, Michael Ledeen, Roger Kimball, og mange andre herunder Bruce Thornton og Robert Spencer. (læs den her på synopsis)
I stedet var overskrifterne hos MSM samme dag og dagene efter Sisi’s tale at “Egyptens præsident Sisi opfordrer til at løslade al-Jazeera journalist (BBC, Jan 1), “Egyptiske bøsser lever i frygt under Sisi regimet” (USA Today, Jan. 2), and “George Clooney’s hustru Amal risikerer arrestation i Egypten” (Fox News, Jan. 3).
Naturligvis fortalte MSM så, langt om længe, om Sisi’s tale - alle andre synes nemlig at kende til den - men igen portrætteres Sisi negativt. Således, efter kort at have citeret den egyptiske præsidents opfordringen til en “religiøs revolution” tilføjer New York Times straks:
“Andre insisterer dog på at kilderne til volden er fremmedgørelse og sårede følelser og ikke ideologi. De nævner at de autoritære herskere i arabiske stater - der i årtier har forsøgt at kontrollere muslimsk lære og anvendelsen af islamisk lov - har foranlediget det voldelige tilbageslag som det kommer til udtryk i religiøse forestillinger og sprogbrug.”
Med andre ord er jihadi terroren et produkt af Sisi, som New York Times helt efter sædvanen skildrer som en undertrykkende autokrat - især for hans forsøg på af af-radikalisere de muslimske prædikener og udlægninger. (som omtalt i denne artikel)
Så drog Sisi til Sankt Markus Koptiske Katedral under Julemessen for at række hånden ud til Egyptens kristne minoritet med lykønskninger og gode ønsker. Her igen var det historisk da han som den første egyptiske præsident kom i kirken under Julemessen - noget der er blevet kraftigt kritiseret af nationens islamister, herunder Salafi Partiet (islamisk lov forbyder at man udtrykker gode ønsker for ikke muslimer ved disses religiøse højtideligheder, hvilket er grunden til at tidligere præsidenter - Nasser, Sadat, Mubarak og selvfølgelig Morsi aldrig overværede en julemesse) Læs denne på synopsis.
Som følge af hans handling blev Sisi’s hilsener modtaget af hundreder af kristne i katedralen med jubel. Hans tale blev ofte afbrudt af klapsalver, applaus og råbene “Vi elsker dig!” og “hånd i hånd” - fraser han gengældte.
“Egypten har bragt humanismen og civilisation til verden i årtusinder og vi er alle her idag for at bekræfte at vi er i stand til at gøre det igen ....Jovist et humanistisk og civiliseret budskab burde igen komme fra Egypten. Derfor skal vi ikke kalde os ved et andet ord end egyptere. Dette er hvad vi skal være - egyptere, i sandhed blot egyptere.Jeg vil sige til Jer om Allah det vil, om Allah vil, så skal vi opbygge vor nation sammen, i fællesskab, tilpasse os hinanden, gøre plads til hinanden og vi skal holde af hinanden - elske hinanden, elske hinanden dybfølt, således at folk kan se ...Derfor lad mig sige endnu engang, Godt Nytår, Godt Nytår til Jer alle. Godt Nytår til alle egyptere.”
Ved siden af Sisi stod den koptiske kristne pave Tawadros II - måske i påmindelse om den kendsgerning, at da General Sisi styrtede præsident Morsi og Det Muslimske Broderskab da stillede Pave Tawadros sig på Sisis side - og kom til at betale en dyr pris: Broderskabet og deres sympatisører igangsætte en Kristallnacht med “repressalier” 82 kristne kirker i Egypten blev angrebet og mange ødelagt.
Det er også vigtigt at huske, hvor Sisi dukkede op for at give sine bedste ønsker til de kristne: St. Markus Katedralen - Koptisk kristendoms mest hellige kirke, som under Muhamamd Morsi, for første gang i historien blev voldsomt angreb af både islamister og nationens sikkerhedsstyrker (se billeder her)
Endnu en gang, så er alt dette enten blevet ignoreret eller lagt lidt til side af de fleste førende medier. Der er selvfølgelig en grund til det - MSM følger åbenbart Obama administrationens rettesnor, som har været uvenlig over for Sisi. Man vil huske, at skønt Sisi førte an i den største revolution i verdenshistorien - en revolution, hvor man oplevede ti millionvis mennesker gå på gaderne og de allestedsnærværende plakater og bannere der opfordrede U.S. præsident Obama og U.S. ambassadøren til Egypten Anne Patterson til at holde inde med at støtte terrorismen (Det Muslimske Broderskab) - så talte U.S. ledelsen, fulgt af medierne nærmest kun om et “militærkup” mod en “demokratisk valgt præsident,” uden at påpege at denne præsident gik ind for en drakonisk, islamistisk agenda mod de millioner og atter millioner der forkastede den.
Hvad betyder så alt dette - for Sisi? For det første er alt dette positivt - på overfladen. At Sisi ville kritisere den muslimske verden og de islamiske tekster og tankegang - på måder hans modparter i Vesten aldrig kunne - og derpå fortsætter sin “kontroversielle” opførsel ved at gå ind i en Koptisk kristen katedral under Julemessen for at give sine bedste ønsker for de kristne - et kæmpe NEJ, NEJ for muslimske ledere - er helt uforudset. Alt dette er heller ikke blot for underholdningens skyld, for at vise sig. I det sidste angreb mod en koptisk kirke, var det to muslimske politibetjente der stod på vagt uden for kirken der blev dræbt og ikke de kristne inden for - noget der meget sjældent er sket.
At Sisi stadig er populær i Egypten lader også formode at en stor procentdel af egypterne godkender hans handlinger. Her fornylig, efter angrebene i Paris, kom Amr Adib, vært for Cairo Today, med nogle ekstremt kritiske kommentarer om medmuslimer/egyptere, blant andet spurgte han dem, “Er I i dag, som muslimer, tilfreds med den kendsgerning at verden betragter os alle som terrorister? ....Vi (egyptere) plejede at bringe civilisationen til verden, hvad med i dag? Vi er barbarerne! Barbarerne kan jeg sige Jer!”
Når alt dette er sagt så er de andre her stadig - Det Muslimske Broderskab, Salafisterne, de som vi kalder “islamister,” og deres mange sympatisører og allierede.
Værst af det hele så har de det “korpus af (islamiske) tekster og ideer” der er blevet “helliggjorte i århundredernes løb” (for at bruge Sisi’s ord) til støtte for dem - tekster og ideer der vil kalde Sisi for en “frafalden” der fortjener døden og således kan vi frem til en fortsat kamp om Egyptens sjæl.
Raymond Ibrahim, a Middle East and Islam specialist, is author of Crucified Again: Exposing Islam’s New War on Christians (2013) and The Al Qaeda Reader (2007). His writings have appeared in a variety of media, including the Los Angeles Times, Washington Times, Jane’s Islamic Affairs Analyst, Middle East Quarterly, World Almanac of Islamism, and Chronicle of Higher Education; he has appeared on MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, NPR, Blaze TV, and CBN. Ibrahim regularly speaks publicly, briefs governmental agencies, provides expert testimony for Islam-related lawsuits, and testifies before Congress. He is a Shillman Fellow at the David Horowitz Freedom Center; Judith Friedman Rosen Writing Fellow, Middle East Forum; and a Media Fellow at the Hoover Institution, 2013. Ibrahim’s dual-background -- born and raised in the U.S. by Coptic Egyptian parents born and raised in the Middle East -- has provided him with unique advantages, from equal fluency in English and Arabic, to an equal understanding of the Western and Middle Eastern mindsets, positioning him to explain the latter to the former.
http://pjmedia.com/blog/sisis-brave-new-egypt/?singlepage=true
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar