Memo til præsidenten: Sådan burde du have sagt det. Mød Winston
Judith Friedman
Mr. President: Medierne bønfalder dem, vær så venlig at vise den blødere og mere milde side hos Dem. Medierne er ikke vant til at få direkte ærlige svar på deres uærlige ledende spørgsmål. Her følger så mine ydmyge ‘snyde’ spørgsmål som De ofte vil blive stillet - og så de korrekte svar. Dette for at hjælpe David Muir og medierne så de kan sove om natten vidende, at De er i Det Ovale Værelse, fordi det er jo ikke Dem der ligger søvnløs over det nye job. Det er medierne.
Spørgsmål: Hvordan har dette embede forandret Dem, Mr. President?
Præsidenten: Det gør man bliver ydmyg. Jeg har en teddy bjørn. Jeg har haft den siden jeg var barn. Uanset hvor jeg har været, hvor jeg har boet, David, så har jeg altid haft Winston med mig. Så når jeg har aflsuttet et møde, og jeg er helt alene, går jeg ind i soveværelset, og det første jeg ser er Winston. Jeg ser på ham, han ser på mig, og jeg mindes. Husk at Winston og jeg har været sammen så at sige altid,David. Han forstår mig, og jeg ham. Jeg ved det lyder skørt, David, men i denne tossede verden beder jeg til at alle har en Winston.
Spøgsmål: Jeg kan forestille mig han er opkaldt efter Winston Churchill. (et drille spørgsmål, for det vil aldrig blive stillet.)
Næste ægte spørgsmål: Går De stadig ind for tortur?
Præsidenten: Nuvel så er vi tilbage ved min ven Winston. Jeg var på sommerlejr og Winston var blevet borte. Jeg ville gøre alt for at finde ham igen. Har du aldrig haft noget du virkeligt holdt af som du ikke kunne finde eller følte var truet, Jake? Ville du ikke gøre alt for din Winston? Jeg har 350 millioner Winstons nu at passe på, Jake. Jeg vil gøre alt for at beskytte dem, og dig, da jeg elsker Winston.
Spørgsmål: Hvordan fandt du så Winston? Var der nogen der havde taget ham? (naturligvis ikke et ægte følgespørgsmål)
Ægte spørgsmål: Du har altså planer om at lade millioner af ikke forsikrede borger klare sig selv, dø på gaderne?
Præsident: Scott, dette er Winston. Winston sig goddag til Scott. Tror du Scott jeg nogensinde ville efterlade 350 millioner Winstons helt alene og så må de klare sig selv? Winston ville ikke bryde sig om mig hvis jeg gjorde det. Han er ret så kær, synes du ikke? Hør her Scott, jeg elsker alle amerikanerne, selv de som ikke stemte på mig, og jeg har givet Winston et løfte. (Pause)
Scott: Folk er bange for Dem. Jeg er bange for Dem og Winston.
Præsident: Vi lever i svære og skræmmende tider, Scott. Giv mig lige et kram, det har vi vidst alle tre brug for. Folket har brug for det.
Spørgsmål: Hvorfor har antal og størrelse så stor betydning for Dem?
Præsident: Det er det han sagde. (De ler begge - nåh nej! Det gør kun præsidenter.)
Spørgsmål: De omtaler hele tiden størrelsen på folkemængden. De gjrode det under valgkampagnen og De gør det stadig. Viser det ikke over for det amerikanske folk at De er usikker.
Præsident: Er vi ikke alle en smule usikre? Jeg har altid elsket tal. Da Don, Ivanka, Eric og Winston har børn så vi alle Sesame Street og talte sammen med med the Count. Tal er vigtige; jeg ved om det gælder dit netværk, Joe. Nuvel jeg driller. Jeg elsker MSNBC. I er fantastiske.
Spørgsmål: Hvad siger De til de, som jeg, der mener De burde holde inde med at udsende tweets?
Præsident: Dette hus kan være ret så ensomt, Wolf, med blot Winston og mig her. At tweete giver mig lejlighed til at samtale med folk og omvendt. Jeg ved kan måske kan tweete lidt for meget, det er forresten et ret så sødt ord, ikke sandt? Tweet, tweet, minder mig om min papegøje da jeg var barn, Cane. Laver de i det hele taget film af den slags, Wolf, gør de?
Wolf: Mr. Præsident, De er et uhyre!
Præsident: Du vil bare have et kram som jeg gav Scott. Kom her, Chuck Andrea, Martha; jeg kom lige i tanke om den sang, “What the world needs now is love sweet love; it’s the only thing that there’s just too little of.” Kom lad os synge den sammen. Hvis ikke du er med kilder jeg dig, som jeg kilder Winston.
Det drejer sig om hvordan du svarer og så terminoligen når man taler med disse schmucks. Husk der er overfølsome og har også behov. Fra nu af så kald “tortur” “barsk kærlighed.” Kald en “mur” et “beskyttelseshegn.” Kald “flygtninge” “venner uden goder.” Endelig kald “lovlige indvandrere” - “mennesker uden recepter,” Og husk at smile, Mr. præsident og se eftertænksom ud. Husk dette kan forandre Dem, det skal det, det skal det for det forandrede dem.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar