Vi er ikke de eneste der deporterer
Jeg holder øje med hvad der sker på den politiske scene i Mexico, og har en del erfaring med forretninger over landegrænserne. Jeg ved hvordan andre lande håndhæver deres immigrationslove. Faktisk har jeg altid været imponeret over hvor alvorligt immigrationslove overholdes i andre lande. Med andre ord, har jeg altid anset immigrationslove som noget der skal respekteres ikke noget min virksomhed kunne undgå eller betragte som - det går nok.
Jeg synes således at denne artikel af Seth Barron er ret god:
Faktisk er det sådan at i et hvilket som helst andet land får udvisning af fremmede der har overskredet deres visa eller som arbejder i undergrundsøkonomien, knap omtale i aviser.
At udvise fremmede der har begået alvorlige forbrydelser anses i de fleste nationer som en nødvendighed, en pligt for staten, lidt ligesom renholdelse eller give læger autorisation. Ingen overvejer blot to gang at udvise kriminelle i disse lande, og håndhævelse af immigrationslovene er overhovedet ikke noget kontroversielt.
Canada -- ofte omtalt af progressive som en model for ‘civiliseret multikulturalisme - udviser fremmede næsten i dobbelt så stort antal som U.S. Mellem 2006-2014. n
Canadas immigrationsmyndigheder udviste, i gennemsnit, 35 om dagen eller cirka 13000 om året.
The United States, med ni gange så mange mennesker som Canada fjernede cirka 65000 ulovlige indvandrere i 2016. (Hvis man skulle følge Canada ville det være 117000)
Min egen personlige erfaring støtter dette:
1) Jeg arbejdede helt lovligt i Mexico for en U.S. virksomhed under en FM-2 eller et arbejdsvisum. Dokumentet fastlagde helt tydeligt, at jeg skulle have det på mig, dersom jeg skulle bevise for myndighederne at jeg lovligt befandt mig i landet. Det skete så ikke, men jeg hørte en historie om en forretningskollega, hvis hustru havde været involveret i et biluheld, og måtte fremvise sit dokument. Forsikringsselskabet afgjorde sagen på en fin måde, men hendes immigrationsstatus var del af behandlingen.
2) Jeg har foretaget adskillige forretningsrejser til Venezuela og Panama. Min advokat gjorde det klart for mig, at jeg skulle have et “forretningsvisum” fremfor et “turistvisum.” Hvorfor? Fordi jeg ville få problemer hvis jeg som turist virkede som forretningsmand. Hvad er forskellen? Det var noget dyrere at få et forretningsvisum, men det var langt sikrere.
Det var en overraskelse for mig at høre al den vrede der kommer fra Demokraterne og deres venner i medierne om de tiltag der er undervejs. I mange tilfælde er de mennesker der anholdes engageret i kriminalitet mens andre igen har nægtet at adlyde en domsafgørelse af deres sag.
.
Som Mr. Barron påpeger:
Indignationen hos aktivister og progressive politikere over håndhævelse af immigrationslovene er måske til at forudse, men det at de hævder de handler i overensstemmelse med andre landes udvisningsforordninger er helt forkert. Hvis de slappede af ville de kunne få deres blodtryk under kontrol.
Hvordan er vi endt i denne situation? Jeg mener det skyldes Obama administrationen og deres politisering af immigrationslovene. Det var skammeligt og en korrektion er der i sandhed brug for hurtigt.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar