Økonomi versus behov

Økonomi versus ‘Behov’

                                

Thomas Sowell       

                        

Et af de hyppigste argumenter for at tillade flere indvandrere er at der er et “behov” for disse arbejdere til at udføre “jobs amerikanerne ikke vil udføre” især i landbruget.

En af mine mest levende erindringer om den afdøde Armen Alchian, en internationalt respekteret økonom ved UCLA, havde med en frokost at gøre, hvor et af de yngre medlemmer af økonomernes gruppe rejste sig for at få mere kaffe. Da han var af den hensynsfulde type, spurgte den unge mand, “Er der andre der har behov for mere kaffe?”

“Behov?” sagde Alchian højlydt, med en skarp stemme der helt klart afslørede hans foragt og skuffelse over at høre en økonom benytte et sådant ord.

En leder her fornylig om immigration i the Wall Street Journal fik mig til at huske Alchians svar, da jeg læste lederens udtalelse om “behovet i en industri hvor der er op til en 20%’s mangel på arbejdskraft” - nemlig landbruget. 

 

Skønt ordet “behov” ofte benyttes i politik og i medierne så er der ud fra et økonomisk standpunkt ikke noget der kan benævnes objektivt og målbart som et “behov.”

Du kunne måske mene at det er helt åbenbart at vi alle har ‘behov’ for føde for at leve. Men uanset, hvor påtrængende det er at vi skal have føde, så er det ikke desto mindre sådan at føde kan blive til noget der ikke er nødvendigt og endog uproduktivt og dermed ‘farligt. Den udbredte ‘fedme’ hos amerikanerne viser at mange allerede er kommet for langt ud i deres “behov” for føde.

Dette er ikke kun et spørgsmål om ordkløveri, men om økonomi. I den virkelige verden konkurrerer arbejdsgiverne om arbejderne, ligesom de konkurrerer om kunderne for at tjene penge. Arbejderne går derhen, hvor der er brug for dem, udtrykt ved hvad arbejdsgiverne tilbyder som løn.

Landmænd kan måske ønske sig flere landbrugsmedhjælpere, ligesom enhver af os måske kunne ønske et eller andet. Men det er ganske så anderledes end at mene at en eller anden tredje part skulle definere hvad vi har som et “behov,” og så meget mindre forvente en regeringspolitik for at imødekomme det “behov.”

I en markedsøkonomi, hvor landmændene har brug for flere arbejdere, da er den mest indlysende måde at tiltrække dem at hæve lønnen indtil der er kommet nok mennesker fra andre brancher - eller fra arbejdsløshedskøerne.

Med de højere arbejdsomkostninger som dette ville medføre, da ville antallet af arbejdere som landmændene har “behov” for uden tvivl være mindre end det ville have været om der var flere arbejdere til rådighed til lavere løn - såsom immigranter fra Mexico.

Det er uden tvivl meget mere belejligt og profitabelt for landmændene at importere lavtlønsarbejdere end at betale amerikanske arbejdere mere. Men at føre flere indvandrere ind er ikke uden omkostning for andre amerikanere, herunder både de finansielle omkostninger i en velfærdsstat og de sociale omkostninger, af hvilke en øget kriminalitetsrate blot er en del.

Nogle fortalere for forøget indvandring har introduceret aspektet med højere fødevarepriser, hvis der ikke er indvandrerarbejdere. Men den pris landmændene modtager for deres produkt er sædvanligvis blot en brøkdel at det forbrugerne betaler i supermarkedet. Og hvad landmændene betaler arbejderne er igen en brøkdel af hvad landmanden får for produktet.

Med andre ord, selv om arbejdsomkostningerne fordobles, vil prisen i supermarkederne næppe stige mærkbart.

Det som omtales som “jobs amerikanerne ikke vil udføre” er faktisk jobs som ikke tilstrækkeligt med amerikanere vil arbejde i med den nuværende løn, som nogle arbejdsgivere giver. Dette er ikke usædvanligt. Det er jo derfor “arbejdskraftmangel” fører til højere lønninger. En “mangel” er ikke mere målbart end et “behov,” når man ser bort fra prisen, som er vigtig i en markedsøkonomi.

At diskutere “behov” og “mangel” samtidig med man ignorerer prisen - i dette tilfælde, lønningerne - især bemærkelsesværdigt i en ellers markeds-orienteret publikation som Wall Street Journal.

Ofte er der blevet forudset mangel på arbejdskraft i forskellige brancher - og de er dog aldrig indtruffet. Hvorfor? Fordi lønnen i disse brancher steg, og dermed kom flere mennesker ind i disse brancher og dermed reducerede arbejdsgiverne antallet af hvor mange de havde “brug” for til de højere lønninger.

Faktisk er ethvert stykke “arbejde som amerikanerne ikke vil udføre,” arbejde som amerikanerne har udført i generationer. I mange tilfælde er de mennesker der udfører det i dag amerikanere. Og der er helt sikkert mange arbejdsløse amerikanere til rådighed i dag, uden at man behøver at bringe indvandrere hertil for at imødekomme landmændenes “behov.”

Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA 94305. His website is www.tsowell.com.

http://www.humanevents.com/2013/06/11/economics-vs-need/