Hvorfor Tyrkiet har stor betydning

Hvorfor Tyrkiet har betydning

Bruce Walker

Optøjerne i Tyrkiet kan meget hurtigt vende op og ned på verden. Tyrkiets geografiske placering som et europæisk og en asiatisk nation der besidder herredømmet over stræderne til Det Sorte Hav er meget vigtigt så længe søvejene har betydning. Landets historie - hjemsted for Troja, det sted hvor Konstantin grundlagde sin store by og imperium, de hære og marchveje som Achaemenid kejserne sendte deres sammensatte hære mod bystaterne i Grækenland, og center for den tidlige kristne kirke - gør Tyrkiet lige så vigtig på de historiske kort som fortiden Rom eller Persien.

Under Achaemenid kejserdømmerne

Det Osmanniske Rige, “Europas syge mand” i dets sidste dage truede Wiens byporte, og dermed Europas hjerte blot få årtier før de amerikanske kolonier opnåede uafhængighed. Det var ikke ”sygt” dengang. Men for os i dag, holder Tyrkiet en særlig placering som det første overvejende muslimske land der indførte en gennemført ikke-islamisk, verdslig regering. Mustafa Kemal Atatürk var ikke nogen behagelig mand. Han var faktisk en hensynsløs person, men han troede lidenskabeligt på et Tyrkiet der kunne komme med i de moderne industrinationers sammenslutning, som Japan havde formået. Atatürk og hans efterfølgere revolutionerede Tyrket, skabte en stat hvor kvinder havde lighed for loven, og hvor alle religioner blev tolereret og man indførte ingen statsreligion, hvorved Tyrkiet kunne blive en “fornuftig part” i nationernes familie.

Kvinder nød omfattende friheder under Atatürk

Dette betød at Tyrkiet klogeligt stod udenfor 2. Verdenskrig skønt muslimer over hele verden virkelig ønskede at Nazityskland ville vinde. Denne ganske strenge tyrkiske neutralitet sparede ikke kun det tyrkiske folk for krigens rædsler, men forhindrede også nazisterne i at erobre Mellemøsten, eller i tilfælde af et nazinederlag at Stalin kunne besætte Tyrkiet. Den forsigtige tyrkiske regering spillede det diplomatiske spil med stor dygtighed og bøjede sig så alle, til glæde for briterne, der hadede både totalitarisme og krig, var tilfredse.

Under Den Kolde Krig blev Tyrkiet en af de første der vendte sig mod og inddæmmede kommunismen og dets medlemskab af NATO blev livsvigtig for Vestens sikkerhed. Ydermere, mens de andre muslimske nationer i verden opnåede uafhængighed blev Tyrkiet en vigtig model for muslimske nationer med at vise hvordan man kom med i Vestens verden.

Iran fulgte denne model og blev en nær allieret af Amerika og Vesten, et muslimsk land, hvor andre trosretninger var velkomne, en nation, hvor landets mullaher blev ændret til bønder og kvinders status blev ophøjet som i Tyrkiet. Meget af det mareridt vi står med i dag med global Islam er resultatet af at Shahen blev styrtet og erstattet af en glødende teokrat og anti-Vesten klike. (Læs denne artikel på synopsis)

Iran som Tyrkiet, er ikke en arabisk nation. De fleste muslimer er ikke arabere. Hvad der sker i disse ikke-arabisk muslimske lande i verden, steder som Uzbekisthan, Bangladesh, Indonesien og Pakistan har en kæmpebetydning for os. Hvis disse mennesker i disse lande opfører sig de tyrkiske muslimer har gjort i de sidste 60 år, så ville George W. Bushs noget tåbelige udtalelse om at Islam “er en fredens religion” ikke have meget betydning.

Da Vesten mistede Iran berørte det ikke kun Den Kolde Krig og fordømte millioner afghanere til mareridtet med Taliban, men det betød også at en nation der havde normale diplomatiske og handelsforbindelser med Israel pludselig fordømte Israel som værende “Den Lille Satan.”

Tyrkiet har, i modsætning til den arabisk muslimske verden, haft normale relationer med Israel. Hvis Tyrkiet bliver et andet Iran, hvis båndet af ikke-arabisk muslimer fra Kazakstan til Malayisia bliver uforsonlige og endnu mere fjendtligt overfor eksistensen af Israel, hvis disse nationer gør det som forekom utænkeligt i Iran for 40 år siden, så kan vi meget hurtigt stå med to meget kraftfulde elementer: Hadet til Israel der kunne igangsætte en konventionel krig mod den jødiske stat og den absolutte beslutning hos det store flertal af israelere om at overleve i den nation de skabte.

Hold øje med Tyrkiet. Landet har virkelig betydning.

http://www.americanthinker.com/2013/06/why_turkey_matters.html#ixzz2VKdaQtvG