Indoktrinering af børn i Saudiarabien

Saudisk indoktrinering af børn del 1

N. M. GUARIGLIA

“Det Muslimske Samfund af troende er det bedste i Guds øjne, og vi skal gøre det til det samme i alle mennesker øjne - med magt .....Vi skal bekæmpe de ikke troende. Når jeg vokser op har jeg til hensigt at udføre jihad på enhver mulig måde!”

Ni-årig madrassa elev, nordvest Pakistan.

Da Sovjets Den Røde Hær indtog Berlin i maj 1945 da var de sidste tyskere der overgav sig fra Hitlerjugend. De fleste af disse unge drenge valgte at kæmpe til døden. I hele deres bevidste tilværelse så var det eneste de kendte til at den ‘Ariske’ race var andre overlegen, had til anderledes og en tjenende troskab til Führeren. Nazisterne var ikke de første til at benytte børn i krig, og de er heller ikke de sidste. Når man udelukker Nordamerika, så er til dato den depraverede praksis med at benytte børnesoldater fortsat på hvert beboet kontinent.

Før et barns liv ødelægges på denne vis, så skal en voksen ødelægge barnets sind. Den åbenbare lethed, hvormed det kan gøres er gysende. Børns styrke er åbenbar. De er jo nysgerrige og spørger om alt. Der kræves en snedig opgave med at benytte barnets svaghed til at udslette barnets naturlige styrker. De er ikke født til et blindt lydigt tilhørsforhold til en politisk eller religiøs doktrin. De er ivrige efter at være venner med andre uanset eventuelle forskelle. De er ikke født fyldt med had og hævnlyst.  

Men denne uskyld er samtidig der sårbarhed. Børn har tiltro til at voksne passer på dem. De tror som en sandhed det som voksne fortæller dem er sandt. Som sådan, er de ikke klar over den kendsgerning at de kan blive formet mod deres vilje. Et barn vil udholde en voksens oplæring, og dermed ubevidst knytte sig til en ‘forurenet’ person. Det mest fremherskende nutidige eksempel på en sådan ondskab er i Saudiarabien og landets religiøse indoktrinering af børn gennem verdens moskeer og madrassas.

Selv om de internationale affærer var rolige, da ville den Saudiske royale families globale propaganda udgøre en ækel krænkelse af støtter af menneskerettighederne. Internationale affærer er imidlertid ikke rolige. Der er noget mere ildevarslende ved den sag. Saudiarabien er på  helt i front i en ideologisk konflikt der i årtier har vist sit potentiale med at bøje, forme, menneskets forhold i en nedadgående voldelig retning.

Saudierne er mestrene i jihad ideologi. Skønt truslen om international terrorisme kommer fra mange og forskellige kilder da står saudierne alene som verdens fremførere af jihadistens mest nederdrægtige troslære: Wahhabi-Salafist kulten hos Islams Sunnitilhængere.

Wahhabi-Salafismen er den puritanske tro hos al-Queda og dets netværk af samarbejdspartnere. Faktisk var rivaliseringen mellem den saudiske Kong Abdullah og afdøde Osama bin Laden nærmest broderlig: En enkelt taktisk uoverensstemmelse mellem nogle der tror det samme eller tænker på samme vis. Det har nærmest samme substans som magtkampen mellem Stalin og Trotski, som afdøde Laurent Murawiec engang bemærkede. Med denne analogi er Kong Abdullah Stalin: Forsvar hjemlandet og benyt det som en base for global ideologisk erobring, hvorimod bin Laden og al-Quedaisterne er Trotskitserne: Evig revolution for enhver pris. 

Al-Queda har også sine sympatisører i det saudiske kongedømme. En meningsundersøgelse udført for nogle år siden af det saudiske efterretningsbureau fandt, at 95% af saudiske mænd mellem 25-41 var positivt indstillet overfor Osama bin Laden. Her fornylig viser studier en fortsat saudisk tolerance for radikal Islam. Skønt dette engang blev opfattet som en trussel for det saudiske regime, har de saudiske royale mestret kunsten at få nytte ud af det. Saudierne vil arrestere al-Queda tilhængere fra tid til anden, for at tilfredsstille de amerikanske bekymringer. Men de vil også i det skjulte assistere al-Queda ideologisk og materielt så længe de holder deres barbari borte fra kongedømmet.

Dette er Mellemøstens beskidte lille hemmelighed: Regimerne der ‘holder af’ os har befolkninger der hader os, hvorimod regimer der hader os har befolkninger der generelt kan lide os. Den tydeligste indikation om en ny generation vil hade eller ikke hade USA er det de får undervisning i i skolerne som børn. Dr. Arnon Groiss sammenfattede, oversatte og redigerede de saudiske skolebøger der benyttes i selve kongedømmet og hans omfattende studium kaster lys over meget.

Fortsættes. I en del 2. ........................