Fra frontlinjen - Tyrkiet

Fra frontlinjen i Tyrkiet

Anon in Istan

Jeg er ikke krigskorrespondent (eller faktisk slet ikke korrespondent). Men jeg forsøger at korrespondere, og jeg er helt sikkert i en krigszone: Tyrkiet. Dog ville du aldrig vide det var en krigszoen, hvis du læste de lokale aviser, lyttede til radioen eller så TV.

Den aften jeg ankom, for ti dage siden, blev jeg hilst med tåregas. Nu brænder mine øjne mens jeg sidder på mit hotelværelse et par kilometer fra revoltens epicenter der befinder sig på Taksim Pladsen, Istanbul. Sådanne revolter er forekommet på over 60 stedet over hele Tyrkiet.

 

Taksim Pladsen, Istanbul

Mest sandsynligt er det du hører fra den tyrkiske premierminister Erdoğan falske historier (ok, så lad os kalde dem løgne, for det er hvad de er). Jeg kan skrive det med garanti da jeg få førstehånd ser hvad der foregår og så hører hvad han har at sige om det.

Den “isolerede voldshandling udført af hooligan provokatører” (direkte oversættelse af Erdoğan's ord) var i virkeligheden masser af fredelige demonstrationer over hele Tyrkiet, med mennesker der havde børn med - ingen våben, bomber, men blomster og et stort flygel.

Igen i aftes førte Erdoğan tåregas og vandkanoner med syreholdigt vand frem. Hvilken voldelig opstand nødvendiggjorde denne handling? Folk kom til Taksim for at lægge lyserøde roser ved obelisken i midten af Pladsen for at ære de som er blevet dræbt - gentager dræbt - i de forudgående demonstrationer.

I sidste uge kom der adskillige dommere og advokater iført deres rober til Taksim for at hjælpe. De vidste af folket, der tidligere havde “været forsamlet fredsommeligt for at bede regeringen om at ændre kurs” blev fængslet uden retmæssig proces, eller noget lovgrundlag overhovedet. Hvad skete? Lovens repræsentanter endte i fængsel sammen med de protesterende som de kom for at hjælpe ud af fængsel. Således overholder regeringen loven.

 

For 5 dage siden, gik en tyrker iført almindeligt tøj, som er mimiker/performance kunstner, ned på Taksim pladsen, indtog sit stade, og stod helt stille det meste af dagen uden at bevæge sig. Han stod der blot med hænderne i lommen, sagde og gjorde intet. Jeg ved ikke, hvad der er hændt ham, men hans handling inspirerede til hundreder af lignende over hele landet i tavs protest mod det autokratiske styre af landets premierminister.

Det fortælles af over 8000 amerikanske turister har annulleret deres rejse til Tyrkiet. Området hvor vi er, Beyoglu, er normalt et centrum for handel, aktiviteter, især om aftenen. Restauranter, forretninger og hoteller plejer af vrimle af liv.  Fra mit vindue kan jeg se en bar og en restaurant. Kl. er 22.00 der burde være travlt. De er helt lukket ned.

 

Fra Beyoglu bydelen

Hele området er ‘lukket ned’, med vinduer lukket (for at undgå indtrængende gas). Politiet går gennem gaderne i grupper på mellem 3 til 6 personer. Jeg ønsker ikke at finde ud af hvad de vil gøre hvis jeg går ned ad gaden med hænderne i lommerne.

Dette er en krigszone, hvor kun den ene side er bevæbnet, og dermed kun den ene side der benytter vold.

For 45 år siden var jeg vidne til ved Chicago Democratic National Convention, en kæmpe folkelig protest der helt bevidst fik fremprovokeret en (over) reaktion fra borgmester Daleys administration, således at den frie presse - nationalt som internationalt - kunne belaste regeringen. Det jeg ser i denne uge ligner det overhovedet ikke.

Tyrkiets folk opfordrer ikke til opstand eller en voldelig opførsel, ingen trussel for freden og roen i den suveræne stat. Du kan udlede af det jeg skriver - hvordan den suveræne stat har svaret. Når det drejer sig om kritik af den nye Sultan (Erdogan) og hans regering, da er medierne her kontrolleret af regeringen så derfor er der ingen belastende billeder af politiet der haler dommere og fireårige i fængsel. Kun CNN online, Facebook, Twitter og American Thinker får sandheden frem. Erdogan har endog talt om at forsøge at lukke for internettet. (Vi ved alle hvordan det gik da Morsi forsøgte det i Egypten.)

Jeg rejser i morgen, men vil fortsætte med at rapportere - dog på afstand - det jeg kan fra internetkontakter. Alt du hører fra premierministeren eller læser i de regeringskontrollerede medier bør betragtes som værende det pure opspind.

.  

The author is a regular contributor to American Thinker.  He prefers to remain anonymous due to fear of reprisals by Turkish government against his son, who remains a resident of Istanbul.

http://www.americanthinker.com/blog/2013/06/from_the_front_lines.html#ixzz2X2JWwiqk