Lev i frihed eller flyt
43 millioner amerikanere flyttede fra en stat til en anden i årene 1995-2010 cirka hver syvende amerikaner. 
Hvor er det godt vi kan flytte! Flytninger er en af de få begrænsninger af statsbureaukraternes tendens til at få megamagt.
Amerikanere
er flyttet væk fra de tungtbeskattede, voldsomt regulerede stater til
de mindre beskattede, mindre regulerede stater. De
fleste betragter ikke det som en politisk beslutning. De drager blot
dertil hvor mulighederne findes, og det betyder sædvanligvis der hvor
der er en mindre regering.
De
forlader min hjemstat New York i mængder. Californien, trods det
storartede vejr, mister også beboere, og velstand. Andre store tabere
var Illinois, New Jersey og Ohio.
Travis
Brown, forfatter til “Penge Vandrer” sporede flytningerne ved at
benytte IRS data (IRS er skattevæsenet i USA). På mit TV show afslørede
han at Florida var den stat der fik mest ud af det: “Man konstaterer en
massiv mængde mennesker og deres indkomst følger med: 86 milliarder
dollars.”
Arizona
og Texas har også fordel af det, hvilket fik mig til at spekulere på om
amerikanerne blot flytter til stater hvor der er varmt. “Nej,” sagde
Darcy Olsen, præsident for Arizonas Goldwater Institute, “Vejret står
kun for 5% af indvandringen....Census Bureau spørger, og de siger, ‘for
at få et arbejde.’”
Mennesker
flytter dertil hvor arbejdspladserne er og de stater der tjener mest på
det - som også omfatter North Carolina og Nevada - følger det hun
kalder “den magiske formel. Lavere skatter og en god arbejdspolitik,
hvilket for en virksomhed betyder at man er fri til at ansætte og fyre
de mennesker man vil. I de mest succesrige stater kan man se begge ting -
ingen indkomstskat eller lavere skatter koblet med retten til at love
om ret til arbejde.”
De stater der mistede de fleste beboere og penge, var New York, Californien, Illinois, New Jersey og Ohio.
Denne konkurrence mellem staterne gør det muligt for staterne at lære af hinandens succeser.
.
T.W.
Shannon, formand for Oklahoma House of Representatives, fortalte mig at
han har lært det. Hans stat, hvor økonomien længe har været dårlig, fik
endelig fundet ud af at de kunne anspore til vækst ved
skattenedsættelser.
“Vi
flytter for at komme ned i vor stats- og indkomstskatterate ....Hver
gang vi har gjort det tilbage i tiden har vi erfaret større
skatteindkomster og vækst.” Shannon tilføjer, “Kapital vil ikke drage
mod et fjendtligt miljø.”
Netop.
Man skulle tro politkerne kunne regne det ud. Men det sker sjældent.
Browns indkomstdata viser at kapital flyder til venligtsindede miljøer: “Stater
som (Texas, uden en statsindkomstskat) tjente 146 milliarder dollars, i
modsætning til de stater, hvor der er den højeste personindkomstskat og
som tabte over 120 milliarder dollars.”
Ejerne
af basketballholdet Houston Rockets giver kommende spillere brochurer
der i detaljer beskriver hvor mange Rolex ure og Bentleys de kunne købe
alene ved skattepenge de ‘sparer’ hvis de flytter til Texas.
Disse
data standser dog ikke en en fremtrædende klogeåge i min stat, New York
Times Paul Krugman, fra at skrive at miraklet ved Texas økonomien er
“en myte” fordi Texas har en højere fattigdomsrate, en højere andel af
elever der går ud af skolerne uden eksamen, og en lav procentdel af
mennesker med en sundhedsforsikring.
Bag
denne uoverensstemmelse ligger den større uenighed om, hvordan man
behandler økonomi - at fremme væksten ved at regeringen blive mindre,
eller sætte skub i offentlighedens tilbud til fattige. Kontrasterne
staterne imellem bliver skarpere og skarpere. Groft sagt, så bliver de
blå stater (Demokraternes) mere blå og de røde (Republikanernes) stadig
mere røde. Krugman ser på Texas og ser kun politik - og Republikanske
politikere - dem kan han ikke lide.
Men
folk stemmer ikke blot ved stemmeurne eller ved deres valg af
avisabonnement. De stemmer med deres fødder. Efter den målestok, så
taber den stat der udgiver Krugmans klummer - og den stat, hvor han er
universitetsprofessor - New Jersey - stort.
Ironisk
nok så er er af grundene til at Texas fortsætter med at have problemer
med fattigdom, trods det at befolkningstallet vokser, den at mennesker
ikke kun flytter mellem staterne. De flytter også fra deres ‘lande’ i
søgen efter muligheder. For cirka en million mennesker betyder det at
går over grænsen fra Mexico til Texas. De begynder helt nede i bunden af
den økonomiske stige, men med tiden kravler de opad.
Af
en eller anden grund er de politikere der har mest sympati med de
indvandrere uden ide om, hvorfor U.S. borgere flytter fra stat til stat.
Lad dog mennesker bo, hvor de kan være fri og blive rige.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar