Er marihuana medicin?
Eller er en ny generation af afhængige ved at dukke op?
Theodore Dalrymple
Ingen tvivl om at jeg har glemt en del om farmakologien siden jeg var student, men et diagram i min lærebog har bidt sig fast hos mig lige siden.Det illustrede naturhistorien, som den var, om den måde de nye narkotika modtages af læger og den brede offentlighed. Først betragtes de som et lægemiddel; derpå betragtes de som en dødbringende gift; endelig betragtes de som i visse tilfælde nyttige.
Det er ikke let at sige, hvilke af disse stadier den medicinske brug af cannabis og cannabis-derivater nu har nået. Usikkerheden blev illustreret ved on-line svar fra læserne på en artikel i et nummer af New England Journal of Medicin, om denne brug. Nogle fremhævede at cannabis, eller et stof udvundet der af, var helbredende, andre (færre) at det var en dødbringende gift, og andre igen at i visse tilfælde var det af værdi.
Forfatteren indledte sin artikel med det som læger kalder en klinisk vignet, en fiktiv, men dog ikke desto mindre realistisk sag. En 68 årig kvinde med eftervirkninger af sin brystcancer i form af kvalme på grund af kemoen, og smerter i knoglerne kan ikke lindres af de konventionelle medikamenter. Hun spørger lægen om det er værd at forsøge med marihuana da hun bor i en stat der tillader forbrug i tilfælde der kræver læge, og hendes familie kunne dyrke den for hende. Hvad skal lægen svare?
Det videnskabelige bevis på de gavnlige medicinske virkninger af cannabis er subjektive, men ikke konkluderende, i det store og hele, fordi regeringen har sat juramæssige forhindringer i vejen for en ordentlig forskning, men også fordi røgen fra marihuana indeholder så mange bestanddele at de skal afprøves individuelt. Men det kan se ud til at cannabis kan lindre kvalme (en af de allermest ubehagelige symptomer når den er vedvarende) og visse former for smerter. Dens bivirkninger i dennne kontekst er højst sandsynlig ikke alvorlig og bekymrende.
At bekymre sig om det afhængighedsskabende potentiale hos et stof, når en patient højst sandsynligt ikke vil overleve særlig længe er helt klart absurd, skønt en læge rejste problemet. Jeg husker alt for klart de dage da patienter der var døende blev nægtet smertelindring ved heroin, fordi det jo er så afhængighedsgørende.
Lige så snart emnet cannabis dukker op, så kommer passionerne i kog således at det nærmest er umuligt, selv for læger at holde fokus. En korrespondent påpegede, at halvdelen af de amerikanske skoleelever har prøvet cannabis, men dette var irrelevant for den irrelevante pointe han forsøgte at fremføre. Ingen, foreslår trods alt at der ikke skulle være fartgrænser, fordi næsten alle bryder dem, blot 30 sekunder efter bilen er begyndt at køre.
Der kan være argumenter for afkriminaliseringen af cannabis men ovennævnte er ikke en af dem.
Denne artikels forfatter kommer til den konservative konklusion, at læger burde ordinere cannabis kun til medicinsk brug, når alle andre behandlingsmuligheder (herunder det meget mere farlige oxycodone) har fejlet. Dette kan forekomme selvmodsigende. Hvis cannabisstoffer skulle vise sig så effektive i visse situationer som opiater, så ville de være stoffer at foretrække fremfor sidste mulighed.
Dog er det ikke sandsynligt at alle læger vil forblive konservativt indstillede særlig længe eller kun vil ordinere cannabismedikamenter som en sidste udvej. I Storbritannien i 1950’rne havde lægerne lov til at ordinere heroin til heroinafhængige. Et meget lille antal af dem begyndte, enten mod betaling eller fordi de troede at “rekreativ” brug af heroin var harmløst, eller endog en menneskeret at ordinere det meget liberalt. Antallet af afhængige øgedes meget hurtigt, men om det ikke ville have været tilfældet er nu umuligt at sige. 
Theodore Dalrymple, a physician, is a contributing editor of City Journal and the Dietrich Weismann Fellow at the Manhattan Institute. His new book is Second Opinion: A Doctor's Notes from the Inner City.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar