Et gratis sundhedssystem
I den Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik var hele sundhedssystemet gratis for alle!
Jamen, hvilket paradis ... nuvel indtil du faktisk oplevede “arbejderens paradis” som kommunisterne så stolt kaldt det - i det virkelige liv.
For det første så bidrog alle til sundhedsystemet, men på en skjult måde - gennem indkomstskatten. Der var ingen selvangivelse der skulle udfyldes når året var gået. Alle skatter blev automatisk trukket fra lønnen. Der var ingen afskrivning. Den eneste forskel når hvis man var gift og så antallet af børn. De unge, enlige, betalte en såkaldt “okse-skat.” Den blev noget lempet ved giftermål og derpå ved nyfødte børn og den såkaldte “barnebonus.” Staten benyttede pengene fra skatterne til at betale statens udgifter - sundhedssystemet var nogle af dem.
Nuvel, man får hvad man betaler for, ikke sandt? Og så dog! 
Hvad forventer du af en tandlæge hvis løn er fastsat af statens løntrin? Hvad med en rigtig grim krone og ingen bedøvelse (Novocai var der mangel på, fordelt af staten til tandlægerne ved et rationeringssystem på månedlig basis); - men en lille konvolut med store penge....sådan helt tilfældigt efterladt på receptionistens skranke, så skete der mirakler.
Hvad forventer du af en læge på en statsbestemt løn? Vær ikke bekymret, du kan altid få din aspirin!
Folk blev tildelt et offentligt sundhedscenter alt efter deres adresse. Ingen fik lov til at komme udenfor sit sundhedscenterdistrikt. I venteværelserne ville du altid kunne se ældre mennesker, der sad på hvidmalede bænke og diskuterede deres dårligdomme.
De gratis lægebesøg var velkomne lejligheder for pensionister til at nyde socialt samvær og sludre om livet. Distriktslægerne uddelte aspiriner og anbefalede patienterne til specialister, der sædvanligvis var på hospitalerne. Specialisterne havde ikke deres egne kontorer og praksis. De var blot ansat på hospitalet på fastsatte løntrin (den eneste ekstra betaling ville være ved overtidsbetaling og ved tillæg for nattevagter.)
Når man nu engang var hospitalsindlagt ja så ville man ikke have “sin læge.” Man var fuldstændig underlagt hospitalspersonalets kontrol.
Stuerne var store med seks, otte, ti ....senge. Det var travlt ved besøgtiderne (onsdag eftermiddag og søndage) med besøgender der sad eller stod rundt om deres indlagt familiemedlem, afhængig af hvor mange stole der blev fundet i gange og andre rum.
Nogle besøgende medbragte en lille foldestol, og kunne således sidde ned. Det var dog ikke så slemt som i - lad os sige på Cuba, hvor patienterne selv skal medbringe egne lagner.
Hvis du imidlertid skulle blive på hospitalet i længere tid, var det almindeligt af og til lige smide en kuvert med nogle ned i sygeplejerskens store lommer i kitlen. På den måde ville du kunne sikre dig at sengetøjet blev skiftet regelmæssigt, der ville være en kop te på natbordet, uden man skulle vente i evigheder.
Der var faktisk 2 sundhedssystemer. Et til de almindelige ‘dødelige,’ et til eliten såsom kommunister i høje stillinger og så top-atleter.
Jeg havde problmer med min underkæbe. Jeg ville ikke opereres på et almindeligt hospital. Det var lidt for skræmmende til mig. Derfor ventede jeg til jeg kom i militæret (tvungen indkaldelse som 19 årige og 2 år i tjenesten). Så begyndt jeg at klage over mine problemer og præcist som jeg havde planlagt det, blev jeg sendt fra den lile by jeg var udstationeret til Det Militære Central Hospital i Prag. Der blev jeg opereret: Stor succes, alt var super-duper.
De benytted en helt ny procedure på mig, på den tid ukendt på almindelige hospitaler. Jeg tilbragte to måneder på det top luksushospital. Jeg kedede mig, og meldte mig derfor til at arbejde som frivillig ved tandlægeafdelingen. Altså folkens, det udstyr de havde der ...Jeg havde aldrig set sådanne tekniske vidundere. Alt supermoderne, “smertefri” bor, luksussæder mv.
Min opgave var at passe arkivet over patienter, passe mødetider og ankomsttider og så lægge arkivet i en bakke hos den dertil tildelte tandlæge. Selvfølgelig var jeg nysgerrig efter at se navnene på patienterne. Det var så navnene på topkommunister, medlemmer af regeringen og Centrakomiteen, Politbureauet, berømte atleter. Jeg dirrede af spænding.
Tandlægeklinik i Halden fængslet Tyskland.
Der var en pudsig episode. Da min mor blev forlod hospitalet efter at have besøgt mig, fik hun øje på den kirurg der udførte operationen. Han var i færd med at grave fundament ud til en garage i det hus han boede i. Med en hakke. Min mor blev fuldstændig slået omkuld af forbavselse. Jeg forstod ikke hvad der gjorde hende så oprørt. Hun udbrød: “Han ødelægger jo sine hænder!”
Forstår du, selv på det Centrale Militær Hospital var lønningerne ikke så høje. Senere blev denne kirurg af staten sendt til Schweiz for at oprette en plastickirurgisk klinik (den man var et ægte geni), derfor tror jeg han ‘reddede’ sine hænder og fik tjent rigtige penge.
Med ‘rigtige penge’ mener jeg ikke den kommunistiske tjekkiske krone, for den var ikke godkendt til valutabytte. Den var i bund og grund en slags “fængselspenge” der kun kunne bruges i landet.
Åh ja, forresten: Efter jeg kom til Amerika, så lavede amerikanske tandlæger faktisk al tandlægearbejdet vi havde fået lavet i det gamle land om. Nogle tandlæger kunne bare ikke tro det de så i min og min hustru mund. Alt blev kasseret.
Borek Volarik defected from the communist Czechoslovakian military in 1980.
http://frontpagemag.com/2013/borek-volarik/i-lived-through-the-real-obamacare/
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar