Hvad må et barn hedde?

Navngive en royal baby

           

Anne Hobson                 

                    

Velkommen til verden, royale baby, fra nu af Prince George of Cambridge (det fulde navn George Alexander Louis.) Mens jeg ventede med sarkastisk tilbageholdt åndedræt på at Duke og Duchess of Cambridge skulle offentliggøre den nyfødtes navn, benyttede jeg lejligheden til at google navngivningslove for børn. Resultaterne var såvel skræmmende som opløftende.

Først blev jeg bombarderet med humoristiske anekdoter om forældre der misbruger deres frihed i valget af

deres barns navn. Et eksempel: Præsten Canaan Banana, den første præsident for Zimbabwe. Alligevel er det lille antal af sådanne sager uden betydning og helt sikkert ikke værdig til at omfattes af forbundslove.

Canaan Banana

Samtidig med at UK og USA ikke har nogen føderale love der regulerer det at navngive eller skifte navn så har mange U.S. stater restriktioner. Nogle stater forbyder symboler (undskyld Ke$ha), nogle forbyder tal (undskyld R2-D2), og andre igen har længde begrænsninger for at lette behandlingen på computere (undskyld Pneumonoultramicroscopicsilicovolcanoconiosis Jones). Sidst har stater som Californien forbudt forskelsmarkerende betegnelser (lo siento José).

               

Hans forældre kunne ikke kalde ham 4Real... derfor hedder han nu Superman

           

I de fleste stater er en retsafgørelse nødvendig når institutioner som regeringen og banker skal acceptere en navneforandring. Dommeren kan bedømme navne med hensigt at bedrage, som værende frivole eller umoralske. På denne måde forbyder mange stater navne der har til hensigt at forvirre, vildlede eller sætte et barns liv i fare. Racemæssige anslag, obskøniteter, og berømtheders navn er ofte, om ikke altid, nægtet.

I Danmark skal forældre vælge fra en liste med 7000 forud godkendte køns-specificerede navn. Island har en Navne Komite der begrænser navne til de som er med i det Nationale Person Register. Embedsmænd der registrerer fødsler på New Zealand har forkastet navne som Yeah Detroit, Fish and Chips, and Sex Fruit. Sverige, Tyskland, Norge, Japan og Kina har restriktive navnelove.

Hvis den britiske kongelige familie er noget der kunne ligne en U.S. National Zoo (og de begge er begavet med et stort udvalg af dyr herunder Jaguar og Dovendyr) så burde de måske have ladet internettet komme med forslag til, hvad baby kan hedde.

I mellemtiden har Internettet ‘døbt’ den royale baby “Royal Baby” for at forsone sig med den stress der er ved et unavngivet barn. Dette -hvad-du-ser-er-hvad-du-får holdning til navngivning af børn har historisk set resulteret i adskillige uheldige øgenavne fra Nummer 16, Busstoppested, og Dick Assman til Latrina og Toiletdronningen.

Siden 1984 har seks britiske drenge fået navnet Gandalf, og to er blevet navngivet Superman. Dette udtryk for ytringsfrihed er i overensstemmelse med værdierne fra Founding Fathers.

Som Ronald Reagan engang sagde: “Regering er der for at beskytte os mod hinanden, hvor regeringen er gået ud over sine beføjelser i dens beslutning om at beskytte os mod os selv.”

Navne er synonyme med identitet, og vor identitet er vor nedarvede personlige ejendom som vi kan gøre med som vi vil.

   

http://spectator.org/blog/2013/07/24/the-internet-named-the-royal-b

Læs endelig denne: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2012/03/brnenaven-pa-muslimsk-vis.html