Drusere flygter fra Syrien til Israel
Michael Curtis
Ifølge de seneste estimater er cirka 1,6 millioner mennesker flygtet fra Syrien til de omkringliggende arabiske lande væk fra den brutale borgerkrig, og måske snart internationale krig. Nu er der helt uventet kommet en anmodning fra lederne af drusernes samfund i Golan Højderne til Israels premierminister om at tillade drusere i Syrien at flygte til Israel.
Forholdet mellem Druserne og staten Israel er kompliceret. Druserne i Israel, der er medlemmer af en aktiv sekt siden det 11. århundrede med en tro der kun kendes inden for egne rækker, anerkendes officielt som et separat og uafhængigt religiøst samfund. Kendskabet til deres tro er begrænset gennem det princip at alle drusere er tæt knyttet til hinanden med deraf følgende fælles etniske, religiøse og politiske bånd.
Man taler arabisk, men er ikke arabiske nationalister. Dette samfund på cirka 125000 bor i 22 landsbyer i Galilæa, de er israelske borgere, der er loyale overfor Staten Israel, de tjener i IDF (Israels hær), og spille en rolle som offentlige tjenere og i det politiske og sociale liv i landet. Siden 1962 har de haft deres egne domstole der behandler personlige forhold for druserne. De lærer hebraisk ligesom arabisk i skolen.
Druserne er også medlemmer af Knesset, det israelske parlament, med nu for tiden 5 medlemmer, diplomater, IDF officerer, dommere, akademikere ved Haifa University og endog en finalist ved Miss Israel. Ved et tilfælde var et drusisk medlem af Knesset Majalli Wahabi, kortvarigt fungerende præsident for Israel fordi præsident Mosche Katzsavs måtte træde tilbage i 2007.
Men de 20000 drusere i de fire større landsbyer i Golan Højderne, der blev indtaget i seksdages krigen i 1967, og er under israelsk herredømme, administration og lov siden 1981, har et mere kompliceret forhold til Israel, end deres medtroende andre steder i Israel. De blev tilbudt borgerskab i 1981, men kun cirka 10% accepterede det dengang. De fleste sagde nej tak da de betragtede sig som borgere i Syrien, deres traditionelle hjemland som har haft kontrollen over området siden 1946. I 2010 var det kun 700 der var blevet israelere. Nogle af druserne frygtede repressalier mod medlemmer af deres familier som er del af de 800000 drusere der stadig bor i Syrien. Nogle frygter vanskeligheder hvis Syrien engang skulle beherske et genforenet Golan området som præsident Assad har, juni 2013, truet med at gøre ved at åbne en front mod Israel. Nogle nægtede at samarbejde med “Zionist fjenden,” eller mente de ville blive udstødt af det drusiske samfund hvis de accepterede israelsk statsborgerskab.
Ikke desto mindre er Golans drusere frie til at have et israelsk identitetskort, selvom ikke alle har et. De kan modtage ydelser fra Staten og kan bo, arbejde og rejse overalt i Israel eller gå på israelske universiteter. De fra denne gruppe der er blevet israelere kan stemme og stille op til Knesset.
Det afgørende problem har været usikkerheden om loyaliteten hos Golan druserne, om de er loyale overfor deres hjemland Syrien eller de accepterer det israelske krav om suverænitet over den af Israel kontrollerede del af Golan. De drusere har to hovedproblemer: Nogle af deres familier er splittede, med nogle i Israel og nogle i Syrien; og så forskellene mellem druserne der har forskellige holdninger til krigen i Syrien. Kampen igangsat af oprørernes fremgang mod regimet, før de igen blev trængt tilbage af Assads styrker og Hezbollah ved slaget om Qusayr den 5. juni 2013 forårsagede, at grænseovergangen ved Quneitra, der forbinder druserne i begge lande er lukket, undtagen for internationale tropper og humanitær hjælp.
I Syrien er druserne blevet beskyttet i nogen grad af præsident Bashar Assads regime. De fleste, dog ikke alle, er forblevet loyale overfor regimet der er under ledelse af en anden minoritetsgruppe Alawitterne, som ofte betragtes som frafaldne. Skønt nogle drusere har sluttet sig til oppositionen og andre er neutrale i krigen er et ukendt antal klar til at forsvare regimet mod de mere religiøse rebeller. De indser de får sig et problem, hvis Assad styrtes af sunni muslimske oprørere, der bliver mere og mere islamistiske i deres indstilling.
Det nuværende problem er opstået ved at drusiske studerende fra Golan Højderne er kommet på universiteter, de fleste for at læse medicin i Damaskus, der de på deres eget sprog oplæres, får gratis undervisning og månedlige ydelser givet af Syrien. Efter nogle få års ophold i Syrien betragtes de ikke længere af Staten Israel som israelere, og de skal have en særlig tilladelse til at vende tilbage til Golan. Juni 2013, mødtes over 100 druserledere i Golan, og skrev et brev til Israels premierminister Benjamin Nethanyahu og bad om, at Israel tillod 40 drusiske studenter der havde forladt Golan om lov til at studere i Syrien.
Virkeligheden er ved at dæmre. Flere drusere i Golan er ved at indse at israelsk statsborgerskab er at foretrække for syrisk, og antallet af ansøgninger er i stigning. Ingen student i Golan er indskrevet for næste år i Syrien. Ingen drusisk Golan student i Syrien ønsker at flygte til nogle af de 22 arabiske lande.
Indtil nu har den israelske regering ikke besvaret anmodningen fra dursernes ledere om at give lov til at de studerende kan genforenes med deres familier. Humanitære grunde sammen med de andre fordele der kan være ved favorable offentlige forbindelser lader formode man vil svare positivt på anmodningen. Edmund Burke havde ret: At være storsindet i politik er ikke sjældent den største visdom.
Read more: http://www.americanthinker.com/blog/2013/06/druze_escape_from_syria_to_israel.html#ixzz2X7S7H0u4
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar