Østrig kysser den islamistiske krokodille
Sent i 1970’ernes Wien købte en far til sin lille pige en babykrokodille til pigens fødselsdag. Barnet var nemlig helt væk i reptilet efter hun havde set et billede i en børnebog, og da alle gaverne blev åbnet, blev hendes nye kæledyr præsenteret for hende.
‘Disney’ kær krokodille
Den lille pige var himmelhenrykt for gaven. Hun forsøgte at kysse krokodillen. Denne bed hende i næsen. Pigen begyndt at græde og hun måtte på hospitalet. Den vrede far skilte sig af med det nederdrægtige lille uhyre.
Av, den kan bide
Næste dag reagerede politiet på rapporter om en mærkelig skabning der svømmede i Donaus kanaler. Krokodillen blev reddet op af kanalen og faren fik en advarsel fordi han måske var årsag til at skabningen, der er vant til varmere klima, kunne blive forkølet.
Dyreelskere klagede over at krokodillen var blevet misforstået. De opfordrede læserne til at vise den sympati, idet de sagde at en gigantisk skabning hundred gange ens størrelse ville skræmme enhver der kommer nær ens mund. Kunne læserne ikke se at krokodillen blot forsvarede sig selv?
Ikke længe efter denne krokodillekontrovers angreb to muslimske terrorister bevæbnet med maskinpistoler og granater en synagoge, hvor en Bar Mitzvah for børn fandt sted. Hesham Mohammed Rajeh, en matematikstuderende der havde boet i Østrig i to år var med i angrebet. Da han senere kom for en dommer, forsøgte han at sparke til denne og råbte, “Når jeg er ude vil jeg spytte på dig.”
Hesham Mohammed Rajeh and Marwan Hasan råbte “PLO, PLO” begyndte at skyde og kaste granater.
Ulrike Kohut, 25, smed sig på en granat for at bekytte en anden kvindes barn. Hun døde på vej til hospitalet af sine sår. Lotan “Nathan” Fried, 68, døde af granatsplinter. Mange flere blev såret herunder en gravid kvinde og en 12 årig pige.
En måned tidligere var to terrorister blevet standset i lufthavnen efter at man fandt Kalashnikov rifler og hundreder af granater i deres bagage. Terroristerne blev deporteret og myndigheder indgav en formel protest hos Ghazi Hussein, PLO repræsentanten i Wien, der skulle mødes med dem i lufthavnen og han blev efterfølgende udvist af landet. Fire år senere var lufthaven skuepladsen for et berygtet granatangreb hvor 39 mennesker blev såret.
Østrigs socialistiske kansler, Bruno Kreisky, der trods det han var af jødisk herkomst var glad for muslimske terrorister og nazister. Han havde for vane af besætte sit kabinet med tidligere nazister og sammenligne Zionismen med Nazismen. Han politiske succes hvilede på en velfærdsstat opbygget af Sovjet penge der blev sluset ind gennem handelsaftaler og så det at vende det blinde øje til terrorangreb udført af Sovjet og polske maskingeværer det var bare en del af prisen.
Selvom de to terrorister havde råbt, “PLO” meddelte Kreisky at “Jeg er fuldt overbevist om at angriberne intet har med PLO at gøre.” I stedet antydede han at de havde været ude for at sabotere “palæstinensiske interesser.” Under et interview nævnte han at “den dårlige, elendige behandling af palæstinenserne i Israel er en af årsagerne til disse handlinger.
Kreisky den første leder i Vesten der officielt modtog Arafat, nægtede at lytte til anmodninger fra det jødiske samfund om ikke at beskæftige sig med PLO og forkastede kritik fra den borgerlige opposition om at hans ‘flirten’ med terroristgruppede havde bragt terrorisme til Østrig. I stedet viste han, at han forstod krokodillen så udmærket. Krokodillen følte sig dårligt behandlet, derfor bed den. 
Nogle årtier senere sad Yusuf Ocak i et fængsel i Wien. Yusuf havde lavet en Jule video, hvori han meddelte, “I dag er det den 25. I går pakkede kuffar (de vantro) deres beskidte gaver ud på den beskidte helligdag. Nu skal de få noget af os!” Videoen der blev lavet for
(DTM) Deutschen Taliban Mujahidin var en af grundene til han var i forvaring.
Wien var blevet et tilholdssted for den tyske Taliban, på den måde den engang havde været omdrejningspunkt for PLO. To år senere blev et andet tysk Taliban medlem arresteret i Wien for planlægge at flyve et rutefly ind i Reichstag. Begge mænd var født i Europa. Krokodillerne havde lært at svømme i Donaus kolde vand og kunne lide det.
Yusuf og Thjomas var ikke de første islamiske terrorister til at blive arresteret i Wien. Asim Cejanovic blev fanget i forsøget på at nå den amerikanske ambassade med en rygsæk fuld af sprængstoffer og søm. Men dommerene besluttede at fordi han tidligere var blevet behandlet for PTSD at så var han uskyldig i planlægningen af et terrorangreb og i stedet blev han kun dømt for ulovlig besiddelse af sprængstoffer.
Kansler Kreisky havde overdraget Wien tl PLO og terrorangrebene var ‘eksploderet’ i 70’erne. Målene for PLO og dets forskellige fraktioner og rivaliserende gruppe havde været ret begrænset. Naturligvis stod jøderne øverst på listen. Så kom deres egne ledere, som Egyptens Sadat eller OPEC ministre. Men islamisterne var langt mindre indskrænkede.
Mohamed Mahmoud, en af lederne af Global Islamic Media Forum, erklærede, “Jeg blev født som muslim, af to muslimske forældre. Jeg har intet til fælles med østrigstk kultur og mentalitet. Tværtimod er der fjendskab og had mellem mig og de i Østrig, Tyskland, EU og USA.”
Der er måske så mange som 500000 muslimer i Østrig; en land med en befolkning på blot 8,4 millioner. Næsten 8% af Wien er muslimsk. Den muslimske befolkning i Østrig er blevet fordoblet på to årtier. Nu går der langt mindre tid med igen at blive fordoblet. Halvdelen af muslimerne i Østrig er under 25; dobbelt så mange som i den almindelige befolkning.
I 20150 kunne flertallet af børn og teenagere i Østrig være muslimer. Wien i 1970’erne var en sted med flere hunde og seniorer end børn, men fire årtier fra nu vil der være færre hunde og mange børn, hvis hovedsprog vil være arabisk eller tyrkis. Og hvis den globale opvarmning bliver til noget, vil krokodiller måske være i stand til at leve i Donau floden.
Den stupide far der hjembragte en krokodille, fordi hans datter var fascineret af et eksotisk billede i en historiebog mente selvfølgelig ikke at der skulle følge blod og skrig med; men det er voksnes opgave at hindre børn i at kysse krokodiller selvom historiebøger siger de skal.
Europa forsøgte at kysse den islamistiske krokodille for blot at blive bidt for indsatsen. Multikulturalismens sløvende gift man har bragt til sine børn er endt med blod og tårer. De som ønsker at kontinentets nationer skal blive ved med at kysse krokodillen tilskynder dem til at vise forståelse for årsagerne til, hvorfor de forveksler kærlighed med had og bid, men uanset hvor meget de forsøger at forstå så bliver han ved med at bide dem.
Hvis Europas fædre gerne vil se en fremtid for deres børn så skal de holde op med at bringe krokodiller hjem til deres fødselsdagsselskaber.
About Daniel Greenfield
Daniel Greenfield, a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, is a New York writer focusing on radical Islam. He is completing a book on the international challenges America faces in the 21st century.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar