Salafismen: Et egoismens alternativ for muslimer
Dr. Yassir al-Burhami, vice præsident for Egyptens’s Salafi parti – nationens førende islamiske parti efter Det Muslimske Broderskab blev forbudt - har for nylig udstedt en kontroversiel fatwa, eller islamisk dekret.
Burhami’s tidligere fatwas omfatter forbud mod at muslimske taxichauffører og buschauffører transporterer Koptiske kristne præster til deres kirker, hvilket han skildrer som “mere forbudt end at bringe nogen hen på til en spiritusforretning”; forbud mod Mors Dag, som en vestlig opfindelse; og en fastholdelse af at muslimer ikke kan vige bort fra Islam - et fænomen der ofte er i nyhederne. Faktisk er Burhami fofatter til nogle af Egyptens mest kontroversielle fatwas i 2012.
Nu her, ifølge Dr. Burhami, en børnelæge, hvis en muslimsk ægtemand nogen sinde finder det nødvendigt at overdrage sin hustru til voldtægtsudøvere for at redde sit eget liv, ja da har han lov til det.
Burhami - mærket i panden skyldes ikke en hudlidelsem men stammer fra de mange gange om dagen rettroende banker hovedet i gulvet under bøn. Jo større mærke des frommere. (synopsis-kommentar)
Dette burde ikke være overraskende når man tænker på at Burhami tidligere har holdt fast ved at skønt en muslimsk mand kan gifte sig med en ikke-muslimsk kvinde, i særlig grad kristne og jøder, da skal han hade dem - og vise dem han hader dem - fordi de er “vantro” selvom han gerne må ‘nyde’ dem seksuelt.
Med denne seneste fatwa - hvor man altså har lov til at være kujoner og svigte deres seksuelt overfaldne hustru af ren egeninteresse - har den gejstlige Salfi haft som grundlag qiyas, eller analogi, baseret på bestemmelser af en prominent jurist fra det 12. århundre. Ifølge Imam ‘Az bin Abdul Salaam, skulle en muslim overlade sine ejendele, (f.eks. til røvere) hvis det ville sikre hans liv.
Baseret på denne logik drager Burhami sammenligningen med at den muslimske mand kan svigte sin hustru hvis det kan beskytte hans eget liv - som om hun blot var en ejendel der nemt kan erstattes.
Som den kritiske arabiske artikel “Mandighed ifølge Burhami!” og skrevet af en muslimsk kvinde, Amani Majed:
Når det derfor drejer sig om at efterlade sine ejendele til tyve og flygte af frygt for ens eget liv - så med Burhamis udlægning - er det trist at se, at ens hustru og datter falder ind under den ordning. Ægtemanden skal overlade dem til voldtægtsudøverne og flygte for livet. Og hvorfor ikke? Jo, hvis han mister sine ejendele kan han erstatte dem, og hvis han hustru voldtages, kan han gifte sig med en anden, selvom hun stadig er i live!
Artiklen går videre med at fundere over konsekvenserne af Burhamis logi om hver eneste muslimske mand fulgte den:
Hvis en politibetjent der patruljerer på gaden ser en kvinde - behøver ikke være en hustru eller datter - blive gruppevoldtaget bør han da gribe ind, som hans job jo er, eller skulle han kun tænke på sig selv og flygte? Skulle en egyptisk soldat stå fast over for invasionsstyrker eller skulle han flygte for at beholde sit liv?
Egyptiske salafister der demonstrerer.
Tre observationer:
For det første: Salafister der forsøger med deres liv og handlemåder at efterligne Islams profet Muhammads liv og hans oprindelige kompagnoner - derfor de allestedsnærværende skæg og hvide kjortler - er en guldgrube for information om det bogstavtro Islam. Det er altid Salafi-sindede muslimer der slår ned på det de mener er absurd eller ondt i en Vestens kontekst - fra at forsøge at påtvinge en kanonisk hadith der tvinger kvinder til at die voksne mænd (ironisk nok for at beskytte deres “kyskhed), at drikke kamelurin af hensyn til et godt helbred og opfordrer til at alle kirker ødelægges.
Naturligvis er denne ærlige udmelding i overensstemmelse med fordel for muslimer. Således sagde Dr. Burhami engang at fredsaftaler med Israel og andre vantro burde respekteres - det vil sige indtil muslimerne er i stand til at bryde dem med en succesrig offensiv.
Dog er Salafisterne meget mere direkte og ærlige end andre mere fordækte Islamister - nemlig Det Muslimske Broderskab, der spiller på to heste, og som nu er blevet væltet i Egypten som en terroristorganisation.
For det andet: Jovist helt sikker forkaster mange muslimer - måske flertallet i Egypten - Burhamis seneste “kujon ægtemand” fatwa i overensstemmelse med citerede artikel. Problemet er imidlertid, og som sædvanligt, at mens de er enige i at en sådan opførsel er uværdig for en ægtemand så er det i Islamisk lovbestemmelse vanskeligt at argumentere mod Burhamis logik. Han benyttede qiyas, et lovligt redskab i jura, og imamen hvis logik han sammenstillede den med er meget anerkendt som en autoritet.
Ydermere og trods den noget snerrende tone i artiklen, da beskrives kvinder, i adskillige Islamiske lærebøger og uddrag, som ikke meget mere værd for mænd end kvæg.
Dette er det fundamentale problem som alle ‘moderate’ muslimer står i: Trods det de gerne vil tro, så besidder de en epistemologi der er under svær indflydelse af Vestens tankegang - om at beskytte kvinder og den svage, eller ridderlighed, som er en kristen “innovation” - så hver gang de støder mod Islamisk lære, de ikke kan forstå, så lader de kollektivt som om at disse læresætninger faktisk ikke ´betyder det de faktisk gør. .
Salafierne ved dog udmærket hvad det præcist betyder.
For det tredje: Denne seneste fatwa afklæder Salafismens svøbe. Det er ikke det at den tilbyder dybfølt eller åndelig berigelse, men snarere at den retfærdiggør - egoismen - i dette tilfælde at man svigter sin hustru og i egeninteresse overdrager hende til voldtægt - og derpå giver man det et skær af guds vilje og sanktion.
Kendsgerningen er, når man ser på de muslimer, i fortiden som i nutiden, der har indviet deres liv til at styrke Islam - og i særlig grad jihadister - da opdager man nogle af menneskets mest egoistiske og begærlige synder. Den berygtede helt Khalid bin al-Walid - “Allahs sværd” - hyldet i den muslimske verden for at give Islam magt ved sværdet, var sådan set absolut ikke en helgen men snarere en massemorder, en sadistisk voldtægtsudøver
Sådan mere generelt så tror Salafi-sindede muslimer at alle ikke-muslimer kan bedrages, snydes, røves, udnyttes og/eller dræbes - alt sammen i muslimens egeninteresse, som svarende til Islams egeninteresse.
Ifølge et Salafi udgangspunkt er alle “frie” ikke-muslimer, “vantro” der nægter at underlægge sig Islam, eller Sharia - f. eks. amerikanere og europæere -- helt naturligt fjender eller harbis og således lovligt bytte.
Raymond Ibrahim is a widely published author, public speaker, and Middle East and Islam expert. His books include Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians (2013) and The Al Qaeda Reader (2007). RaymondIbrahim.com
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar