Hvorfor er vi verdens politibetjent?
At skære ned på forsvarsbudgettet, fordi man hævder vi ikke er verdens politibetjent er en tåbelig beslutning der allerede skader os.
Vi har reddet verden 3 gange fra store rædsler. Vi fik afsluttet 1. Verdenskrig, der på det tidspunkt ellers havde de værste nedslagtninger i krig siden Civil War. I stedet for at bygge videre på denne indsats ønskede den amerikanske offentlighed at glemme alt om krig og vi isolerede os, og tillod således af 1. Verdenskrig kunne føre til den meget værre 2. Verdenskrig, som vi efterfølgende ikke kunne undgå at blive indblandet i. En verden under ledelse af nazister eller japanere ville have været utænkelig.
Lykkeligvis gik denne lektion ikke tabt hos det sejrrige United States, det eneste større land der ikke blev ødelagt i den forfærdelige krig der kostede over 30 millioner ofre. Vi blev så ført ind i en 50 år lang Kold Krig” med Sovjetunionen, hvis skade på de befolkninger der var under deres kontrol var rædselsvækkende. Uden os ville Europa og det meste af Asien være blevet ofre for en ideologi der kan lyde vidunderlig, men som man kan se praktiseret i sin værste form i Nordkorea.
Vi vil gerne bilde os ind at vi ikke er en imperiemagt, og sammenlignet med andre imperiemagter i historien er vi ikke så slemme. Vi var helt sikkert imperiebyggere under vor march mod vest på vort kontinent, og herskede kortvarigt over kolonister fra Frankrig og Spanien og selvfølgelig, de indfødte stammefolk. Vi havde faktisk en koloni kort efter Den Spansk-Amerikanske Krig - Filippinerne. Vi gjorde langt mere godt for Filippinerne på et halvt århundrede end Spanien havde gjort efter 500 års besættelse. Vi forlod området frivilligt og gav dem selvstændighed efter 2. Verdenskrig.
Vor flåde har bevaret freden i Stillehavet, blevet værdsat af hvert land (udover Kina) der ellers ville have skullet opruste mod hinanden eller være under kontrol af Kina.
Vort militær har holdt tilføringen af vort globale livsblod - olien - i gang, trods det stedsevarende kaos i Mellemøsten og nutidens afpresning ved russisk gas og oliemarkederne. Og jovist har vi misbrugt vor militære magt i krigene i Irak og Afghanistan, ikke fordi vor magt ikke var nødvendig, men fordi vi begik den fejltagelse at blive for længe mens vi forsøgte at demokratisere deres oldgamle, afskyelige kultur. Ægte imperialister ville være blevet og knust dem.
Tre af mine favorit historikere har beskrevet problemet med Amerikas godgørende rolle i den moderne verden, og går dermed imod typer som Ron Paul der vil have vi indleder en isolationistisk politik.
The Case for Goliath: How America Acts as the World's Government in the 21st Century, af Michael Mandelbaum, argumenterer for, at den globale verdensorden som vi har i dag er vort værk. The World America Made, af Robert Kagan, benytter noget der kan ligne "It's a Wonderful Life" hvori han forestiller sig, hvordan verden ville have været uden os. Og en af mine store favoritter, Robert D. Kaplan, en brillant lærd i geografi og geo-politik har skrevet "The Case for Empire" in the April Atlantic Magazine.
Kaplan påviser at imperier har gjort det langt bedre end demokratier i at lede store regeringer der beskytter minoriteter og giver velstand. Vi ser i dag at bestræbelsen med at få fjernet tyranniske diktatorer har medført at vi i stedet har fået enten anarki eller ideologiske uhyrer der aspirerer til at blive det næste diktatur.
Som et demokrati tror vi det er vor pligt at styrte diktatorer. Det fungerede med Nazisterne, japanerne og Sovjetunionen, men det har ikke fungeret i Iran, Irak, Egypten eller Libyen. Jovist skelner Kaplan mellem verdslige diktaturer (eller imperier) og ideologiske. Nazi og kommunist imperiet var ikke som de kosmopolitiske britisk, franske eller romerske imperier, og slet ikke så stabile som Det Osmanniske Imperium.
Vor drøm om en fredelig interafhængig verden ledet af økonomiske bånd har aldrig duet. Nationalismen og religion har altid overtrumfet den sunde fornuft.
Uden os som verdens politimand ville vi hverken være sikre eller frie fra ægte konflikt. som vi er nu. Jeg håber at vor nuværende administration med det fremstormende russiske imperium vil minde os om, at det ikke er tiden at afruste.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/why-are-we-the-worlds-policemen?f=must_reads#ixzz312NjaljV
Ingen kommentarer:
Send en kommentar