De gode intentioners mareridt -

‘I’m Just a Soul Whose Intentions Are Good’: Obama, Bergdahl og Moralsk Narcissisme

Roger Simon    

           

                                                   

I 1979, udgav Christopher The Culture of Narcissism og advarede om  normaliseringen af patologisk narcissisme i vort samfund. Når man tænker nærmere over begivenhederne siden da, så havde han åbenbart fat i noget væsentligt. Nu cirka 35 år senere, i Obama æraen, med Bergdahl hændelsen som blot den seneste i en parade af endeløse skandaler er vi landet i det som man kan kalde - en æra i fuld blomst - med  Moralsk Narcissism.

Moralsk narcissisme er et malende udtryk for den nærmest skizoifreniske opsplitning mellem intentioner og resultater der nu er så almindelig i vor kultur. Det betyder intet hvad resultatet bliver på længere sigt - så længe intentionerne er gode. Og lige så vigtigt, den eneste der afgør om intentionerne er ægte, den eneste der kan definere dem - er dig selv.            

Sagt på anden vis, hvis du foreslår eller gør noget, er det eneste der betyder noget, at du har det godt med det eller føler det kan retfærdiggøres, at det får dig til at føle dig bedre tilpas. Hvad resultatet bliver er uden betydning uanset hvordan det påvirker andre.

Samtidig, skønt det lader formode (især overfor en selv) at være næstekærlighed, så er moralsk narcissisme i bund og grund passiv aggressiv, man formoder man står over den ignorante, eller den “selviske” næste. Det er elitært, anti-demokratisk og ganske ofte bevidst eller ubevidst - sadistisk.

Obama administrationen er proppet med moral narcissister, herunder, helt åbenbart præsidenten - Valerie Jarrett, Susan Rice, John Kerry, Hillary Clinton etc.  Medierne og Hollywood er også helt klart stoppet til randen med moral narcissister.

Obamacare er et perfekt eksempel på moralsk narcissisme i aktion. Pyt være med at offentligheden ikke ønskede den. Pyt være med at den var et frygteligt bureaukratisk rod (sådan må det jo være med dens indtrængen på privatlivet). Obamacare var det Barack Obama ønskede - for sig selv.

Moralsk narcissisme skaber en atmosfære at bizar uærlighed der kan sammenlignes med den islamiske taqqiya. I Islam har den troende liv til at lyve overfor den ikke troende fordi den troende har større værdi og sandhed. For den moralske narcissist bliver løgne sandhed på samme vis.

Nogle som Dan Rather (en moral narcissist par excellence) kunne således kunne således meddele Bush National Guard papirer værende ægte, selvom enhver med en meget lav IK ville kunne se de var falske. For Dan føltes de ægte. Og allervigtigst så havde han det godt med sig selv over det.  

Med Bergdahl affæren så var det som virkelig fungerede i fangeudvekslingen Barack Obamas følelser. Pyt være med at Bergdahl sandsynligvis er desertør, hvis sympatier lå hos fjenden. Pyt være med at mange U.S. servicemænd allerede var blevet slået ihjel i forsøget på at redde ham. Pyt være med at de fem fanger der blev udvekslet for Bergdahl alle med stor sandsynlighed til genoptage deres liv som terrorister så hurtigt som muligt, og myrde- hvem ved hvor mange flere mennesker. Og pyt være med at frigivelsen af terroristerne kun vil kunne opmuntre Taliban til at bortføre flere gidsler.

Det som har altafgørende betydning er hvordan Barack opfatter sig selv. Hvad han føler.

Moralsk narcissisme er blevet en virus der har inficeret vort samfund fra de højeste plan hos præsidenten til manden på gaden. Hvor begyndte alt dette? Min generation har som sædvanlig en masse med det at gøre. Med ordene fra “The Animals”:

Baby, do you understand me now

Sometimes I feel a little mad

But don’t you know that no one alive

Can always be an angel

When things go wrong I seem to be bad

But I’m just a soul whose intentions are good

Oh Lord, please don’t let me be misunderstood

http://pjmedia.com/rogerlsimon/2014/06/05/obama-bergdahl-moral-narcissism/?singlepage=true