Sværd mod Korset - Slaget ved Lepanto 1571

Sværd mod Korset? Slaget ved Lepanto 1571

Hal G.P. Colebatch

Bill O’Reilly’s ide om en styrke af lejesoldater til at forsvare det som blev kaldt Kristendommen har nogle meget gamle, om ikke helt præcise fortilfælde.

Mange af Ridder Ordenerne - Tempelridderne og ordner som Johanniterorden og St. Lazarus blev oprindeligt oprettet for at give såvel militær beskyttelse mod muslimske fanatikere og som lægehjælp til kristne pilgrimme der rejste til og fra Det Hellige Land.

De hjalp med til at slå de muslimske invasionsstyrker tilbage, de som havde skabt tilholdssteder og befæstninger i Frankrig og Italien, som del af en knibtangsbevægelse for at erobre og ødelægge Europa, og som endog havde angrebet Vatikanet.

Johanniterordenden blev oprindelig oprettet for at have udposter langs ruten til Det Hellige Land. En af riddernes hovedopgaver var at lave hospitaler, og i dag kan deres kors med 8 punkter ses på ambulancer og førstehjælps organisationer. Imidlertid voksede den militære grens vigtighed og de blev hovedsageligt en militær orden.

Som en privat ridderorden hærgede Johanniterordenens riddere længe tyrkerne i Middelhavet, og efter at være blevet fordrevet fra Rhodos, holdt deres nye hovedkvarter på Malta ud i en episk belejring fra maj til september 1565.

Til sidst blev de forstødt fra Malta af Napoleon, men eksisterer stadig som en velgørenhedsorden, og anerkendes som en uafhængig organisation i mange lande. De har deres eget territorium i forskellige ambassader, herunder en i de befæstninger de byggede på Malta, og endog deres egen mikrostat mellem Rom og Vatikanet. De er ikke længere en militær orden, men........

Korsridderne kunne ikke rent umiddelbart omtales som lejesoldater - de var med for at opnå Himlen, ikke for pengene, og i mange tilfælde betalte de selv de store udgifter.

Korsridderne var på en måde et minimalt modangreb som svar på endeløs muslimsk aggression, der havde fejet Kristendommen ud af Nordafrika, erobret det meste af Spanien og nået langt ind i Frankrig.

Europa var blevet drevet frem til det punkt, hvor man måtte slå tilbage eller forsvinde som de kristne samfund i Nordafrika, Karthago og Alexandria, resterne af Det Romerske Imperium, der var udslettet under de muslimske overgreb, og hundreder af riddere, adelsmænd og småkonger i Europa anerkendte dette umiddelbart.

Til tider havde Paverne selv anført styrker mod de islamiske invaderende tropper.

Man indser ikke i brede kredse, at udover den muslimske erobring af Nordafrika og det meste af Spanien og togtet mod Paris, der blev standset af Karl Martel nær Tours, førte de muslimske styrker fra det 7. århundrede til tiden for det Første Korstog krig mod de kristne civilisationer i hele Middelhavets verden, herunder især det svære nød at knække Italien. Paverne organiserede meget af modstanden mod dette og førte undertiden an personligt.

Rent praktisk beskæftigede de anti-muslimske styrker lejesoldater, i den forstand at de ansatte tropper skulle betales, og før Den Westfalske Freds Traktat gav det første skridt frem mod de moderne opfattelser af nationalismen, og som ofte identificeres med Kristendommen mere end en bestemt nationalstat.

Konstantinopel blev angrebet i 673 og igen fra 717. Den blev slutteligen erobret i 1453. I 873 smadrede de muslimske styrker Calabrien i det sydlige Italien og Saracenerne havde til hensigt at ødelægge Rom, byen for “Petrulus Senex” (Den senile Peter).

I 883 indtog muslimer fæstningen Garigliano, nær Anzio, og plyndrede landet rundt om i de næste 40 år.

Da han vendte hjem fra en synode i Ravenna i 882, fandt Pave Johannes VII en Saracen styrke der truede Rom og skønt hans helbred var dårligt, førte han personligt an i et succesfuldt flådemodangreb.

Efter Konstantinopels fald (tidligere Byzants) til tyrkerne så det ud til at muslimerne ville feje hen over Middelhavsområdet og ind i Europas hjerte.

Som G.K. Chesterton skrev i sit digt, “Lepanto,’ fra 1915:

White founts falling in the Courts of the sun,

And the Soldan of Byzantium is smiling as they run

There is laughter like the fountains in that face of all men feared,

It stirs the forest darkness, the darkness of his beard,

It curls the blood-red crescent, the crescent of his lips,

For the inmost sea of all the earth is shaken with his ships.

He has dared the white republics up the capes of Italy,

He has dashed the Adriatic round the lion of the sea. [Venice]

There is nothing new in Pope Francis’s recent call for military force against Islamicists:

The Pope has cast his arms abroad for agony and loss,

And called the Kings of Christendom for swords about the cross.

Northern Europe, bitterly divided by the Reformation, hardly responded, and Spain was pre-occupied with its new conquests in America:

The cold Queen of England is looking in the glass,

The shadow of the Valois is yawning in the Mass;

From evening isles fantastical rings faint the Spanish gun,

And the Lord upon the Golden Horn is laughing in the sun.

Faktisk sendte Spanien nogen hjælp, og nogle af de sydlige stater i Europa, herunder Napoli, Sicilien, Sardinien, Genova og Savoy, der vidste at deres eksistens stod på spil, gik i en koalition ført an den illegitime søn af Kongen af Spanien, Don John af Østrig.

Dim drums throbbing in the hills half heard,

Where only on a crownless throne a nameless prince has stirred,

Where, risen from a doubtful seat and half-attainted stall,

The last knight of Europe takes weapons from the wall,

The last and lingering troubadour for whom the bird has sung,

That once went singing southward when all the world was young…

Man stablede en flåde på benene bestående af spanske, venetianske og andre skibe herunder nogle privatejede. Den kristne koalition af 1571, fremmet af Pave Pius V, havde det oprindelige formål at redde den belejrede venetianske koloni Farmagusta på Cypern, det sidste holdepunkt for Venedigs kolonier, de andre var blevet indtaget af tyrkerne i 1570:

Flådens banner, velsignet af Paven blev højtideligt overdraget Don John den 31. august 1571. Da flåden drog til havs fik man besked om at Farmagusta var faldet.

Den muslimske kommandør, Lala Kara Mustapha Pasha, havde forsikre venetianerne om, at hvis de overgav sig ville de få lov til frit at rejse.

Faktisk pågreb og slaveholdt han  garnisonen og den venetianske kommandør Marco Antonio Bragadin blev flået levende og liget hængt på Mustafas galej sammen med hovederne af de andre venetianske officerer - det lyder bekendt, ikke sandt?  

Dette havde dog ikke den ønskede effekt med at afskrække den kristne flåde til overgivelse. Den 7. okober 1571 mødtes flåderne ved Lepanto i et afgørende slag om kontrol over Middelhavet og Europa. Den muslimske flåde var langt større end den kristne, og må have forekommet skrækindjagende da den nærmede sig i en stor halvmåne:

He flings great shadows forwards, making cross and castle dark,

He veils the plumed lions on the galleys of Saint Mark…

Each side had tens of thousands of casualties but the Christian squadrons gradually gained the upper hand:

Don John pounding from the slaughter-painted poop,

Purpling all the ocean like a bloody pirate’s sloop,

Scarlet running over on the silvers and the golds,

Breaking of the hatches up and bursting of the holds,

Thronging of the thousands up that labour under sea

White for bliss and blind for sun and stunned for liberty.

Vivat Hispania!

Domino Gloria!

Don John of Austria

Has set his people free!

Muslimerne blev besejret og deres flåde udslettet, og cirka 10000 kristne galejslaver blev løsladt fra de muslimske skibe før de sank. Det var enden, i nogle århundreder for den store muslimske knibtangsbevægelse mod Europa.

Bill O’Reillys forslag til en styrke har endnu ikke fået et navn. Jeg kan foreslå adskillige.

About the Author

Hal G.P. Colebatch, a lawyer and author, has lectured in International Law and International Relations at Notre Dame University and Edith Cowan University in Western Australia and worked on the staff of two Australian Federal Ministers.

http://spectator.org/articles/60571/swords-about-cross