Hitler’s brandstorm, og redningen af St. Paul’s ved juletid
Blot fire dage efter Juleaften gik Hitler i gang med at lave London om til et jordisk helvede. Den 29. december var nok den længste nat i London, den nat Hitler forsøgte at brænde London ned og sætte den majestætiske St. Paul Cathedral i flammer.
Ved solnedgang stod kuplen på St. Paul stadig selvom den var omringet at et krigsscenario af den totale ødelæggelse. At St. Paul blev reddet gennem infernoet, gav briterne mod og opmuntring og er en julehistorie der er værd at fortælle også i dag.
I december 1940 var næsten alle Europas demokratier faldet for den nazistiske plage. Tyskland selv påbegyndte processen i 1933, da et oplyst demokrati oplevede en pludselig magtkoncentration til en ideologi der gik ind for en ideologisk ledet centralstat. Så gik det hurtigt. Østrig, Tjekkoslovakiet, Polen, Danmark. Norge, Frankrig, Belgien, Luxembourg og Nederlandene faldt for Hitler.
Ved juletid 1940 stod Storbritannien igen alene mod ondskaben der havde omsluttet Europa. Hitler mål var at knække Englands vilje. Han ønskede at England skulle finde sig i Nazi kontrollen over det kontinentale Europa.
Den 29. december 1940, var ild hans våbenvalg.
Luftwaffes luftkrig over England havde raset i månedsvis. Indbyggerne i London var blevet vant til de hylende varslingssirener og at sove om natten på undergrundsjernebanestationerne.
Blitzen havde først fokus på de militære mål, så de strategiske mål, og så konventionel bombning der berørte de civile områder.
Men natten den 29. december forsøgte Hitler at terrorisere og udslette civilbefolkningen i London, med en helt bevidst grusomhed, den samme han benyttede over for jøder på kontinentet.
London var under mørklægningsdirektiv, så Hitlers første bølge af bombemaskiner benyttede to radiotårne der sendte fra Frankrig. Når radiostrålerne faldt sammen, var bombemaskinerne over deres mål -- civile boligområder, trykkerier og væverier kvarterer i Øst London. I stedet for eksplosioner hørte londonerne de dumpe slag af objekter der ramte tagene.
Ingen eksplosioner, blot, dunk, dunk, dunk, dunk.
Det var brandbomber der ramte tagene, og derpå antændtes. I løbet af de næste fire timer kastede bølger af tyske bombemaskiner over 100000 brandbomber og skabte en ildstorm der ødelagte London rundt om St. Pauls.
Bølger af bombemaskiner fulgte i kæder efter hinanden hele natten, og kastede konventionelle bomber og ramte de brandmænd der bekæmpede ildstormen som brandbomberne havde påbegyndt.
Londons brandmænd, herunder Leonard Rosoman, bekæmpede brandene rundt om St. Pauls. Rosoman skulle senere male billeder af de brandmænd han vidste døde den nat. Nogle af billederne hænger nu på Imperial War Museum.
Rosoman, Falling Wall, Imperial War Museum
Men det var en håbløs kamp. De nederdrægtige nazister havde timet deres angreb så det faldt sammen med ebbe i Themsen, og dermed var det begrænset hvor meget vand der kunne skaffes. Branden skabte en storm, og denne forstærkede ilden.
Idet han indså at intet kunne slukke brandstormen, gav premierminister Winston Churchill ordren: “Red St. Paul’s!”
Churchill vidste at Christopher Wrens kuppel på St. Pauls var et nationalt og religiøst symbol på stolthed. Begravet i krypten var engelske helte så som John of Gaunt, Admiral Horatio Nelson og Arthur Wellesley, manden der besejrede Napoleon.
På Churchills ordre blev alle brandbekæmpelsesressourcer nu sat ind for at redde St. Pauls høje kuppel. Walther Matthews dean of St. Paul’s førte an i brigaderne af spandebærere på taget, og afkølede de glohede gløder der truede katedralen.
Foto fra taget på St. Paul’s Cathedral December 29.
Inden i kuplen kravlede en frivillig over spærrene for at fjerne en brandbombe der var landet på den bly beklædte kuppel, var brændt igennem og truede med at sætte ild til den interne trækonstruktion. På mirakuløs vis gik den ud før den fik sat ild i de ældgamle spær. Kampen mellem Hitlers brandstorm og kirken fortsatte hele natten
Ved solopgang var et område på et par kvadratkilometer rundt om St. Paul brændt ned. Men St. Paul stod der stadig midt i ødelæggelsen.
Det var ikke lykkedes Hitler at ødelægge St. Pauls, eller briterne vilje til at bekæmpe ham og befri et kontinent i slavelænker.
Den triumferende redning af St. Pauls i 1949 er passende at erindre her i juletiden.
Julen handler om det uovervindelige gode der kommer til verden i form af et lille barn. Julen er om en gave der gives mennesket, menneskets evne til at triumfere over ondskab, at genskabe godheden på Jorden. Kærlighed og menneskelig værdighed skulle triumfere over mord og kaos.
St. Paul’s, December 30, 1940
St. Paul’s, og med tiden hele England ville ikke lade sig opsluge af Hitlers ildebrande. Flammerne stoppede lige før de ødelagde St. Pauls lige nu for mange år siden, netop i denne tid og gav England en godhedens juletriumf over ondskaben.
Glædelig Jul.
“Nu beder vi dig, Herre: Tag dig af deres trusler, og giv dine tjenere frimodighed til at forkynde dit ord. Send din helbredende kraft, og lad tegn og undere ske i din hellige Tjeners, Jesu, navn.«
– Apostlenes Gerninger 4: 29-31.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar