Vågn så op Australien - glem ikke sværindustrien

Vågn så op - Australien

Viv Forbes

Det har netop været Remembrance Day, et passende tidspunkt til at reflektere over vor forsvarsevne.

Historien er spækket med lærerige lektioner.

Tilbage i dcember 1941, angreb Japan pludselig den enorme U.S. Naval Base ved Pearl Harbor. Tre dage senere blev to “uovervindelige” britiske krigsskibe, Repulse og Prince of Wales sænket af japanske fly udenfor Malaysia.

HMS Repulse

Snart derefter drog japanske hærenheder hærgende gennem Asien mod Australien. I februar 1942, overgave den britiske befæstning i Singapore sig og japanske bomber faldt over Darwin.

I september 1942, havde den japanske hær slået sig vej ned til Kokoda Track, og kunne se lysene i Port Moresby. De søgte derpå at komme over Torres Strædet til Australien. På den tid var de fleste af vore soldater i kamp mod Rommel i Nordafrika eller i japanske fangelejre.

Pludselig stod Australien helt alene, og skulle forsvare sig selv med det udstyr vi nu havde. Hære har brug for soldater, våben, ammunition, køretøjer, brændstof og mad (cigaretter).

Rationering for benzin, mad og cigaretter blev indført. En øjeblikkelig kritisk mangelvare var kobber til ammunitionen - vi havde miner der producerede bly, zink, sølv, guld og jern, men manglen på kobber var udtalt.

Til alt held, lige før japanerne angreb Pearl Harbor, havde en boring ved Mount Isa netop ramt en rig kobberåre.

Man lagde hele sin lid til Mount Isa for at imødegå den katastrofale mangel på kobber i Australien. Med regeringens opmuntring, tog Mount Isa Mines den tapre beslutning at suspendere den langt mere profitable udvinding af sølv/bly/zink og koncentrere alle bestræbelser, og benytte alt udstyr til at udvinde kobber.

Udstyret til blyudvinding kunne laves om til brug på kobberåren, men det største problem var, hvordan man smeltede kobberkoncentrat. Heldigvis havde virksomheden dygtige ingeniører og metallurger i blyafdelingen. Med et improvisationens mirakel blev der købt skrotjern og reservedele fra gamle miner og smeltedigler fra Cloncurry, Mt. Elliot, Mt. Cuthbert og Kiridula og sammensat til et dueligt kobbersmelteværk.

I 1943 kom så den første kobber fra Mount Isa. Produktionen fortsatte efter krigen da Mount Isa vendte tilbage til den mere profitable udvinding af sølv/bly/zink. Senere blev et nyt værk bygget, og man kunne udvinde kobber og bly på samme tid i denne enestående mine.

Denne historie om vigtigheden af at have tillid til sig selv er en fremragende lære i dag.

Krigen mod kulenergi, CO2 skatten, de bæredygtige energimålsætninger, de stærkt stigende elektricitetspriser og stemmer i Parlamentet der går ind for gebyrer på emissioner har alle gjort vore store forbrugere af kul og elektricitet nervøse. Smelte- og raffinaderivirksomhed i Australien er blevet truet, og lukningen af Mount Isa kobber smelteværket og Townsville kobberraffinaderiet har været til at forudse.

Der er allerede lukket seks store smelte-raffineringsvirksomheder i Australien i dette århundrede og flere følger efter. Lukningerne har berørt kobber, bly, zink, stål og aluminiumsudvindingen - senerne i moderne industri. Og bilindustrien med al dens kunnen og værktøjer lukker.

Lokal produktion og raffinering af olie er også i nedtur, mens “lock the gates” vandaler forsøger at forhindre hjemlig udforskning og produktion af gas.

Større og større områder på land og til havs er nu lukket for udforskning og minedrift, og sværindustrien er foragtet. Det blev vurderet her for nylig at næste år, vil halvdelen af Australiens raffinaderikapacitet være lukket. I tilfælde af en afbrydelse af tankskibsruter til Australien, vil vi blot have 12 dage med forsyninger før det hele tørrer ud.

Vi mister ressourcerne, færdighederne og maskineriet der er brug for dersom vi skal sikre os selv, mens vi smider værdifulde ressorucer ud til grøn energi, handel med CO2 kvoter og andre fuldstændig meningsløse anti-CO2 alarmklokker.

Vor tåbelige grønne energipolitik og den selvmorderiske krig mod fossile energikilder slår industrien ihjel og efterlader os forsvarsløse og med mistede færdigheder -- ligesom en fed tandløs hvalros på en solbeskinnet strand.

Vågn Op! Australien.

http://americanthinker.com/blog/2014/11/wake_up_australia.html#ixzz3IedPWCib