Pinefuld argumentation om tortur

Pinefuld argumentation

                               

Thomas Sowell       

Kritikere og de som forsvarer de barske afhøringsmetoder der anvendes over for fangne terrorister kan for evigt diskutere om de metoder var “tortur.” Enhver seriøs diskussion af et seriøst problem - og terrorismen er helt sikkert et alvorligt problem - skal bare nødvendigvis gå ud over de fine lærde termer og stille sig det ultimative spørgsmål: “Sammenlignet med hvilket alternativ.”

Hvis du vidste der var en skjult atombombe plantet et eller andet sted i New York City - der skulle sprænges i dag - og man havde en tilfangetagen terrorist, der vidste hvor og hvornår det skulle ske, ville du så ikke gøre hvad som helst for at få ham til at sige hvor og hvornår? Ville du holde pause for lige at få klarlagt definition af “tortur”? Ville du overhovedet overveje hvad definition på “tortur” kunne være når alternativet var at se millioner af uskyldige mennesker blive myrdet?

Senator Dianne Feinsteins seneste udgivelse af en omfattende rapport om CIA’s grundige afhøringsmetoder, benyttet over for fangne islamiske terrorister har i gangsat en storm af kontrovers. Det er vanskeligt at se hvilken gavn USA har af at offentliggøre rapporten. Men det er smerteligt åbenbart at den varige skade er indtruffet for amerikanernes sikkerhed.

En af Obama administrationens mest obskøne handlinger da man trådte til, var at igangsætte en efterforskning af CIA agenter for evt. forbrydelser, agenter der havde benyttet barske afhøringsmetoder mod fangne terrorister i kølvandet på de ødelæggende ludftangreb 11. september 2001 mod World Trade Center og Pentagon.

Straks efter terroristangrebene, da der var en desperat frygt for hvad der nu kunne ske, forsøgte disse CIA agenter at spare deres medamerikanere for endnu et angreb der igen kunne kræve tusinder flere liv, eller måske millioner. At vende sig mod disse agenter, så mange år efter de gjorde det de blev opfordret til, som en patriotisk pligt i en krisetid, er både et svigt over for de som handlede dengang og en demotiverende faktor for de i fremtiden der har ansvaret for at beskytte nationen.

Andre nationer, hvis samarbejde vi har brug for, for at hindre og afsløre internationale terrornetværk ser nu, hvordan deres indsat nu afsløres for hele verden - herunder terrorister - fordi formodede ansvarlige amerikanske embedsmænd, i Kongressen ikke kan holde mund.

Offentlighedens “ret til at vide” har ofte ført til at man retfærdiggøre det at offentliggøre fortrolig information. Men er der noget bevis for at den amerikanske offentlighed higede efter at lære om disse hemmeligheder, hemmeligheder som enhver stat har? Jeg ved ikke, hvor vore kernevåben befinder sig, og jeg ønsker heller ikke at vide det, og slet ikke med den omkostning i mente at så vil vore fjender også vide det.

Den lethed hvormed politikere er villige til at trække gulvtæppet væk under mennesker, hvis job er at beskytte vore liv - om de er CIA agenter, politi eller militær - er ikke kun et svigt over for de mennesker, men udgør en fare for os alle.

Mennesker der konstant håner politiet, herunder med bevislige løgne, kan måske tro de viser solidaritet med mennesker i ghettoerne. Men når politiet tøver for at handle mere “blidt og venligt” se det efterlader anstændige mennesker i de sorte samfund til slynglerne og pøbelorganisatorernes nåde, en nåde de ikke besidder.

Når samvittighedsfulde unge mennesker, uanset race, der gerne vil hjælpe med til at opretholde fred og orden ser at det at være politibetjent betyder at racehadsoppiskere konstant opildner til fjendsskab mod dem - og når man ser opportunistiske politikere og medier slå trop sammen med disse hadoppiskere - så kan kan disse unge mennesker meget vel beslutte at der dog må være en anden beskæftigelse der ville være bedre.

Områder med høj kriminalitet har brug for, ikke kun de fleste, men de bedste politifolk der kan mønstres. At nedværdige politiet er ikke den måde man får de mennesker der er brug for.

Når mennesker der frivilligt sætter livet på spil i militæret for at forsvare dette land hjemme og i udlandet, ser deres kammerater blive dræbt på slagmarken, og undertiden dem selv komme tilbage med en mistet arm eller ben, eller med alvorlige fysiske og mentale skader som de måske aldrig overvinder - og derpå ser nogle tåbelige politikere i Det Hvide Hus smide alt det bort de kæmpede for, og ser fjendens styrker igen sætte sig på de steder som amerikanere har udgydt blod for, se det kan være virkelig udfordring for dem og en afskrækkelse for andre der ellers ville kunne indtage deres plads i fremtiden.

Hvis vi ikke magter at se udover dagens øjeblik, kommer vi til at betale dyrt for det i morgen og mange flere morgener.

Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University.

http://humanevents.com/2014/12/16/tortured-reasoning-2/