Trumps kritik af dommer har substans

Trump gør det helt rigtige

Han gør blot det fremragende eksperter i jura siger er fint

BEN STEIN

Oliver Cromwell, den store revolutionær i det 17. århundredes England henvendte sig engang til en gruppe af uenige engelske lorder og sagde til dem: “Gentlemen, jeg bønfalder jer inderligt om, i Kristi navn, at overveje den mulighed at I kunne tage fejl.”

Dette kommer jeg til at tænke på når man betragter det postyr Donald Trump har afstedkommet i kommentarer om dommeren i et civilt søgsmål mod hans fupcollege, Trump University, og Trumps påstand om at dommeren kunne være forudindtaget mod Trump, fordi dommeren er af mexicansk afstamning.

Som alle ved betragtes Trump i brede kredse, og med en vis tyngde, for at være anti-mexicansk. Mr. Trump sagde at dommer Gonzalo Curiel, medlem af La Raza, gruppen af mexicanske amerikanske advokater, der netop gør noget ud af at identificere sig med deres mexicanske afstamning, muligvis ikke ville kunne være fair over for Mr. Trump.

(Ekstra oplysning: La Raza ville man kunne oversætte med ‘Mesterracen.” -synopsis-kommentar)

Nu er MSM og de siddende myndigheder på nakken af Trump med alle midler. Hvor vover han at hævde at en dommer, en mand i kjole, muligvis kunne være forudindtaget på grund af hans etnicitet eller politiske holdninger? Hvor vover han at hævde at dommere ikke kan være forudindtaget?

Hvor vover han? Fordi han har fuldstændig ret. Sådan er det! Det er næsten 80 år siden at eksperter i jura, der kom fra mit alma mater Yale Law School, hvor også Hillary gik, smadrede forestillingen om at jura var noget perfekt og urørligt.

De advokater under ledelse af Fred Rodell, Tommy Emerson, og Karl Llewellyn (han gik på Columbia) viste med stor vægt, at jura ikke er en “allestedsnærværende grublen i himlen”( “brooding omnipresence in the sky,”) for at benytte Oliver Wendell Holmes’s talemåde. I enhver omfattende sag kunne der være mindst to afgørelser. Dommerne valgte, og udvalgte de som de ønskede baseret på deres politik, deres baggrund. hvilke advokaters slips eller sko de bedst kunne lide.

Disse ‘store’ kloge og lærde viste,  at i sag efter sag så bort dommerne blot bort fra, udover den svageste formodning, at følge tidligere sagers afgørelse. De udlagde loven efter deres egne fordomme og idealer, og fik så deres kløgtige jurafuldmægtige til at finde en sag der synes at ligne den de sad med.

De nyeste og mest kendte har haft med abort og Obamacare at gøre, hvor dommerne fandt rettigheder og privilegier langt borte i skyggerne, hvor ingen nogen sinde havde set dem være. Det gjorde de med baggrund i deres egne følelser.

At hævde at dommere ikke kan være fordomsfulde, ikke kan være vrede, ikke kan vise hævnfølelse, er som at formode at medlemmer af Kongressen eller investeringersbankfolk eller rockmusikere ikke tager beslutninger baseret på deres egen dagsorden. “Hvis du prikker i os, bløder vi så ikke?”  

Dette er altså hvad de fineste lærde i jura i det sidste århundrede mente.  Hr. Trump kan have været noget grov i sin vurdering, men han ramte plet i sin analyse af juraen. Han er måske noget klogere end jeg troede.

http://spectator.org/trump-is-totally-right/