Solenergiens virkelige problem

Solenergiens virkelige problem

Ryan Yonk and Devin Stein

Ivanpah, verdens største solkraftanlæg der befinder sig i Californiens Mojave Ørken, brød i brand sidste uge, og en af værkets tre tårne blev beskadiget. Denne seneste hændelse og ingeniørmæssige ulykke er dog den mindste af værkets store udfordringer. Økonomien er det helt store og sande problem.

Tidligere i år, besluttede California Public Utilities Commission (CPUC) at udsætte sin fortsatte støtte til det udfordrede værk, som engang blev fremhævet som fremtidens solkraftanlæg da det åbnede i 2014. Men efter at have fået   $1.6 milliard i lånegarant fra Energiministeriet og yderligere $535 millioner fra Skatteministeriet, ser det ud til at værkets lovende fremtid kan blive en milli-milliard dollar spild af penge.

Ivanpah er ikke i stand til at imødekomme den fastlagte electricitetsfremstilling på 940,000 megawatt-timer om året, trods det blev designet til at være det største og mest koncentrerede solkraftanlæg i verden.   Pacific Gas & Electric (PG&E) fik blot 45 procent af den forventede elektricitet fra Ivanpah i 2014, og 68 procent i 2015.

Resultatet er faktisk så lave at det ikke lever op til Ivanpahs aftale om salg, der kræver et vis elektricitetsproduktion til en vis pris.

Ivanpahs ledere har fundet ud af at værket har brug for at producere meget mere damp end først antaget for at køre effektivt, hvilket igen kræver væsentlige leveringer af mere naturgas end oprindeligt beregnet som supplement til den koncentrerede solkraft hver morgen. Vejrudsigterne undervurderede skymængden over området, hvilket igen forhindrer at værket kan producere de store mængder forventet elektricitet.

Sammenfaldende med denne realitet er prisen på solpaneler faldet markant, hvilket gør koncentreret solenergi mere omkostningstung og mindre effektiv i sammenligning med de nye solteknologier. Ivanpah er et koncentreret solkraftanlæg der benytter spejle til at samle sollyset og giver energi til en dampturbine der så igen laver elektriciteten. Solcellepaneler konverterer sollyset direkte til el. Selvom om Ivanpah engang blev tænkt som at være fremtidens solkraftanlæg har forbedringer i solpanelteknologier gjort disse langt mere effektive.

Trods disse kendsgerninger, har PG&E givet Ivanpah yderligere seks måneder til at leve op til den krævede el-produktion. Hvis Ivanpah ikke kan producere nok kraft inden Juli 31, vil værket til $2.2-milliarder lukke.

Årsagerne er ganske enkle. Ivanpah har solgt el til i gennemsnit, et sted mellem  $135 til $200 per megawatt-time.  Eksisterende kulkraftværker kan producere el til $88 per megawatt-time, efter der er taget højhde for de sociale og miljømæssige omkostninger, og endog de nye solcelleanlæg kan sælge til $57 per megawatt-time i 2015. Trods det CPUC fortsætter med at tvinge PG&E til at betale en dyr præmie for el, så kan Ivanpah bare ikke levere.

Ivanpah er ikke det første skattyderbetalte bæredygtige værk der bare ikke fungerer. I 2009 modtog, Solyndra, en solpanelfabrikant $535-millioner i lånegaranti fra the Department of Energy.  Obama administrationen opmuntrede DOE til at sætte fart i beslutningsprocessen således af vicepræsident Biden senere kunne omtale programmet som en politisk succes. På nøjagtig samme tidspunkt blev kinesiske solceller billigere, og priserne på naturgas styrtdykkede - Solyndra blev en elendig investering. DOE fik udskudt omtale af underskuddet til efter midtvejsvalget 2010. I august 2011 blev Solyndra erklæret konkurs.

Skattyderne betalte en halv milliard dollars til Solyndra og der kom absolut intet ud af den investering. Både Solyndra og Ivanpah var frit stillet til at foretage risici investeringer, uden at skulle frygte konkurs fordi virksomhederne midler stammede fra det politiske system frem for et frit konkurrencebetonet marked. .

Fortalere for sådanne lånegarantiordninger argumenterer for at selvom nogle få går konkurs så gør flertallet ikke og de viser sig så at være en god forretning for forbundsregeringen. Men DOE tildeler ofte lån af usunde politiske grunde med Solyndra og Ivanpah som kongeeksempler.

Dersom regeringen tjener på disse låneprogrammer vil den privat sektor udfylde investeringshullet når regeringen trækker sig ud. Mindst 28 solcelle projekter er blevet betalt af private investorer siden 2011, mens DOE godkendte lån til 5 projekter. Den private sektor tilbyder lån til de investeringer der ser ud til at give mest i afkast frem for at smide penge efter risikofyldte, og politisk besnærende felter der ingen steder fører hen.

Bæredygtige energiformer har helt sikkert en fremtid i USA. Mens omkostningen til at udvinde og benytte fossile brændstoffer stiger og omkostninger til bæredygtige falder grundet teknologiske forbedringer, så vil udviklingen af bæredygtig energi blive langt mere omkostningslet. Indtil da så er tvungen investering i bæredygtige former noget der er en enorm omkostning for skatteyderne.

Ryan Yonk, Ph.D., an assistant professor of research at Utah State University, is vice president and executive director of research at Strata.  Devin Stein is a student research associate at Strata.

http://www.americanthinker.com/articles/2016/05/solar_energys_real_problem.html#ixzz49q3hZ1co