Den Grønne Religion

Miguel A. Guanipa

De fleste mennesker forsøger instinktivt at gøre deres bedste for at være ansvarlige forvaltere af denne verdens værdifulde naturlige ressourcer. Men den bryske rå og militante tilgang i taktikken hos mange, der udgør miljøbevidsthedens samvittighed, har ført til, at bevægelsen gradvist har udviklet sig til en slags religion. Faktisk kan man se nogle påfaldende ligheder med nogle, endda mindre godt organiserede religioner, hvis man ser nærmere på de sociale intitiativer og de forskellige grunde der fremføres af den såkaldte "grønne bevægelse."

Jeg fik bekræftelse på min mistanke om, at denne Religion er blevet et udbredt fænomen for blot nogle få dage siden da jeg med egne øjne så, hvad der virkelig må have været en af bevægelsens sande disciple, der indigneret nægtede at modtage en plasticpose hos en handlende, der venligt tilbød denne til disciplens indkøb. Kunden synes at være skrækslagen over, at denne uvidende indehaver ikke var blevet tilstrækkeligt orienteret om, hvordan plasticposer er en kendt bidrager til vor skrøbelige planets ødelæggelse. Det blev fulgt op af en endnu alvorligere reprimande til den forhærdede filister, der åbenbart var så lykkelig uvidende om den vidt udbredte nye tro.

Efter nærmere overvejelse indså jeg, -- som hos enhver anden Religion med respekt for sig selv --- at de nødvendige ejendomme og næsten -- åndelige læresætninger der sikrer dens overlevelse også er tilstede i dette fastgroede trossystem.

For eksempel Moder Jord, der udgør Religionens genstand for tilbedelse Nummer 1, nogle gange benyttes udtrykket Moder Natur. Ifølge miljøforkæmpernes filosofi da skal denne Gud tilbedes og respekteres. De mere faste i troen tilhængere tror, at den også skal frygtes for det er en temmelig uforudsigelig guddom der uden hensyn hengiver sig til sin tørst efter den fulde hævn: ved at kræve tvungen tiende (eller ofre) for at dæmpe dens temmelig lunefulde vrede.

Disse tiender eller bidrag kan ses i kuldioxidkvoterne, slet skjulte pengebøder for de ikke angrende sjæle der bliver ved med at købe SUV'ere (store biler) og ikke følger den foreskrevne udledningsstandard, som ikke køber energieffektive lyskilder, og som kræver at der straffes hvis man ikke følger disse nye intiativer, blot for at nævne nogle få eksempler. Til belysning kan nævnes disciple som Dave Chameides - en virkelig ægte troende, der for tiden bor i Los Angeles -- hvis overbevisning går så vidt at han opbevarer affald i sit hus for at beskytte økosystemet.

Denne Religion praler også med en kollektiv indforståethed om, at den som hævder troskab opmuntret skal lære videre og sprede budskabet. Denne indforståethed taler om et håb for menneskeheden ved at sone for forureningens synd overfor Moder Jord og indeholder læresætninger der, hvis de føles nøjagtigt, tilbyder at man kan vende tilbage til den rene uskyldige natur der engang var, før menneskets fremkomst på scenen. Hvis derimod disse doktriner ignoreres er følgen at man kan se frem til apokalypsen, hvis ikke øjeblikkelig handling og angerfyldt handlemåde ikke straks kan iagttages. Hungersnødens spøgelse, Den Globale Opvarmning, Krige og rygter om krige er kun foregribende tegn der peger frem på den endelige dom.

Naturligvis er denne Religion ikke uden en guddommelig mission til indoktrinering af de umælende masser. Selvom der kan være forskellige forudsætninger deler de alle en fælles sympati for et fælles verdenssyn der hovedsageligt brændemærker menneskeheden som værende fjenden. For at nævne to eksempler her fornylig er der PETA's opfordring til isfabrikanterne Ben & Jerry's for at få dem til at holde op med at udnytte malkekvæg og overveje om ikke mælk fra mennesker kan benyttes til deres produkter, eller rapporten fra Food Climate Research Network der befaler, at kød burde rationeres for at undgå at "klimaforandringen løber løbsk".

Endelig har denne Religion mange i sit brød der er betroet den opgave, at give åndelig vejledning til de trofaste.

Denne skare af selvudnævnte ypperstepræster består hovedsageligt af individer fra diverse grupperinger, fra traditionelle fælleskaber som National Audubon Society til mere radikale opdelte fraktioner som Greenpeace og Earth First, der gerne benytter mindre konventionelle metoder i evangeliseringsarbejdet. Deres handlemåder er beregnet på at holde deres disciple på højde med Religionens nuværende forskrifter og edikter - som helst skal følges blindt. De er også grebet af at benytte retten til at forkynde fortabelse for dem der med vilje og i genstridighed modstår dem.

I tilgift forsøger de åbenlyst at få regeringen til at bakke deres krav om forandring op for, at få de vantro der nægter frivilligt af følge deres befalinger til af følge den.

Altsammen peger alle disse forskellige alliancer hen til den eneherskende repræsentant for Guden her på jorden, hvis navn er Al Gore -- den nuværende førstehåndhæver af denne åndelige revolution fra hvilken de grundlæggende forudsætninger og orakeludtalelser stammer, og det næsten dagligt.

Når man tænker over det er det faktisk et skældsord at kalde denne bevægelse en Religion, snarere burde den have prædikatet: En Kult.