De som Guderne vil ødelægge...

James Lewis

...gør de først vrede," sagde grækerne. Og de vidste helt sikker hvad de talte om, da det vi kalder Den Gyldne Tids Grækenland var det samme som den ene vanvittige blodige krig efter den anden mellem bystaterne, alle plaget af intriger, forræderi, sabotage og klassekamp sammen med uhæmmet nydelsessyge, oprør, tyranni, undertrykkelse, slaveri og endelig fornedrende nederlag i krig.

Platon, Sokrates og Aristoteles længtes efter en fornuftigt liv, fordi de kun oplevede at se lidt af dette i deres egen verden. De blev til de intellektuelle grundlæggere af den moderne civilisation, der også indbefatter en konstant kamp mellem galskab og fornuft. Menneskets samfund synes at have tilbøjelighed til galskab. Det fornuftige liv, såsom ægte kærlighed, er et ideal der aldrig rigtig realiseres.

Det bringer mig frem til en vis form for galskab i dagens amerikanske kultur. Jeg er begyndt at tro på at der virkelig er en sådan tendens man kan kalde amerikansk selvhad. Det lyder mærkeligt i mine ører fordi selvhad er noget vi taler om hos livslange alkoholikere, de der bare ikke kan få bugt med vanen, eller hos elskovssyge teenagere der er dybt elendigt til mode over deres ukontrollerede bumser. På et mere alvorligt stadie er selvhad i tragisk grad almindelig hos folkeslag der har lidt længe, såsom jøderne i Europa eller de sorte på Jim Crow tiden. De store romaner af Dostojevski og Tolstoj er fulde af en besættende selvkritik af den russiske ånd, næsten på grænsen af selvhad. Det er den Gamle Verdens altid tilstedeværende neurose, hvor mennesker har kæmpet i så mange århundreder, at historiens døde hånd aldrig er forvundet. Selvhad følger sammen med en lang beretning om lidelse, smerte og besvær.

Det er grunden at at Balkan hele tiden er på randen af folkedrab; hver familie bliver ved med at gentage og fastholde tudsegamle uretfærdigheder: Jeg har en højt uddannet ungarnsk ven der stadig er rasende på alle de lande der omgiver Ungarn - alle de gamle fjender, polakkerne, bulgarerne, russerne - og også ungarerne selv. Jeg kender en bulgarer der ikke kan holde op med at tænke på, hvad osmannerne gjorde før 1917. Det er ikke usædvanligt i disse Europas gamle slagmarker. Europæernes folkedrab begyndte ikke med Hitler eller Stalin; nazisterne og sovjet industrialiserede blot folkedrabene. Jeg har en walisisk bekendt der hele tiden kæmper med blandede følelser overfor englænderne, og en irsk ven der vedbliver med at hade englænderne på grund af kartoffelhungersnøden i 1840'erne. I selve England, efter et århundrede med socialistisk politik, hader de fattige stadig de rige og ønsker at få gjort op.

Europa forsøger hele tiden af undslippe sin historie ved at vende ryggen til den, det er derfor europæerne både elsker og hader Amerika, fordi dette land altid har symboliseret muligheden for, og løftet om flugt fra fortiden.

Hvilket bringer mig til mine venstreorienterede amerikanske venner som alle er eurofile. Grunden er at de intet forstår om Europa, aldrig har gjort sig den ulejlighed at lære noget udover propagandaen i deres franske og tyske læsebøger. Mine venstreorienterede venner hader Amerika i samme grad som de elsker Europa. Det er forbavsende, og de er uimodtagelige for kendsgerninger og beviser. De har åbenbart behov for dette had, sammen med deres kærlighedsfantasi.

Jeg kender venstreorienterede der lever i en drømmeverden om det romantiske liv de indfødte amerikanere levede, indfødte der konstant voldtog, torturerede og dræbte deres naboer. Det var ikke Columbus og spanierne, men de første sibiriske immigranter der for mere end titusind år siden dræbte det gigantiske dyreliv og fauna i Amerika efter blot noge få generationers tilstedeværelse. Mine venner tilbeder alligevel stammefolk der bare ikke, for at sige det mildt, behandlede fremmede med venlighed.

Venstreorienterede antropologer der har brugt hele deres liv på at studere stenalderfolk plejede at benægte de store antal troværdige rapporter om kannibalisme, fordi det ikke var politisk korrekt at indrømme det. Da de endelig, endelig erkendte at jo, der kunne være noget om de der rygter om kannibalisme - fordi medicinsk videnskab endelig beviste, at mennesker har et særligt immunforsvar overfor hjerneinfektioner, som f.eks. Kogalskab. Det viser sig nu at kannibaler spiser andre folks hjerner. Det er den samme grund til at vi har immunforsvar overfor insektoverførte vira og bakterier. Vore menneskeforfædre der fik denne immunitet overlevede længe nok til at blive -- os. I dag ser det ud til at de fleste antropologer indrømmer, at ja, der må have været temmelig mange menneskeædere blandt de der Ædle Vilde, før missionærerne ankom.

Der måtte større opdagelser indenfor medicinen til før at antropologerne indrømmede det åbenbare. Enhver havde kendskab til kannibaler -- New Yorker karikaturer havde standardtegninger om missionærer der blev kogt i store gryder - men sandheden blev stille og roligt slettet af skøre akademikere der benægtede beviserne de kunne se. Det hele drejer sig om at idealisere "Det anderledes" og derved tilsvine sine egne. Selvhad er den skjulte hemmelighed bag multikulturalismen og mange andre selvbedrageriske opfattelser hos venstrefløjen. De mest pralende lidenskabelige mennesker har en masse vrede følelser at skjule. Sådan ser det ud.

Jane Goodal viede sit liv til at studere chimpanser i naturen, en heltemodig indsats fordi chimpanser er kendt for at være farlige. Efter det første tiår i markarbejdet blev hun chokeret, chokeret over at finde ud af, at mord, barnedrab og voldtægt var hverdagskost for hendes favorit kræ. Ungklarlegrupper af chimpanser gik rutinemæssigt rundt i områderne for at begå lidt hærværk på naboklanerne. Chimpansebander jagede andre aber de kunne æde. (Hvorfor mon hun troede de havde de der lange hundetænder? For at skrælle bananer?)

Det ser ud til at den samme mytedannelse sker vedrørende Bonopo aberne i Congo i dag, som er nære slægtninge til chimpanserne, og som vi får at vide lever et liv med sex med alt og alle og aldrig gør noget som helst ondt. Tårevridende historier fortælles om Bonopoer der redder små babyelefanter, og det er ikke bare for at æde dem. Det plejer at tage omring ti år for vildtbiologer at miste deres kærlighed til deres udvalgte arter, og jeg forventer, hvilken som helst dag at læse om at Bonopo'erne bliver vanvittigt jaloux når deres sexpartnere går på omgang, eller når de der babyelefanter vokser op og begynder at opføre sig som uregerlige teenagere.

Men det her handler ikke om chimpanser eller oprindelige folk. Jeg nævner det kun for at understrege den uhelbredelige tendens hos venstreorienterede til at falde på halen i beundring for "Det anderledes." Ifølge den akademiske myte formodes "Det anderledes" at være syndebukken for ens egen uacceptable side; der er noget om det, men for den dominerende kultur i dagens Amerika, er sandheden dog den direkte modsatte. For de venstreorienterede er "Det anderledes" hævet over al kritik, og det er vor gruppe, vor kultur - mennesker som os - der er uforbederligt Onde - Hvorfor tror du ellers de stemte på Obama? For netop at bevise overfor sig selv, hvor meget bedre de er. Det har helt sikkert intet at gøre med at ville vælge en rigtig leder for landet. Obama vælgerne lever i deres egen tegneserie, i deres egen fantasi og det kan meget vel kræve en ægte livstruende national krise før de lander på Jorden igen. Vent blot på den iranske eller Nordkoreanske bombe og så får vi se.

Problemet med al den kærlighed og fred - hvilket jeg absolut ikke har noget imod at folk fantaserer om - er at der tilsyneladende følger selvhad med. Det er interessant at spørge din nærmeste venstreorienterede ven -- "Kan du i det hele taget sige noget godt om Amerika? Noget som helst?" - og betragte ham rødme og stamme.

Hvad skal vi gøre med de venstreorienterede amerikanere der lever med denne selvhadets besættelse, dette had mod deres hjemland? Især i betragtning af at deres land er det mest velstående, kærlige og overordnet set kan betragtes som det mest velgørende land i verden?

(Hvis du mener andre er mere velgørende så undersøg hvem der har støttet UNESCO og et hundrede fattige lande rundt om i verden. Eller sammenlign, hvor meget Saudiarabien giver til palæstinenserne selv efter at de kongelige saudiere officielt har lovet millioner. Eller undersøg hvem der finansieret og er med til at fremme den Grønne Revolution der har bragt Den Tredje Verden ud af hungersnød. Eller..... bliv selv ved.)

Jeg forstår det bare ikke. Måske har de venstreorienterede bare behov for at føle sig moralsk overlegne? Måske handler de udfra et Ødipuskompleks? Måske har de blot indoktrineret sig selv gennemgribende med alle de historiske uretfærdigheder som er blevet indøvet af sorte amerikanere og indianere? Måske er de vor tids ægte puritanere, en slags forfølgelsens kult i moralsk fuldkommenhed?

Derfor -- hvorfor al denne selvhad? Jeg forstår det ikke. Jeg undres.

Jeg ved blot at hver gang jeg taler med en venstreorienteret ja, så får jeg det samme svar.

Det er ikke gavnligt for landet. Hvor ville jeg ønske de dog blot ville vise en smule mere tolerance og lidenskab overfor deres eget land.

Andre artikler af James Lewis ved klik