Gulliver og Piraterne

Gulliver og Piraterne

Dr. Laina Farhat-Holzman

Det er så mismodigt, at der stadig findes pirateri blandt os. Da mennesker begyndte at tage på havet for at fiske og senere drive handel (5000 år siden) drev nogle søfarere pirateri, fordi det gav langt flere penge end deres hovederhverv. I årtusinder blev fangne sørøvere hængt, men sådan var betingelserne. Sørøverne havde rimelig frit spil indtil Rom blev verdensmagt.

Romerne sørgede for, at handels- og fiskerivejene i Middelhavet blev sikre gennem på den mest brutale måde at straffe pirater. Efter Rom faldt var de rejsende og købmændene endnu engang bytte for pirater, der stjal lastene, gjorde besætningerne til slaver og kun udleverede velstående gidsler mod løsepenge.

Under det 16. århundredes religionskrige fik protestantiske pirater særlige licenser til at opbringe spanske (katolske) galeoner der medbragte guld og sølv stjålet i Den Nye Verden. På et sørøvertogt besejrede hollandske pirater og sejlede det spanske skatteskib til Amsterdam, og derved berigedes regeringen der var i pengenød. Dronning Elizabeth I af England gav også licenser til pirater (en af dem den berømte Sir Walter Raleigh) så de kunne genere og opbringe de spanske skatte og tage tilbage til England. Dronningen fik sin solide del, men piraterne blev rigeligt tilgodeset. Det europæiske pirateri gik dog tilbage da Europa blev rigere gennem aktiviteterne i deres kolonier. Det blev ikke længere trendy.

Muslimske pirater fra Nordafrika genoptog denne 'beskæftigelse' i det 18. århundrede. Præsident Thomas Jefferson, som ikke var synderlig krigsglad, betalte i begyndelsen løsepenge for at få amerikanske handelsskibe og deres besætninger frigivet - men til sidst måtte US Navy sendes afsted for at rense ud i piraternes tilholdssteder i Marokko. Et århundrede senere, da pirater holdt en amerikansk diplomat som gidsel for løsepenge, sendte præsident Teddy Roosevelt flåden afsted igen. Pirateriet blev standset. Læs denne artikel på Synopsis for flere historiske detaljer.

I begyndelsen af 1980'erne inficerede pirater de indonesiske farvande og Malakkastrædet, som i 2004, havde omkring 40% af piratangreb i verden. Til at begynde med gik de efter mindre både der have vietnamesiske flygtninge ombord, som de plyndrede og voldtog kvinderne ombord. Der var ingen der søgte at straffe disse slyngler før de begyndte at angribe olietankere og andre vigtige handelskibe der sejlede i Malakkastrædet. Kineserne forstod at holde rent hus. Fangne pirater blev omgående henrettet.

De palæstinensiske terroristers opbringninger af passagerfly i 1980'erne blev aldrig kaldt pirateri, men det var det det var. I 1985 blev et krydstogtskib (Achille Lauro) opbragt ved Ægyptens kyst og det var gement pirateri, da passagererne blev holdt som gidsler mod løsepenge og en ældre mand i en rullestol koldt og kynisk blev smidt overbord til den sikre død. Da disse pirater blev jaget og fundet og de fleste lande, når de kom under pres, holdt op med at give tilladelse til opbragte fly for landinger, ja da svandt denne kriminelle aktivitet ind. Læs denne artikel på Synopsis.

Nu står vi overfor et stort problem. Gulliver (USA og Vestens magter) udfordres af Lilleputterne -- skravlet fra det miserable fejlslagne land Somalia. Dette sørøveri, ligesom det indonesiske går efter olietankere, en nem måde at tjene masser af penge på. Indtil nu har de somaliske pirater været mindre voldelige end deres brutale indonesiske kolleger, men det kan kun være et spørgsmål om tid. Men efter det amerikanske svar på vort første moderne piratangreb, der endte med at piraterne blev dræbt truer de somaliske krigsherrer nu med hævn. De opfatter sig som Ædle Helte, der kun hjemtager frastjålen gods og varer - en tradition de har haft siden det 7. århundrede.

Somaliske fiskere i teenagealderen får licens af klan krigsherrerne til at udskifte fiskeriet (der er heller ikke så meget at fiske længere) med opbringninger mod løsepenge. De ældste får langt det største udbytte. Fordi de opbragte skibe har store værdier med i form af lasten er skibsrederne villige til at betale løsepenge (der betales af deres forsikringsselskaber) fremfor at jagte piraterne. Det er helt klart at med mængden af skibsfart og havets enorme flade, er det yderst vanskeligt at få nok bevæbnet beskyttelse. Læs denne artikel på Synopsis.

For at standse denne slyngelaktivitet må de store magter ødelægge piraterne og deres baser ellers kommer vi alle til at betale mere for hvad der transporteres med skib. Indtil nu har franskmændende, USA., og Indien vist en vis portion handlekraft. (Hun glemmer Danmark og Absalon - min kommentar) At være passive overfor kriminelle opmuntrer kun til endnu mere kriminalitet og at tillade denne er yderst forkasteligt.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is an historian, lecturer, and author who also writes for the Santa Cruz Sentinel. You may contact her at Lfarhat102@aol.com orhttp://www.globalthink.net/.

Andre artikler af Laina Farhat-Holzman ved klik.