Englekor i kristen/jødisk civilisation

Englesang i jødisk kristen civilisation

James Lewis

"God Nat kære Prins," siger Horatio ved klimaks i  Hamlet, "og må englene synge dig til din hvile.”

Det er da en glorværdig sætning, en guldklump af Vestens civilisation. Horatios farvel til Hamlet fremkalder en verden, hvor Hamlets plagede sjæl, efter at have hævnet sin far, falder død om, og stiger til Himlen glorificeret af et kor af engle. Det er et bemærkelsesværdigt menneskeligt billede, et hvor Hamlet ofrer sit eget liv for at afklare tingene på rigtig vis, og selve Himlen fejrer retfærdigheden i hans sag. Livet på jorden kan være fyldt med uretfærdighed, men i Vestens forestillingsverden sejrer sandhed og ret til sidst. Tro det eller lad være, men i tretusind år var det en yderst menneskelig måde at betragte verden.

I Vestens tradition er det Hamlets inderste væsen der har betydning, hans sjæl. Indtil midt i det 20. århundrede benyttede det enegelske sprog ord som “sjæl,” eller “kære sjæl,” når man henvendte sig til mennesker i en dagligdags samtale.

Man kan stadig læse det i Agatha Christie bøgerne fra 1940’erne. At henvende sig til folk som “sjæle” var en almindelig vane på landet, men samtidig en der fremkaldte sympati og gensidig respekt.  Venstrefløjen hylder Buddhismen for lignende udtryk, såsom den respektfyldte hilsen “Namaste.” (Jeg hilser sjælen i dig). Det er vigtigt; men ligeså vigtigt er det at vide, at den samme ide jo hviler i hjertet på vor egen kultur. 

Forestillingen om et unik indre væsen, menneskets sjæl, blomstrede fra begyndelsen af Vestens kultur, begyndende med Platon i Grækenland og den bibelske verden med Israel. Sjælen er det som gør at hver eneste af os er mere, end blot nogle kilo kød. Den gør mennesker ubegribeligt værdifulde, frie sjæle der tager moralske valg, som Hamlet, endog med risiko for at miste livet. 

Vore “post-moderne” professorer elsker at snerre af Død Hvid Mands Filosofi, men de har næsten ikke noget nær så menneskeligt og livsbekræftende til tilbyde. Post-moderne filosoffer som Peter Singer, behandler mennesker som omvandrende nyttebærende dukker; i deres sind kan man slå babyer ihjel hvis de ikke lever op til standarden om at kunne gøre nytte. Det er ikke kun en dystopisk fantasi. I socialistiske lægelige monopoler, bliver menneskeligt liv i bogstavelig forstand oversat til dollars og cents, fordi socialismen ikke kan tillade, at hvert individ har en højere betydning.

Socialismen er umenneskeliggørende, fordi Karl Marx, formodede en primitiv form for materialisme tilbage i 1848, og de har aldrig skiftet det dogme ud. De er de allermest ideologisk fastlåste mennesker i verden.

Idet man følger Storbritanniens Nationale Sundhedssystem (nu bragt til dig af Obama), vil vore live blive opgjort i “QALY’S” det beløb i lægepenge vore liv er værd, afhængig af din alder, og helbredsstatus. QALYs er det statistiske gæt på det antal år du har tilbage med et “kvalitetsliv.” Staten vil derpå afgøre om dit liv er godt nok til at du skal holdes i live. Hvis du har smerter eller er nedtrykt, går din QALY ned. Hvis du er gammel og svagelig går din QALY ned igen - Hvis du er syg, gammel, og har smerter er du mere og mere uden værdi. 

Dette er ikke en filosofi med Håb, men med den værste form for umenneskeliggørelse. Det er hvad mennesker som Obama, Robert Reich og deres slæng tror om dig. Dit liv falder i værdi som en gammel bil -- medmindre du har politiske forbindelser. Det er en iskold måde at tænke på om mennesker, det fuldstændig modsatte af, hvad vore traditioner i Vesten har lært os. 

Hamlets rejse med engle kommer fra ( tys, tys) Jakobs drøm i 1. Mosebog 28:10-22, hvor Jakob brydes med en engel (en guddommelig budbringer) og til sidst får navnet (hviske, hviske) Israel. Lyder det bekendt? Israel er hebraisk for “Gud Sejrer”, hvilket faktisk lyder som en religiøs ide. Det mest berømte englekor i dag dukker op i den Kristne Bibel på steder som Markus Evangeliet. Men Islam går også tilbage til legenden med Ærkeenglen Gabriel der kommer til Muhammad og dikterer ham Koranen, ord for ord.

Oprindelsen til englekoret går muligvis tilbage til Egypten og Sumererne, hvor man troede sjælen efter døden rejste med den himmelske Sol for at opnå guddommelig dom, fulgt af et udødeligt liv blandt guder. 

Alle de der ‘post...’ kunne foragte Vestens kultur, men deres forfædre mente det var rigtigt og i orden. Deres liv havde langt mere smerte og flere problemer end vores, men de troede på de menneskelige væseners større betydning. Englekoret er ikke kun et gammelt sentimentalt billede; det omfatter en ekstraordinær livsfilosofi.

I Vestens kunst dukker englekor op i Renæssancen, og i Høj Middelalderen. Det ses tydeligt hos Rafael og Michelangelo. Det er i de daglige salmer, og de bønner folk sang og hviskede i tusinder af år. 

Vi lever i en verdslig tid, afskåret fra vor egen kultur. Det er derfor det er så godt at erindre, at kunst, musik, arkitektur og fortællinger fra fortidige generationer var fyldt med syngende keruber. Hvis du tror at andre har indre sjæle af umådelig værdi, så vil du behandle dem anderledes. Historien er fyldt med grusomheder, men det giver en forskel når sådanne ting sættes op mod en transcendental livsfilosofi. 

Det er i musik at englekoret stadig kan nå os med uformindsket styrke. De 99% af os kan købe en korsats fra iTunes eller Amazon, udført af de bedste sangere i verden. Der er keruber (ofte børn) der synger i hver Kormesse fra Renæssancen til Bach og Mozart, i Romancerne, i operaer, i børnekor, koncerter og symfonier til langt ind i det 20. århundrede. Hvis du holder af klassisk musik, kan du høre englesang når en komponist kan slippe dem ind. 

Selv udelukkende instrumentalmusik, som Dvoraks fremragende cellokoncert, følger fortællingen om engle der stiger til himlen. Beethovens Niende Symfoni har en afslutnings korsats med Menneskets Broderskab der marcherer (naturligvis) til himlen og Mahlers symfonier vender hele tiden tilbage til et barn der synger om “das himmlisches leben”) (det himmelske liv.)

Hvis klassisk musik ikke er noget for dig, så kan du høre det i Händels Messias:

“Og pludselig var der en himmelsk vært
der sang:
(Kor)
“ære til Gud” Ære til Gud i Det Højeste!”
og de synger og synger.

Nu er det i  tyve århundreder, at judaismen og Kristendommen har sunget  -- og også Islam, i sine mere fredelige afskygninger. 

Jeg er almindeligvis ikke en religiøs person, men jeg elsker den måde musik og kunst kan gå direkte til hjertet. Det har ingen betydning hvad du tror. Musikken taler langt tydeligere end ord kan, og hvis du ikke kan forstå din egen musik og kunst gennem tusinder af år med din egen civilisation, da har du ikke levet fuldt ud. Kinesisk kalligrafi og indisk dans har som mål at kommunikere lignende følelser, fordi store civilisationer rækker ud mod de samme højder. 

På vore universiteter snerrer alle de der modeignoranter af Vestens civilisation og udstiller dermed deres egen dumhed og foragt for generationer af de unge studerende. Dog er det Vesten der har bevaret værdien af det enkelte individ, og det er Vesten der har skabt den individuelle frihed til en enorm kraft der stadig forbedrer vore liv, under etiketter som “det frie marked.” “opfindelser der gør vort liv bedre,” “fundamentale videnskabelige opdagelser,” “forskningens tidsalder,” politisk frihed, ytringsfrihed og tankefrihed, religionsfrihed og samvittighed -- alle produkter af Vestens Oplysning.

Oplysningen gav os Uafhængighedserklæringen og Forfatningen, så langt den mest humane og praktiske politiske manifest der nogen sinde er blevet skabt af Vestens Civilisation.

Individualitet er selve nøglen til Vestens Kreativitet, til vor uovertrufne produktivitet, og til det privilegium af vi kan være alene. Alle de kreative værker gennem de sidste 500 år stammer fra stædige individer, fra Michelangelo til Bill Gates.

William Shakespeare værdsatte menneskesjæle langt mere den de post-moderne professorer fra venstrefløjen. Vore menneskelige værdier vil overleve dagens kaosskabere, ligesom de overlevede Bolsjevikkerne og Hitler. Vi vil vinke farvel til de post.... når de efterlades i støvet. Så kan vi måske  komme til at slappe af med noget vidunderlig musik. 

Read more: http://www.americanthinker.com/2012/01/the_angel_chorus_in_judeo-christian_civilization.html#ixzz1iCe4UupD