Stille succeser i Sydamerika

De stille succeser i Sydamerika

Uruguays og Paraguays økonomiske resultater er undervurderet

Jaime Daremblum
                                                

Med en samlet befolkning på blot 10 millioner og en samlet BNP der stort set svarer til Ecuadors. får Uruguay og Paraguay ikke megen opmærksomhed fra udenlandske journalister og politikere. Alligevel er de to sydamerikanske lande, skønt som dværge i størrelse og indflydelse i forhold til deres to massive naboer (Brasilien og Argentina), stille og roligt vokset, og det meget hurtigt, og forbedret deres økonomiske stabilitet, og deres kreditrate er fornem. 

For et års tid siden døbte Financial Times korrespondenten Jude Webber dem “Latinamerikas imponerende små fyre,” ved at bemærke at begge “var i en klasse over deres vægt.” Uruguay er så langt den rigeste og mere udviklede nation. Landets økonomi steg med 8,5% sidste år og modtog 29% flere udenlandske direkte investeringer (FDI) i 2010 end i 2009, med samlet FDI der steg til 1,6 milliard dollars. I januar meddelte en fælles chilensk/finsk virksomhed at man ville bygge en papirfabrik til 1,9 milliard dollars i Uruguay, det største enkelte private investeringsprojeket i landets historie. Arbejdsløsheden er faldet til et historisk lavt niveau, og Uruguay oplever også et boom i ejendomsmarkedet.

 

“Uruguay kan med sandsynlighed betragtes som et af de bedst ledede lande i Latinamerika,” fortalte investeringsstragen Jim Barrineau Reuters i sommers. “Den gæld man har er ikke udsat for spekulation fordi grundlaget for den er så god at de fleste køber og holder.” I løbet af sidste år, har hvert af de tre store kreditvurderingsbureauer - Moody’s, Fitch og Standard & Poor’s - opgraderet Uruguays status. “Uruguays eksterne og økonomiske sårbarheder er blevet reduceret på grund af forbedringer i landets eksterne og økonomiske solvens status, styrket ekstern likviditet ligesom en bedre valutasammensætning og en ansvarlig struktur for regeringens gæld,” erklærede Fitch i juli måned. 

“Høj indkomst per indbygger, stærke sociale indikatorer, og en solid institutionel grundvold understreger Uruguay’s kreditværdighed.” Som Bloomberg News fornylig meddelte, tror investorerne at Uruguay “er på vej med sin første kreditvurdering i top siden 2002.” 

Uruguays økonomi afhænger i udbredt grad af eksporten - der voksede med næsten 24% mellem 2009 og 2010 - især kød, korn og sojaprodukteksporter. Tilbage i maj meddelte U.S. landbrugsforretnings giganten Archer Daniels Midland, at man var ved at bygge en ny facilitet i det sydamerikanske land: En gigantisk korneksport terminal med en lagerkapacitet på 180000 tons og som en begyndelse en losningskapacitet på 2,8 millioner tons. Uruguay kan også blive en af den Vestlige Halvkugles største gaseksportører: The U.S. Energy Information Administration har anslået at det sidder på 20,580 milliarder kubikmeter naturgasreserver.

Her opføres det enorme kornlager.

Alligevel er den blomstrende eksport kun delvist med til at forklare Uruguays økonomiske succes. Det største fordele er et stærkt økonomisk fundament, politisk stabilitet, en relativ stor middelklasse, og en et relativt godt uddannelsessystem. 2011, Wall Street JournalHeritage Foundation Indeks om Økonomisk Frihed giver Uruguay den tredje største score i Latinamerika og Karibien. For den sags skyld ryger Uruguay helt op i toppen i den første Latin Education Index, lavet af Latin Business Chronicle, og landet er også det højestrangerende Latinamerikanske land i 2011 hos Legatum Presperity Index.

Hvor Uruguay er en mellemklasse nation der rangerer som nummer 48 ud af 187 lande i 2011 i United Nations Human Development Index, da er Paraguay et meget fattigere land, der rangerer som nummer 107. Sidste år præstererede man imidlertid at være den næsthurtigst voksende økonomi i hele verden (15%), kun overgået af det olierige Qatar, takket været etnrekord stor sojahøst. Ifølge World Bank, øgedes Paraguays eksport med 43% mellem 2009 -2010, med sojaeksporten der eksploderede med bemærkelsesværdige 102%, og eksport af kød med 59%. Men som med Uruguay er landbrugseksporten ikke den eneste forklaring på de seneste økonomiske gevinster: The International Monetary Fund fastslog at Paraguays vækst i 2010 var “sket ved en bred funderet økonomisk ekspansion og ikke kun ved det historisk store boom i landbrugssektoren.”  Standard & Poor’s opgraderede landets kreditværdighed for få måneder siden, som følge af afslutningen af en vigtig bilateral energiaftale med Brasilien. (Landet fik en positiv status fra Moody’s sent i 2010)

The U.S. Agency for International Development bekræfter at Paraguay “har forbedret sin behandling af økonomien, reduceret sin indenlandske gæld, styrket toldmyndigheder, og forbedret skattesystemet.”

Jo helt sikker lider landet stadig under udbredt korruption, skrøbelige offentlige institutioner og alvorlige sociale uligheder, og landets sydlige grænseregion nær Argentina og Brasilien (del af det såkaldte Triple Frontier) er et lovløst Wild-West lignende område der tjener som en  magnet for terrorister og andre kriminelle organsisationer.

Triple Frontier set fra Argentina.

Som Wikileaks telegrammer viste er Washington bekymret over at islamiske militante og iranske agenter opererer i Paraguay. Samtidig er der på den økonomiske front bekymring fra at både Paraguay og Uruguay er overophedede. Politikerne skal imødegå den øgende inflation før den bliver et alvorligt problem. 

Her er måske det mest interessante aspekt ved historien: I hele deres moderne historie blev Uruguay og Paraguay styret af enten ikke-venstreorienterede demokratiske regeringer eller højre-fløjs militærdiktaturer, og dog er deres seneste økonomiske succes kommet under socialdemokrater.

Uruguay har haft en socialdemokratisk præsident siden 2005, og Paraguya har haft en siden 2008. 

Disse ledere - Tabaré Vázquez og José Mujica i Uruguay, og Fernando Lugo i Paraguay — har demonstreret at der er mere en blot en form for socialisme i Latinamerika. Præsidenterne Vázquez, Mujica, og Lugo har alle ledet på en moderat pragmatisk vis, uden noget af den radikalisme vi har set i Venezuela. De giver et godt bevis på, som jeg har skrevet andet sted ( her og her for eksempel) at Hugo Chavez taber den ideologiske kamp på den Vestlige Halvkugle.                                                                          

                           
Jaime Daremblum, who served as Costa Rica’s ambassador to the United States from 1998 to 2004, is director of the Center for Latin American Studies at the Hudson Institute.
http://pjmedia.com/blog/quiet-success-in-south-america/?singlepage=true