Kennedy myter punkteret

Kennedy myter punkteres

Larry Elder

Jeg har netop interviewet MSNBC værten for programmet “Hardball” - Chris Matthews om hans nye bog, “Jack Kennedy den flygtige Helt.”

Faktisk gik det ikke særligt godt, da der nogle minutter efter interviewet går en email fra Matthew’s sekretær til min producer:

“Jeg ville ønske du havde ladet mig vide at Larry ville angribe Chris. Chris er altid klar til en god sund debat, men dette var faktisk ikke professionelt eller sejt.”

Til det svarede min dygtige hårdtarbejdende producer, Jason Rose:

"Larry bragte historiske beretninger der direkte relaterer til hovedemnet i Hr. Matthews bog. Larry er ikke enig i bogens ensidige skildring af JFK. Hr. Matthews nægtede at forholde sig til Larrys problem med bogen. Han nægtede at debattere. Larry kom ikke med nogen personlige angreb på hr. Matthews, men forsøgte at komme ind på bogens mangler. Når man tager hr. Matthews stil som en erfaren mediemand i betragtning følte Larry, at en god åben debat ville være noget som, hr. Matthews med lethed ville kunne klare.”

Matthews' bog slutter i 1989  da Berlin Muren blev revet ned:
"Jerntæppet blev flået fra hinanden. Kommunismen var i sine dødskramper. Den Kolde Krig var forbi uden den atomkrig vi frygtede. Vi var kommet levende igennem den, de af os som engang havde skjult os under vore små skriveborde.” …..

"Tak til ham siger jeg. Han var gået fra at have været den lille knægt der gav årsag til problemer i skolen, fra at være Joe Kennedys søn. I en tid med den største fare, på tidspunktet for en ‘dommens dag’ holdt en amerikansk præsident os borte fra afgrunden. frelste os, lod ikke ‘smilet’ blive udslettet fra planeten.Det gjorde han. Jack Kennedy.”

Jamen du godeste dog.

Matthews synes at mene, at Kennedy holdt os borte fra afgrunden to gange: Første gang ved Kennedys tapperhed med at redde sin besætning fra den PT 109 han var fører af, og anden gang da han stod fast overfor Sovjets premierminister Nikita Khruschev og fik skubbet verden bort fra en termonuklear krig.

Med hensyn til PT 109, da handlede Kennedy utvivlsomt heroisk efter en japansk destroyer sejlede hans båd i sænk, delte den i to og det meste af mandskabet røg overbord og havet blev fyldt med brændstof. Matthews omtaler i udførlige detaljer, hvad Kennedy gjorde, hvor langt han svømmede, hvordan han trak et besætningsmedlem ved hjælp af en snor i tænderne - alsammen meget stærkt - godt fortalt.

Men Matthews fortæller intet om, hvordan og hvorfor Kennedys båd kom ud i problemer.
The History News Network bemærker::

"Ved valget fremstod Kenedy som en krigshelt. Dette var ironisk. Skønt han fortjente ros for sit mod ved eftervirkningerne af angrebet på PT 109, da var båden åbenbart gået ned, fordi han som kommandør ikke havde været opmærksom, som (pulitzer vindende forfatter og historiker) Garry Wills for lang tid siden påpegede. JFK var bekymret for om begivenhederne kunne give enten en medalje eller en krigsretssag. Han fik dog medaljen - efter hans far havde benyttet sin indflydelse.”

Mange har skrevet om den så langt fra filmiske åbningscene på PT 109 sagaen. Men ikke Matthews, ikke engang i et forsøg på at afvise påstandene som falske eller som værende et partsindlæg.

Når det drejer sig om den andet skelsættende historieskabende begivenhed, et enkelt spørgsmål: Behøvede Cuba Missil Krisen have fundet sted først og fremmest?

Matthews beskriver Kennedys rolige, besindige behandling af krisen - uden interesse i om Kennedys egen letsindighed havde ført til krisen. Under præsidentkampagnen i 2008, lovede senator Barack Obama forhandlinger med Amerikas fjender - “uden forudgående betingelser.” Hvorfor ikke spurgte Obama. Kennedy gjorde det jo med Krhuschev. Det er dog en elendig analogi. Faktisk mødtes den unge præsident med Khruschev i Wien - trods indvendingerne fra hans udenrigsminister Dean Rusk, blandt andre.

Som Rusk frygtede blev det en katastrofe. Khruschev belærte Kennedy. og nægtede at svække på noget som helst. “Kennedy talte, Khruschev triumferede,” en lederartikel i New York Times sagde det:

“Blot nogle få minutter efter de var gået fra hinanden sagde Kennedy at topmødet havde været det barskeste i hans liv.... han gennembankede mig. Jeg har et alvorligt problem hvis han tror jeg er uden erfaring og ikke er modig.....’

"Lidt mere end to måneder senere gav Khruschev grønt lys for at påbegynde det som skulle blive til Berlin Muren ….Og selvom der var mange faktorer der førte til Missil Krisen, er det ingen overdrivelse at hævde at det indtryk Khruschev fik der i Wien - af Kennedy som ineffektiv - var blandt et af dem.”

Om Kennedys signaløkonomiske tiltag - at gå ind for store skattenedsættelser, der blev vedtaget efter hans død bruger Matthews mindre en en side ud af de 400 i hans bog.

Dette medfører spørgsmålet om, hvorfor de på venstrefløjen holder af når typer som Matthews falder i svime over Kennedy - og dennes politik. Han var trods alt, en religiøs mand og en Kold Krigs Kriger der fik os dybt involveret i Vietnam. Han troede på fred gennem styrke.:

Jo større og mere slagkraftigt et militær, des mindre sandsynligt at det vil blive benyttet i krig. Han gik ind for skattenedsættelser - og argumenterede for at de blot ville give mere i skatteafkast.

Lidt ligesom ….Ronald Reagan. Besynderligt ikke sandt.
 

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=368485