Krig mod Iran - hvem kunne ønske det?

Hvem ønsker krig med Iran?

Patrick J. Buchanan

Den 21. september 1976, da hans bil rundede Sheridan Circle på Embassy Row, blev den tidligere chilenske ambassadør Orlando Letelier dræbt af en bilbombe. Ronni Moffitt, en 25 årig amerikansk kvinde der arbejdede med Letelier ved det venstreorienterede Institute for Policy Studies døde sammen med ham.

Michael Townley, en eks-CIA person, hyret af Chiles efterretningsvæsen, indrømmede at der blev benyttet anti-Castro cubanere til at myrde Letelier, i det som blev betragtet som en terrohandling på amerikansk jord.

                                        

Hvilket rejser sprøgsmålet: Er mordene på fire iranske videnskabsforskere der var knyttet til landets kernekraftprogram, ved benyttelsen af bomber i deres biler i Teheran ikke også en terrorhandling?    
               

Om Stalin eller Krushchev æraens Sovjet havde gjort dette med fire U.S. videnskabsfolk i Washingtogn, ville vi da ikke have betragtet det som en krigs- og terrorhandling? 

Iran har beskyldt USA og Israel for mordene. Men Hillary Clinton har ihærdigt benægtet enhver U.S. indblanding: “Jeg ønsker kategorisk at benægte enhver USA indblanding i nogen former for vold inde i Iran.” 

“The United States havde absolut intet med dette at gøre,” tilføjede talsmand for Det Nationale Sikkerheds Råd  Tommy Vietor, “Vi fordømmer på det kraftigste alle former for vold, herunder voldshandlinbger som denne.” 

Victoria Nuland, Clinton’s udenrigspolitiske talskvinde forkastede “ethvert drab eller angreb mod en uskyldig person, og vi ønsker at udtrykke vor medfølelse med familien.” 

Den myrdede videnskabsforsker var rådgiver ved Natanz uranberigelsesfaciliteten der også er vært for regelmæssige inspektioner af Det Internationale Atomenergi Agentur. Hvis Iran er ved at bygge en bombe er det i Natanz

Ved U.S. benægtelsen af nogen form for indblanding efterlades Mossad som den hovedmistænkte. Israel har ikke benægtet det, og det sker på et følsomt tidspunkt i U.S.-Israel forholdet. 

I Foreign Policy magasinet, hævder forfatter og historiker Mark Perry at have CIA dokumentation, der peger på Mossad agenter i London der skulle være forklædte CIA agenter og have kontaktet Jundallah, en terrorgruppe, for at bestikke og rekruttere dem til at begå terrorhandlinger i Iran. 

Jundallah har udført angreb i Sistan-Beluchistan provinsen, og dræbt regeringsembedsmænd, soldater, og kvinder og børn. 

Da George W. Bush erfarede om Mossadagenterne der optrådte som CIA mens de rekrutterede terrorister “for han fuldstændig i flint.” 

Dog benægter Meir Daga, chef for Mossad på den tid, det og har ironisk nok kaldt enhvert israelsk angreb på Irans kernefaciliteter som “det mest tåbelige jeg nogensinde har hørt.”

Hvem fortæller sandheden? Ja, vi aner det ikke. 

Det vi dog ved at er “Bibi” Nethanyahu er desperat efter at få USA til at igangsætte et luft- og missilangreb foir at hindre Teheran i at blive verdens 9. Atommagt. Og han får ørenlyd ikke kun hos U.S. neokonservative, men også kandidater fra Republikanerne - undtagen Ron Paul. 

Det burde vi heller ikke være overrasket over.

For at bringe Amerika ind sin krig mod Tyskland fik Winston Churchill, William Stephenson, “En Mand med tilnavnet Frygtløs” og hundreder af agenter i New York til at engagere sig i alt fra bestikkelse til afpresning af U.S. senatorer for at få USA til at gå ind i krigen og dermed redde kastanjerne ud af ilden for Storbritannien.

Således gør desperate lande.

Og mens Amerika først holdt os ude af krigen i Europa, indtil Adolf Hitler invaderede Rusland, og dermed sikrede at russere, ikke amerikanere døde i millionvis for at besejre ham, blev Amerika da endelig manøvreret ind i krigen.

Hvem det end er der myrder disse iranske videnskabsforskere, det være sig iranske terrorister fra hjemlandet, Jundallah på Israels foranledning, eller Mossad, da er målet tydeligt: Få ophidset iranerne så de slår ud efter Amerika, og provokerer en U.S.-Iran krig.

Er en sådan krig i Amerikas interesse? Overvej følgende. 

Da U.S. luft og marinestyrker ville sejre ville iranske civile dø, ligesom nogle af deres atomfaciliteter der ligger i tætbefolkede områder. Ydermere, kan vi ikke slå Irans atomviden ihjel, den som de har fået nu. Således ville vi kun kunne forsinke deres atomprogram med adskillige år. Og et genembanket og blodigt Iran ville derpå helt sikkert gå hele vejen for af få en bombe. 

Regimet som folket ville samle sig bag ville fremstå endnu mere uforsonligt. U.S. bombningerne fik ikke tyskerne til at skille sig af med Hitler eller japanerne til at smide deres kejser på porten. Og vi mangler landtropperne til at invadere og besætte et land der er tre gange så stort som Irak. 

Alle U.S skibe, herunder hangarskibe i badekarret Den Persiske Golf, ville være i risiko fra landbaserede anti-skibsmissiler og hundreder af mindre missilbåde i Irans flåde. Ethvert søslag ville sende prisen på olie op til mellem 200-300 dollars pr. tønde. Så falder eurozonen. 

Hezbollah i Libanon, Shia i de saudiske oliefleter og Bahrain, hjemsted for Fifth Fleet, og iranske agenter i Afghanistan og Irak kunne sætte hele regionen i brand.

Da Amerika indledte sin vej mod Bagdad i 2003, siges det, at General Davis Petreus skulle have spurgt, “Sig mig, hvornår slutter dette.” 

Før nogen agent provokatør får skubbet os ud i en krig mod Iran burde Kongressen debattere visdommen i at bemyndige præsident Obama, eller hvem som helst anden, til at bringe Amerika ind i sin femte krig i løbet af en generation i Mellemøsten og Nærøsten.

Patrick J. Buchanan

Pat Buchanan was twice a candidate for the Republican presidential nomination and the Reform Party's candidate in 2000. He is also a founder and editor of The American Conservative. Now a political analyst for MSNBC and a syndicated columnist, he served three presidents in the White House, was a founding panelist of three national TV shows, and is the author of nine books.
http://www.wnd.com/2012/01/who-wants-war-with-iran/