søndag den 3. marts 2013

5 moralgrænser du let kan overskride

5 Moralgrænser du ikke ønsker at overskride

                                            
"Mennesket er det mest brutale dyr." — Friedrich Nietzsche

John Hawkins
                                    
For at forstå ondskab skal vi lægge den belejlige tro til side om, at vi aldrig ville gøre noget forkert. I stedet skal vi begynde at spørge os selv, hvad der skulle til for mig at gøre sådanne ting? Formode at det ville være muligt. — Roy Baumeister


Mange mennesker betragter uhyrer som Adolf Hitler og Joseph Stalin som værende i udpræget grad onde. De forestiller sig dem om ondsindede, afskyelige, nærmest umenneskelige konstruktioner der brugte al deres tid på at planlægge at påføre elendighed på andre mennesker for glæden ved den skinbarlige sadisme.


Sandheden er meget mere skrækindgydende: Mennesker så onde og hensynløse som Hitler, Stalin og Mao er så almindelige - ja vi passerer dem hver dag på gaden, ser dem på TV, og måske er vi så uheldige at kende dem personligt. Den virkelige forskel mellem disse berygtede slagtere og på fyren der sidder i fængsel er ikke så meget graden af depravitation, men den ukontrollerede magt der skal til for gøre hans sorteste ønsker til virkelighed.
           
Når man først har lagt Hollywoods karikerede portræt af ondskab til side og accepterer at skurkagtighed kan være normalen, så vil du kunne se, hvordan en “normal person” ligesom du og jeg kunne beskæftige sig med ondt. Ydermere kan skiftet fra menneske til djævel have tågede begyndelser. Nogle mennesker skrider over en linje, og kommer tilbage. Andre følger den tragiske sti beskrevet af C.S.Lewis,                


Den sikreste vej til Helvedet er den stille og rolige - det blide glid, det bløde underlag, uden pludselige sving, uden kilometerstene, uden advarsler.


Her følger, i det mindste, nogle få advarselsskilte der vil opfordre dig til at holde inde, tage en pause og overveje tingene for at sikre dig at du ikke er på glidebanen. 

1) Jeg /Dig versus Jeg/Det.



Vi er undertiden alle sammen skyldige i at behandle andre som genstande i stedet for menneskelige væsener med familier, følelse og drømme som hos os selv. Uden den evne til at lade andre være ‘virkelige’ kunne pornografien ikke eksistere. Det er også en af årsagerne til ‘sjofelhederne’ på Internettet. Når vi skriver noget ‘sjofelt’ barsk til janeeschmoe8765, da ser vi ikke det sønderknuste ansigt ser ikke tårerne på hendes kinder, eller ved at hendes bror døde i sidste uge, så hun føler sig meget, meget sårbar.


Undertiden har de “moralsk udfordrede” blandt os en tendens til at betragte sig selv som de ægte mennesker, mens de betragter de fleste andre som”ting” der kan manipuleres på måder der gavner dem. Tyven betragter et hus på vejen som du ville betragte en guldklump du fandt i flodgruset, istedet for at tænke på, hvordan han fjerner ting som et andet menneske har arbejdet i månedsvis for at betale for. En mand fortæller en kvinde han elsker hende blot for at forføre hende og derpå aldrig ringer igen, ja han tænker kun på hende som et objekt til hans eget behag frem for at være en person. En professionel lejemorder ser på de mål han har fået udpeget som et arbejde. I sidste ende ser overtræderen på sig selv som et “Jeg” og hans offer som “Den,” som en kaffemaskine. Få mennesker har moralske kvababbelser over hvad de gør med en kaffemaskine. 


2) En målet retfærdiggør midlet mentalitet


Utopianismen og en villighed til at benytte ethvert middel til at opnå det forud besluttede “gode” endemål kan ødelægge livet hos andre mennesker - og selv der lades der aom at det “gode” endemål virkelig er godt.
Jim Jones, Pol Pot og Ku Klux Klan troede sandsynligvis at det de havde gang i var rigtigt og godt. Dog tilsidst viste det sig at de foretog onde ting i stræben efter et ondt endemål. Dette er normen for menneskehedens historie siden tidens begyndelse.


Teoretisk set ville man måske kunne skabe et godt endemål ved at benytte onde midler, men det er særdeles vanskeligt i den virkelige verden fordi ondskab tenderer til at fostre mere ondskab og provokere til gengældelse. Taktik adopteret af den ene side kan inspirere den anden. At krydse en moralgrænse fører sædvanligvis til at endnu en krydses og dermed bringes tingene ud i det ekstreme. Nogle af de værste djævle du nogen sinde vil komme til at møde er mennesker der mener om sig selv at de arbejder for det bedste formål.

3) En følelse af at være offer



Jovist så er mennesker der på konkret og ægte vis er blevet ofre ikke onde. Imidlertid går mange rundt og plejer deres forurettelser så de bliver på størrelse med asteroider, når deres egentlige klagemål burde være som småsten. Disse har en tendens til at være de mest grumme, de mest ondsindede, de mest afskyelige mennesker man kan møde, fordi de føler sig retfærdiggjorte i deres “modstand” efter deres “offergørelse.” En mands hustru siger noget han ikke bryder sig om, og så mener han det er Ok at give en på skrinet. Andre mener deres arbejdsgiver behandlede dem uretfærdigt derfor føler de det er i orden at stjæle. De føler ikke det er retfærdigt de er fattige, derfor har de ret til at sælge stoffer til børn. Nogle af de mest nederdrægtige mennesker man nogensinde vil kunne møde giver aldrig sig selv skylden for noget som helst og føler konstant de er ofre for en usynlige ond magt de ikke kan kontrollere
 

4) Eskalering og at krydse grænser.



Der er et ordsprog fra Peru der lyder, “Med små skridt kommer man langt.” Uanset om man taler om forretning, kærlighed, eller ondskab er det meget sandt. Ondskab begynder med fantasier, dårlige valg og de små skridt ender i synd, nedværdigelse og råhed. Tror du at da Nikki Sixx begyndte at tage stoffer at han regnede med at stene ud på sin egen sofa i stedet for at gå til sin bedstemors begravelse, hende der havde opfostret ham? Tror du at da vagterne i Auschwitz første gang gik på arbejde så havde de ingen anelse om at de hjalp med til at sende millioner af mennesker i gaskammeret? Det hele begyndte med et lille skridt, så endnu et og derpå et til....

5) Nægte at acceptere moralske grundregler


Det er altid forkert at torturere et dyr for sjov, ikke sandt? Hvad med gruppevoldtægt? Hvad med en 30 årig mand der har et “romantisk forhold” til en 10 årig knægt? Overvej den kendsgerning at det at torturere dyr tjener som et tidligt forvarsel om en potentiel seriemorder, voldtægt er en “taktik” i krigsførelse i dele af verden, og grupper som NAMBLA forsvarer aktivt at voksne kan begå overgreb mod børn. Uden nogen konkrete moralgrænser i sandet, hvor alt bliver nuancer af gråt, hvor alt kan retfærdiggøres under de rette omstændigheder. så kan vi endog meget let glide ned ad slidsken med depravation og det hurtigere end nogen troede det muligt.
 John Hawkins

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails