5 Moralgrænser du ikke ønsker at overskride
"Mennesket er det mest brutale dyr." — Friedrich Nietzsche
John Hawkins
For
at forstå ondskab skal vi lægge den belejlige tro til side om, at vi
aldrig ville gøre noget forkert. I stedet skal vi begynde at spørge os
selv, hvad der skulle til for mig at gøre sådanne ting? Formode at det
ville være muligt. — Roy Baumeister
Mange
mennesker betragter uhyrer som Adolf Hitler og Joseph Stalin som
værende i udpræget grad onde. De forestiller sig dem om ondsindede,
afskyelige, nærmest umenneskelige konstruktioner der brugte al deres tid
på at planlægge at påføre elendighed på andre mennesker for glæden ved
den skinbarlige sadisme.
Sandheden er meget mere skrækindgydende: Mennesker
så onde og hensynløse som Hitler, Stalin og Mao er så almindelige - ja
vi passerer dem hver dag på gaden, ser dem på TV, og måske er vi så
uheldige at kende dem personligt. Den virkelige forskel mellem disse
berygtede slagtere og på fyren der sidder i fængsel er ikke så meget
graden af depravitation, men den ukontrollerede magt der skal til for
gøre hans sorteste ønsker til virkelighed.
Når
man først har lagt Hollywoods karikerede portræt af ondskab til side og
accepterer at skurkagtighed kan være normalen, så vil du kunne se,
hvordan en “normal person” ligesom du og jeg kunne beskæftige sig med
ondt. Ydermere kan skiftet fra menneske til djævel have tågede
begyndelser. Nogle mennesker skrider over en linje, og kommer tilbage.
Andre følger den tragiske sti beskrevet af C.S.Lewis,
Den
sikreste vej til Helvedet er den stille og rolige - det blide glid, det
bløde underlag, uden pludselige sving, uden kilometerstene, uden
advarsler.
Her
følger, i det mindste, nogle få advarselsskilte der vil opfordre dig
til at holde inde, tage en pause og overveje tingene for at sikre dig at
du ikke er på glidebanen.
1) Jeg /Dig versus Jeg/Det.
Vi
er undertiden alle sammen skyldige i at behandle andre som genstande i
stedet for menneskelige væsener med familier, følelse og drømme som hos
os selv. Uden den evne til at lade andre være ‘virkelige’ kunne
pornografien ikke eksistere. Det er også en af årsagerne til
‘sjofelhederne’ på Internettet. Når vi skriver noget ‘sjofelt’ barsk til
janeeschmoe8765, da ser vi ikke det sønderknuste ansigt ser ikke
tårerne på hendes kinder, eller ved at hendes bror døde i sidste uge, så
hun føler sig meget, meget sårbar.
Undertiden
har de “moralsk udfordrede” blandt os en tendens til at betragte sig
selv som de ægte mennesker, mens de betragter de fleste andre som”ting”
der kan manipuleres på måder der gavner dem. Tyven betragter et hus på
vejen som du ville betragte en guldklump du fandt i flodgruset, istedet
for at tænke på, hvordan han fjerner ting som et andet menneske har
arbejdet i månedsvis for at betale for. En mand fortæller en kvinde han
elsker hende blot for at forføre hende og derpå aldrig ringer igen, ja
han tænker kun på hende som et objekt til hans eget behag frem for at
være en person. En professionel lejemorder ser på de mål han har fået
udpeget som et arbejde. I sidste ende ser overtræderen på sig selv som
et “Jeg” og hans offer som “Den,” som en kaffemaskine. Få mennesker har
moralske kvababbelser over hvad de gør med en kaffemaskine.
2) En målet retfærdiggør midlet mentalitet
Utopianismen
og en villighed til at benytte ethvert middel til at opnå det forud
besluttede “gode” endemål kan ødelægge livet hos andre mennesker - og
selv der lades der aom at det “gode” endemål virkelig er godt.
Jim
Jones, Pol Pot og Ku Klux Klan troede sandsynligvis at det de havde
gang i var rigtigt og godt. Dog tilsidst viste det sig at de foretog
onde ting i stræben efter et ondt endemål. Dette er normen for
menneskehedens historie siden tidens begyndelse.
Teoretisk
set ville man måske kunne skabe et godt endemål ved at benytte onde
midler, men det er særdeles vanskeligt i den virkelige verden fordi
ondskab tenderer til at fostre mere ondskab og provokere til
gengældelse. Taktik adopteret af den ene side kan inspirere den anden. At
krydse en moralgrænse fører sædvanligvis til at endnu en krydses og
dermed bringes tingene ud i det ekstreme. Nogle af de værste djævle du
nogen sinde vil komme til at møde er mennesker der mener om sig selv at
de arbejder for det bedste formål.
3) En følelse af at være offer
Jovist
så er mennesker der på konkret og ægte vis er blevet ofre ikke onde.
Imidlertid går mange rundt og plejer deres forurettelser så de bliver på
størrelse med asteroider, når deres egentlige klagemål burde være som
småsten. Disse har en tendens til at være de mest grumme, de mest
ondsindede, de mest afskyelige mennesker man kan møde, fordi de føler
sig retfærdiggjorte i deres “modstand” efter deres “offergørelse.” En
mands hustru siger noget han ikke bryder sig om, og så mener han det er
Ok at give en på skrinet. Andre mener deres arbejdsgiver behandlede dem
uretfærdigt derfor føler de det er i orden at stjæle. De føler ikke det
er retfærdigt de er fattige, derfor har de ret til at sælge stoffer til
børn. Nogle
af de mest nederdrægtige mennesker man nogensinde vil kunne møde giver
aldrig sig selv skylden for noget som helst og føler konstant de er ofre
for en usynlige ond magt de ikke kan kontrollere.
4) Eskalering og at krydse grænser.
Der
er et ordsprog fra Peru der lyder, “Med små skridt kommer man langt.”
Uanset om man taler om forretning, kærlighed, eller ondskab er det meget
sandt. Ondskab begynder med fantasier, dårlige valg og de små skridt
ender i synd, nedværdigelse og råhed. Tror du at da Nikki Sixx begyndte at tage stoffer
at han regnede med at stene ud på sin egen sofa i stedet for at gå til
sin bedstemors begravelse, hende der havde opfostret ham? Tror du at da
vagterne i Auschwitz første gang gik på arbejde så havde de ingen anelse
om at de hjalp med til at sende millioner af mennesker i gaskammeret?
Det hele begyndte med et lille skridt, så endnu et og derpå et til....
5) Nægte at acceptere moralske grundregler
Det
er altid forkert at torturere et dyr for sjov, ikke sandt? Hvad med
gruppevoldtægt? Hvad med en 30 årig mand der har et “romantisk forhold”
til en 10 årig knægt? Overvej den kendsgerning at det at torturere dyr
tjener som et tidligt forvarsel om en potentiel seriemorder, voldtægt er
en “taktik” i krigsførelse i dele af verden, og grupper som NAMBLA
forsvarer aktivt at voksne kan begå overgreb mod børn. Uden
nogen konkrete moralgrænser i sandet, hvor alt bliver nuancer af gråt,
hvor alt kan retfærdiggøres under de rette omstændigheder. så kan vi
endog meget let glide ned ad slidsken med depravation og det hurtigere
end nogen troede det muligt.
John Hawkins
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar