Hvorfor visse lande aldrig kan fungere!

Vi har den forkerte kur til dysfunktionelle nationer

DR. LAINA FARHAT-HOLZMAN                                             

Hvad grupper af mennesker tror, og hvordan de opfører sig kaldes deres kultur. Kolonier af myrer og elefanthjorde syens ikke at have megen variation eller forandring i den måde de gebærder sig på; de er programmeret af naturen. Mennesker vælger imidlertid deres kulturer og opførsel og undertiden afviger individer i disse kulturer fra normen. Vi kalder dette den frie vilje, skønt videnskabsforskere diskuterer om vi nogensinde kan være fri for den kultur vi er født ind i.

Siden afslutningen på 2. Verdenskrig har FN godt hjulpet, af europæiske og amerikanske værdier, til at fremme demokratiet blandt kulturer der er enten autoritære eller dysfunktionelle.  

Dette svarer til at klemme en for stor fod ned i en glassko: Den passer bare ikke. Kulturer er ikke noget der per automatik kan overføres på andre; der kræves en passende jordbund for at det kan gro.

Asiatiske kulturer med deres arbejdsetik og konfucianske værdier klarer sig bedre med at antage værdierne i Vestens civilisation (kapitalismen, demokratiske valg, og endog vor lige menneskerettigheder) end de dysfunktionelle lande i den muslimske verden. Det burde have været soleklart for os da vi så tåbeligt mente at Det Arabiske Forår og valgene ville få afsluttet dysfunktionen.

Yemen er et primae-ksempel på katastrofen ved at forsøge at transplantere en moderne kultur fra Vesten dertil. Landets dysfunktion hviler på praksis og tro der er i modsætning til den udviklede verden. September 2012 udgaven af National Geographic siger det hele i en fotoserie og en meget nedslående tekst:

o Ali Abdullah Saleh Mosque, har kostet 60 millioner dollars, et projekt af Saleh, den afdøde afsatte diktator, der valgte at bygge en enorm moske i stedet for det vandsystem som Yemen så desperat har brug for.

o En begravelse for en 15 årig pige dræbt af en snigskytte i Aden under et sammenstød i marts mellem bevæbnede mænd og regeringen. De bevæbnede mænd var Al Queda, der er i krig med regeringen.

o Intet billede, men en beskrivelse af en Al Queda aktivist der er anklaget for at spionere for Yemens regering, korsfæstet af sine kolleger. Han hængte der i tre dage som en advarsel.

o Et gadefoto der viser en mand med en AK-47 og to mænd der pakker khat, Yemens narkotika og eneste afgrøde, der benytter cirka 40% af Yemens ringe vandforsyning, og holder flertallet af brugerne snotdumme. Det meste af Yemens mad skal importeres.

o Generatorer skaber lys ved en bryllupsfejring af volsne mænd med en gruppe tydeligt skræmte “brude” på 8 til 9 år. Pædofili er helt i orden i det samfund. The World Economic Forum placerer Yemen på den absolutte sidsteplads i Global Gender Gap Report. Fødselsraten er rædselsvækkende, værre endog end manglen på vand og mad. Yemens krise er selvpåført.

Pakistan er endnu en trist skæbne. Det er vanskeligt at forestille sig hvordan Pakistan kan ignorere sine allermest påtrængende problemer: Analfabetisme, fundamentalistisk islam, undertrykkelse af kvinder, spædbørnsdødeligheden, og interne konflikter, og i stedet arrestere en lille epileptisk kristen pige anklaget for at brænde sider af Koranen, en krænkelse af deres “Blasfemi Lov.” Barnet der ikke kunne læse, var offer for en storlyvende gejstlig, der foreslog en lynching. De muslimske naboer var så ophidsede over denne “blasfemi,” at de angreb pigens mor og søster og sådan lige for den gode ordens skyld satte ild på adskillige kristnes hjem i området. De kristne måtte flygte.

Sidste år blev en guvernør i Pakistan der kritiserede Blasfemi Loven snigmyrdet. Med sådanne værdier hvordan kan et valg gøre tingene bedre? Se på hvem der stemmer.

I Egypten har medlem af Det Muslimske Broderskabs præsident Morsi travlt med at gafle til sig af magten og konsolidere den mens hans land bliver stadig fattigere og landets eneste ‘industri’ turismen er i tilbagegang. Da Morsi der sådan set intet gjorde for at beskytte US Ambassaden fra den hærgende pøbel, nu kommer med hatten i hånden til os, hvad gør vi så? Han må bide i det sure æble og være mere pragmatisk.

Ingen muslimsk stat, herunder Saudiarabien (der er nærmere afgrunden end vi tror) er en ven; men vi er fælles partnere om visse ting. Og med penge kan vi kun forvente medløben, ikke venskab. Det er realpolitik.
 

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
 
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/we-are-providing-the-wrong-cure-to-dysfunctional-nations?f=must_reads#ixzz2KszvUROk