Flysikkerhed - middag og nødplan

Middag og nødplan

Overflod og effektivitet passer ikke særlig godt sammen. Vi bruger enten bælte eller seler, fordi det at have begge dele sådan set er unødvendigt og den ekstra indsats er det ikke værd. Men undertiden er det at have en nødplan en god ide, især hvis risikoen for en fiasko er særlig stor.

Hvis du for eksempel betjener et rutefly, så giver det rigtig god mening at have både en 1. pilot og en 2. pilot, i tilfælde at at der sker noget med den ene pilot så har man virkelig brug for at en anden kan flyve maskinen. Det selvom der er en ekstra omkostning forbundet med det.

Co-piloter er trænet i alt det en pilot kan, i nødstilfælde. Men der en en ting som co-piloten ikke kan, og det gælder i de fleste flyselskaber. Han eller hun kan ikke få samme måltid som piloten. 
 

Co-pilotens opgave er ganske enkelt at være en nødplan - han eller hun assisterer ved starter og landinger, og i forskellige indflyvningsprocedurer, og sikrer at alt udføres efter forskrifterne og at sikkerheden og checklisterne følges.

Selvom de fleste moderne fly kan betjenes af en person, hvis det skulle være, så er det ikke nogen god løsning, da mennesker begår fejl (og med fly ganske så alvorlige konsekvenser.)

I november 2012 blev co-piloten på et Lufthansa fly fra newark, New Jersey til Frankfurt syg, og en pilot fra et andet luftfartselskab der var ombord og ellers havde fri hjalp med til at få flyet landet. (På grund af pilotens sygdom afveg flyet fra ruten og landede i Dublin, Irland). Selvom denne ‘passagers’ evner mindskede det potentielle problem, er det ikke fair at sige han afværgede en katastrofe; flyets besætning kunne have assisteret piloten i tilstrækkelig grad til at lande flyet sikkert - med stor sandsynlighed.

Det er imidlertid sjældent at både pilot og co-pilot bliver indisponible, undtaget ved noget så ondskabsfuldt som ved en flykapring. En undtagelse? Madforgiftning. Som det fortælles i en artikel i New York Times fra marts 1984, er adskillige flyvninger kommet i fare ved dårlig, inficeret mad.

I 1982 måtte en flyvning fra Boston til Lissabon vende om og tilbage til Massachusetts efter at både piloten, co-piloten (og seks andre) blev syge efter at have spist en dårlig tapiocabudding.

I 1975 blev rundt regnet en tredjedel af de 364 passagerer på vej fra Tokyo til Paris syge efter at have spist æg med stafylokok bakterier. Den eneste grund til at piloten og co-piloten ikke blev syge? De var på et andet vagtskema, og i stedet for at spise morgenmad fik de bøf til middag. The Times artiklen anførte, at det var regler der forhindrede piloten og co-piloten at spise samme måltid, hvilket ellers ikke var normen dengang.

Men som BBC rapporterede i 2009, er det nu næsten helt ændret. Det år foretog en Continental flyvning fra Bruxelles til Newark et sikker rejse til destinationen trods den kendsgerning at piloten døde midt under rejsen. Som BBC bemærkede i den artikel, “hovedårsagen med at have to piloter er at noget sådan sker en gang imellem - skønt det er langt sjældnere at piloten dør, end at han bliver indisponibel på grund af f.eks. madforgiftning. På denne baggrund kræver dagens flyselskaber, at co-piloten ikke spiser det samme som piloten.

Hvem får så første valg? Det fortælles ikke, men det ville ikke overraske om chefpiloten for den ‘ret.’

Bonus fakta: Det er vanskeligt at få mad i et fly til at smage godt, og det af en måske overraskende grund. Ifølge Alaska Airline’s øverste chef Clifton Lyles (via NPR), da er vore smagsløg i den almindelige flyvehøjde cirka 25% under den normale standard. Fra artiklen: “mens kabinen kommer under tryk og fugtigheden inde i flyet flader, da bliver nogle af dine smagsløg bedøvede, og din lugtesans formindskes også. Det som smagte rigtig godt på jorden er nu kedeligt og uden smag.”