Videnskabs Paven
Den
Mørke Middelalder blev kendetegnet ved om noget, en mangel på
videnskabelig udsspørgen og dermed relateret fremgang for samfundet. Men
i året 1000 steg en videnskabslærd frem til en usandsynlig stilling:
Pave af Den Katolske Kirke, Pave Sylvester II, født Gerbert d’Aurillac.
Sylvesters
tid som Pave varede kun kort. Hans embede begyndte i april 999, men i
1001, da de menige romere rejste sig mod Kejseren, Paven (allieret med
Kejseren) flygtede Vatikanet. Han skulle komme tilbage sent året 1002,
men hans tid som Pave varede kun til 1003 da han døde. Hans relativt
korte tid ved magten er en af de mest sandsynlige årsager til at hans
eftermæle mangler indflydelse som hos nogle af de andre, men vor
generelle opfattelse af Den Mørke Middelalder som en tid med alkymi og
pseudo-videnskab er hovedårsagerne. Som Nancy Marie Browm forfatter til
en ny biografi om Sylvester II’s liv bemærker.
“Den
populære opfattelse af Den Mørke Middelalder er forkert. Jorden var
ikke flad. Folk var ikke rædselsslagne for at verden ville gå til grunde
ved midnat den 21. december 999. De kristne troede ikke muslimerne og
jøderne var fjenden. Kirken var ikke mod videnskab. I Den Mørke
Middelalder, modsat hvad de fleste tror, var videnskab vigtig for livet
som munke, konger, kejsere og endog paver. Det var et adelsmærke og den
højeste form for tilbedelse af Gud.”
Faktisk
var Sylvester II’s uddannelse - der ifølge Brown var en del af grunden
til hans fremstigning til Pave - unik udforskende. Mens det meste af Det
Hellige Romerske Imperium stolede på romertallene, lærte Sylvester og
gik ind for arabertallene; faktisk blev han undervist af arabiske
lærere. Om mens Jorden er Flad holdningen helt sikkert var del af
kulturen (skønt ikke i nær den grad som den fortælles i historien om
Christopher Columbus) så er Sylvester II ansvarlig for genindførelsen af
armillasfæren i Vestens Kultur.
Det
var dog ikke alle der fandt Pavens interesse i videnskab som et gode.
Snarere anså de denne interesse som bevis på at Paven var en mørkets
troldmand, allieret med Djævelen. Dette rygte holdt sig i århundreder,
som bevises af illustrationen af ham med Djævelen (foroven) oprindeligt
skabt i det sene 14. århundrede.
Bonus fakta:
I 1689 — godt inde i Oplysningen — stjal en debitor af Kazimierz
Lyszczynski, en polsk filosof et manuskript af Lyszczynski med titlen De non existentia Dei
– “Guds ikke-eksistens.” Den gældstyngede benyttede dette “bevis” til
at overbevise de lokale biskopper om at anklage Lyszczynski for
blasfemi, især “ateisme.” Lyszczynski blev dømt. Hans dom: Den tvungne
fjernelse af hans tunge (så han ikke kunne fremføre sådanne ting) fulgt
af den langsomme afbrænding af hans hænder og endelig halshugning.
http://nowiknow.com/the-scientist-pope/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar