Bernie Planck
Da
jeg gik i skole tidligt i 1960’erne holdt nogle knægte af at udveksle
vamle beskeder sammen med tegninger af nøgne piger. Hvis lærere fik fat i
et af disse ‘kunstværker’ ville eleven blive alvorligt irettesat og
‘værket’ ville ganske enkelt blive ødelagt - slut med den seance.
I
dag i en æra med 0 tolerance ville både afsender og modtager af et
vammelt ‘værk’ kunne ende på en liste over sexkrænkere - resten af livet:
The Globe - Point Park University, 8 Dec 2010, Sexting: Ytringsfrihed eller børnepornografi?
Tre
piger fra Pennsylvania mellem 14 og 15 år og tre drenge mellem 16-17 år
blev anklaget for at fremstille, besidde og udbrede børnepornografisk
materiale efter at pigerne have sendt nøgenbilleder eller halvnøgne
billeder til de mandlige elevers mobiltelefoner.
Nej,
nej og atter nej - der var ingen børnepornografi - ingen penis i munden
eller anden udskejelse. Ingen samlejeskildring, ingen indtrængen. Det
eneste snavs i sager som disse er de overnidkære anklagere der benytter
børneporno og ytringsfriheden til at fremme deres karrierer og gøre
sådanne hændelser til forbrydelser. Sørgeligt nok er dette land
overfyldt med sådanne anklagende maddiker.
Sexting,
(det at sende meddelelser med tydelige seksuelle antydninger - som SMS
eller billeder) er blot endnu en udtryksform, ikke meget anderledes end
de grafiske skriblerier fra min ungdom, og indebærer ingen seksuel
eksplicit opførsel, og bør derfor falde ind under 1. Amendment. Det
burde ikke være en sag for politiet, medmindre det bliver spredt vidt
omkring uden parternes samtykke.
Nu
kunne du spørge, Nuvel Bernie, “Hvad ville du sige til hvis din
teenagebørnebørn sendte topløse billeder af sig selv til deres venner?”
Mit svar: Det er forældrenes ansvar, ikke politiet, ikke anklageres og heller ikke regeringen.
Opslag
1 kommentar:
"Mit svar: Det er forældrenes ansvar. ikke....(etc.)
Det er for letkøbt, og svaret duer ikke mere! Det lyder som svar fra et ældre meneske, som ikke har forstået, at forældreretten, retten til at opdrage børnene og påtage sig ansvar for deres udvikling til gode borgere , blev angrebet og nedbrudt fra 60'erne og fremefter. Det udgjorde et direkte punkt i socialdemokratiets trykte forslag til et nyt partiprogram i 1969. Nogle år senere tog man emnet op i DR's program "Bytinget", hvor pastor Søren Krarup gjorde hvad han kunde for at forsvare forældrer og forældreretten.
"Jeres børn er ikke jeres" hed det, og de borgerlige politikere fattede tilsyneladende ikke, hvad det hele drejede sig om, - at socialiseringen eller marxismen nu var kommet så langt, at børnene, - ikke forældrenes børn -, men landets børn, statens børn ikke skulde opdrages af forældre, som var prægede af gamle dumme opfattelser og traditioner med rester af gudstro. Nej, nu havde man uddannede venstreorienterede pædagoger, sande ”experter”, der forstod hvad det gjaldt.
Spydpigen
Send en kommentar