tirsdag den 26. marts 2013

Fri hash - endnu en gave fra venstrefløjen

Fri Hash - endnu en ‘gave’ fra venstrefløjen til vor ungdom

 

Dennis Prager                                                                              


Denver TV-stationen CBS4 rapporterer at Colorado har set en kraftig øgning i marihuanabrug blandt teenagere efter vælgerne i Colorado i november stemte for at vedtage Amendment 164 der legaliserer rekreativ brug af stoffet.

Som beskrevet i The Economist, så har Amendment 164 der også er vedtaget i Washington State “vælgerkorpset vedtaget det ikke kun for Amerika, men for verden.”

Det betyder at to amerikanske stater står helt til venstre for de skandinaviske lande, Holland og ethvert andet liberalt land vedrørende hash.
        
               
                   
CBS4 citerer et antal lokale studerende på high school:

“Jeg har set endnu flere mennesker der blot går hen ad gaden og ryger (joints),” sagde eleven Irie Johnson.

“I high school er det på en måde kommet helt ude af kontrol,” sagde Alaina Tanenbaum.

Ifølge CBS24 rapporten, der har baggrund i data fra et lokalt narkotestlaboratorium: “Siger eksperter, at testresultaterne viser at børn bliver ‘højere’ end nogensinde før med alarmerende niveauer af THC, hashens aktive stof, i deres legemer.”

Den store forøgelse i både antal brugere og mængden af hash der benyttes af unge mennesker er præcis det jeg og mange andre forudså.

Det var så let at forudsige.

Når noget ønskværdigt bliver nemmere at få fingre i, des flere mennesker vil benytte det. Det er vanskeligt at forestille sig en undtagelse fra denne fornufts observation.

Derfor er det at legalisere hash tåbeligt, fordi det fører til mere brug af stoffet og muligheden for endnu mere potente udgaver. Men tåbeligheden holder ikke ind der. Lige så tåbeligt er det, at som samfund har vi nærmest indgået fred med hash samtidig med vi fører en indædt krig mod tobak. Dette har været et klassisk eksempel om bagvendt tankegang, og vi høster præcist hvad vi har sået.

Vi har skabt en generation af unge amerikanere der aldrig ville placere en cigaret mellem læberne, men som i stadig større grad blive høje på marihuana.

Jovist tobak - i særlig grad cigaretter - slår ihjel, og det gør hash ikke. Men tilgiv den ultimative politiske korrekthed, unge mennesker ville klare sig langt bedre i livet hvis de røg tobak frem for græs.

For det første så slår tobak ikke unge mennesker ihjel. Når den dræber er det sædvanligvis langt ældre personer. Ydermere ifølge en frisk udgave af New England Journal of Medicin, hvis man standser med at ryge som 44 årig, så vil man kun have mistet et år af livsforløbet, end den person der aldrig har røget.

For det andet, så bliver regelmæssige hashrygere i stigende grad nogle uden forbindelse med livet, det bliver det man kaldet potheads, eller mere direkte - tabere.



For det tredje, som det bemærkes i CB24 rapporten, “siger nye studier der er blevet  offentliggjort, at risikoen for et biluheld forøges dobbelt efter indtagelse af hash.” Med andre ord, vil uskyldige mennesker - undertiden hele familier - med stor sandsynlighed kunne blive lemlæstet, lammet og dræbt af hashbrugere end af cigaretrygere.

Af myriader af grunde ville jeg derfor foretrække at min teenager bruger cigaretter - for ikke at nævne cigarer - frem for hash. Enhver der mener at hash er mindre skadeligt for en teenager en tobak snyder sig selv - og sin teenager.

Hvis ikke dette er åbenbart, så overvej disse spørgsmål: Hvad foretrækker du, at din pilot på ruteflyet ryger - hash eller tobak under flyvningen? Hvordan mon Storbritannien ville have klaret den i 2. Verdenskrig om Winston Churchill havde røget hash frem for cigarer?

Når man taler om virkningerne af tobak og hash på rygeren, ja så er der ingen sammenligning.

Hvad venstrefløjen har gjort med Amerikas ungdom i de sidste 40 år er så forkasteligt, skadeligt, at det ikke kan tilgives. De har smadret undervisningen i de offentlige skoler; efterladt dem med så megen gæld at de sandsynligvis vil være den første amerikanske generation der kommer til at leve ringere end deres forældre; de har frarøvet dem uskylden ved sexuddannelsesklasserne, der nu begynder i børnehaven i Chicago og andre steder. Nu vil de gøre marihuana tilgængeligt for flere unge og i langt stærkere udgaver end nogensinde før.

Men de har givet dem mere selvværd.

Dennis Prager is a nationally syndicated radio show host and creator of PragerUniversity.Com. His new book, "Still the Best Hope: Why the World Needs American Values to Triumph," will be published April 24 by HarperCollins.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails