Puritanismens globale historie

Puritanismen har en lang global historie

DR. LAINA FARHAT-HOLZMAN 

                                            

For mig har det altid været et mysterium, hvorfor på forskellige tidspunkter i historien religioner er blevet puritanske, på ihærdigste, nederdrægtigste vis fjendtlige overfor enhver form for lyst/glæde. Dette er ikke for at sige at puritanismen kun er ondsindet: den kan også fremelske gode menneskelige værdier som selvbeherskelse, flid og ærlighed.        

Amerikansk puritanisme i 1600 var en sådan bevægelse, en bevægelse ansvarlig for den amerikanske protestantiske etik, og den skabte en dynamisk civilisation. Men den havde også en mørk bagside ved sin nidkærhed for at udslette glæder og behag. For eksempel blev Amerikas første kvindelige digter, Anne Bradstreet, idømt bøde for at være blevet set kysse sin mand på deres dørtrin. Puritanismen er altid som besat af sex og kærlighed som værende især farlige kvindelige kræfter.

 

Her fornylig så jeg igen filmen Hawaii, hvori New England missionærer tidligt i det 19. århundrede drog til for at redde hedningesjæle. Denne, uden tvivl med de bedste hensigter foreteelse, forårsagede uoprettelig skade på et samfund der sådan set havde klaret sig rigtig godt uden deres hjælp. De gode kristne værdier de medførte omfattede at redde babyer med defekter fra døden, hvilket var en skæbne besluttet efter kulturværdierne på Hawaii. Men uheldigvis medbragte missionærerne en frygt og rædsel for seksualitet, selv inden for ægteskabet (frygt for at sådan kærlighed ville tage noget fra den kærlighed man skulle vise Gud) og en udpræget afsky for hawaiianernes muntre og seksuelt tilladende kultur.

England gennemgik samme puritanske fase i det 17 århundrede med religiøse krige, og man gik faktisk så langt, at man erstattede monarkiet med en Puritaner som diktator, Oliver Cromwell. Det kunne briterne klare i 10 år, hvorefter Cromwell døde, og de genindførte deres konge fra eksilet og blev endnu vildere i deres søgen efter nydelse.

 

Under John Calvin oplevede Geneve en skrækkelig puritansk periode på 10 år, hvis forordninger til dels blev fjernet efter Calvins død. Men schweizerne har stadig til tider en snert af puritanismen over sig. Kristen puritanisme har en særlig skrækkelig effekt på små børn, der plages af billeder af Helvedets ild og om evig smerte, straffe fra en Gud man bør frygte. Generationer har levet i frygt for Helvedet, som en byrde på deres liv.

 

I dag synes den seksuelle puritanisme at være forsvundet, den har kun overlevet i nogle få religiøse ydergrupper der betragter kvinder som fristere der skal undertrykkes. Islam der i århundreder var kendt for sin vellystige seksualitet (hvad skulle harems eller gøre godt for?) og sin besættelse af alle former for sex (pædofili var udbredt) gennemgår en nutidig form for puritanismen. Glæde er ikke en del af menneskets liv under disse strenge fanatikeres lovbud, og dødstrusler (og mord) viser at de virkelig mener det!

I Kashmir gav et pigerockband, der muntert synger, men er ærbart klædt, herunder med hovedtørklæder, en koncert til glæde for publikum, men ikke for de muslimske gejstlige. For dem skal kvinder aldrig ses i offentligheden og de skal aldrig høres (især ikke synge). Rockbandet blev opløst efter virkelig alvorlige dødstrusler.

I Tunesien, engang et af de mere avancerede og verdslige arabiske stater, klagede en oppositionspolitiker over den stadig større islamisering ved det nyligt afholdte valg. Hans klage blev besvaret med mord på ham. Man kan ikke kritisere muslimske fanatikere uden at blive straffet.

Iran et land med en oldgammel kultur fyldt med glæde (vin, kvinder og sang) er helt temperamentsmæssigt ikke egnet til den puritanske Shiitiske udgave af Islam. Den afdøde Ayatollah Khomeini sagde engang, at et hjem ikke burde have møbler; man skulle sidde på gulvet, og et måltid om dagen var nok. Han kunne ikke helt holde fast i det synspunkt da han endelig kom til at styre Iran, men hans efterfølgere har som Ayatollaher  i den grad smadret landets økonomi så et måltid om dagen er virkelighed. 

 

Khomeini forsøgte at standse fejringen af det oldgamle persiske Nyt År, Nowruz, en gammel før-islam helligdag fejret ligesom kineserne fejrer deres nytår. Det er en helligdag med festlig mad, gaver, musik, digte og kærlighed. Iranerne har nægtet at opgive den.

Faren er at så megen puritanisme kan blive efterfulgt af lige så megen skadelig frihed til alt.

Den Gyldne Middelvej er den bedste.  

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That?

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/puritanism-has-a-long-global-history?f=must_reads#sthash.6bH66LZ4.dpuf