Fader til U.S. slaveri var selv sort
Februar er officiel udnævnt til og anerkendes af mange og fejres af flere som Black History Month
eller National Africa-American History Month. Selvom det anerkendes i
nogle andre lande (dog mest Canada og U.K.), er den primært knyttet til
det afrikansk-amerikanere har opnået i USA. Den vil som følge heraf
omfatte den historiske kendsgerning, at Barack ObamaHussein Obama blev
den første afro-amerikanske præsident i United States. Imidlertid
afslører tidligt amerikanske historie en anden dramatisk ‘Første’ der
har at gøre med en sort amerikaner.
Sandt
at sige burde det også være en fælles fejring. Vi er anerkender faktisk
det som sort og Amerika har opnået. Siden vi nu fejrer begge dele vil
de måske være passende at begynde helt forfra.
Black
History mindeholdelsen begyndte som Negro History Week i 1926 af Carter
G. Woodson, søn af tidligere slaver. Den anden uge i februar belv valgt
til ære for Frederikc Douglas og Abraham Lincoln (begge født i den
uge) og i 1976 blev hele måneden erklæret Black History Month.
Lad
os nu komme i gang. Det er velkendt at de først kolonister ankom til
disse kyster efter at bosættelsen Jamestown blev skabt af Virginia
Company i 1607. Det er måske ikke så kendt at efter 30 års krigen i
Europa var den europæiske økonomi yderst presset og elendig. Som en
konsekvens drog mange uddannede og ikke uddannede arbejdere og håndværkere
uden arbejde i Europa til Den Nye Verden med håbet om en chance for en
ny fremtid.
Ifølge
nogle optegnelser ankom omkring det halve til to tredjedele af disse
immigranter til de amerikanske kolonier som kontraktarbejdere, og dette
omfattede også nogle afrikanere, der ankom til Jamestown i 1619. Dette
er vigtigt: kontraktansatte tjenere var ikke slaver.
De første sorte der ankom til Amerika var ikke slaver men kontraktansatte tjenere.
I
1619 havde alle kontraktansatte tjenere (hvide som sorte) nøje
fastsatte tidsperioder med deres tjeneste gående fra 4 til 7 år og de
modtog præcis den samme behandling og løn. Ved afslutningen af deres
kontraktperiode blev kontrakten ophævet, var de frie, de fik tilbudt
borgerskab og et stykke lande på mellem 25 - 50 acres. Gennem den
tidlige koloniperiode da alt land var kongens ejendom, var disse
landbesiddelser gaver, under dispensation af den lokale regering og i
overensstemmelse med kongens ønsker.
Landoverdragelser
i Virginia blev givet efter et særligt system. Under dette system ville
enhver person der klarede sig selv i Virginia have ret til 50 acres
land, som blev kaldt en “kop(hoved)ret.” Der var ingen klausul knyttet
til og alle familier, sorte som hvide, kunne efterfølgende nyde alle
rettigheder og privilegier som alle andre borgere i samfundet. En far
kunne ‘ansætte’
en familie på fire, og da hvert famileimedlem havde ret til 50 acres
ved afslutningen af ‘ansættelsesperioden’ fik de deres frihed og familien
ville være kvalificeret til 200 acres.
Ved
at benytte denne metode kunne en kolonist, Anthony Johnson, ved at
ansætte sine egne familiemedlemmer sikre sig 250 acres land. Hans
sønner, der benyttede den samme strategi opnåede ekstra 650 acres.
Johnsons slog sig ned ved “Pungoteague Creek” på Virginias Østkyst og
boede der i 40 år.
For
de som lod sig kontraktansætte var der både økonomiske som borgerlige
goder knyttet til denne praksis: Britisk lov beskyttede individets
rettigheder, ‘Mesters’ magt over sin tjenere var begrænset, og man
skulle have oplæring i et håndværk.
The
Virginia Company, lavede imidlertid om på disse regler. De gav nu lov
til at enhver kunne betale for en person transport til kolonien i bytte
for en periode med kontrakttjeneste, underlagt visse forbehold
.
Under de nye regler var kendskab til et håndværk ikke med i kontrakten
og den som betalte for rejsen ville modtage 50 acres land for hver rejse
der blev købt. De nye kontraktansatte ville nu kun få rejsen og var
ofte uden rettigheder eller frihed. Som en hvid kontraktansat tjener,
Thomas Best, skrev fra Virginia i 1623, “Min Herre Atkins har solgt mig
for 150 pund som var jeg en skide slave.”
Kontraktansatte
tjenere, særligt hvide, (og det skete ofte) undslap, blev del af
andre bosættelser eller forsvandt blot. Eliten ledte nu efter en
permanent økonomisk gavnlig løsning som man fik implementeret.
Bemærk: Bibelen påpeger et almindeligt fejltrin og vejen til social uretfærdighed: “Kærlighed til penge er roden til alt ondt.”
Der er sådan set intet galt ved penge, men kærlighed til samme er
forvarsel om aktiviteter der genererer elendighed; ikke en stor støtte
til et koncept som det formodes at fremme og understøtte. (Som en
sidebemærkning, da mener et stort flertal at Bibelen er en religiøs bog
beregnet på at fremme religion. I virkeligheden er der syv henvisninger
til religiøsitet/religion i Bibelen og de seks af dem er negative.)
Her
får historien nu en bizar drejning. Da jeg faldt over dette i særlig
grad forbløffende stykke information var jeg ved at falde omkuld af
forbavselse.
En
del af problemet med kendsgerninger er at de kan give nogen ubehag når
de ikke passer med vore hidtidige holdninger. Ikke engang jeg har
nogensinde hørt så meget som en stille hvisken om dette, og det har i
den grad udfordret alt det jeg vidste - og som alle ved - om slaveriets
oprindelsen i de engelske kolonier. Her er tale om politisk ukorrekthed!
Husk
på den tidligere omtalte Anthony Johnsons! Han havde kvæghold, fik
fremgang og som det var sædvane med velstående jordbesiddere så
kontraktansatte han en sort og adskillige hvide tjenere. Johnson havde
været anklaget for en dommer og havde vundet adskillige sager, men en
sag især skulle sætte scenen for et dramatisk skifte i arbejdsstyrken.
Der er adskillige rapporter om årsagen til denne skelsættende sag, der i
den grad forandrede det amerikanske kulturelle landskab og påvirkede
forholdet mellem sort og hvide i århundreder.
En
rapport siger at John Casor, en sort kontraktansat tjener, havde
“svindlet” Johnson ved ikke at opfylde det resterende af sin kontrakt.
En anden siger familien overtalte Johnson til at sætte Casor fri. Endnu
en siger Casor “overbeviste” en hvid nabo, Robert Parker, om at han
ulovligt var tilbageholdt. Uanset årsagen var Johnson ikke tilfreds med
status quo og bragte Casor for dommeren og hævdede, at Casor ikke var
kommet til som tjener, men som en slave.
Forstå
den fulde betydning af denne sag. Johnson lagde ikke sag an for at få
John Casor til at opfylde noget der kunne mangle i tjensteforholdet. I
stedet insisterede han på at retten gav ham medhold i at “he had ye Negro
for his life.” (han havde denne Neger resten af hans liv). Han gjorde
krav på John Casors tjenester resten af Casors naturlige liv. Efter den
viden jeg har er der ingen tidligere juridisk optegnelse om støtte til
slaveriet i Virginia undtagen som en straf for en forbrydelse. Anthony
Johnson bad rettet om at overdrage ham John Casor (der ingen forbrydelse
havde begået) som slave.
Parker en anden indlfydelsesrig jordbesidder, hvid, stillede sig på
Casors parti. Imidlertid afgorde rettet sagen til Johnsons fordel. I den
originale sprog fra de originale dokumenter er her afgørelsen fra
domstolen:
“Court of Northampton; Eight Mar, Anno1654:
Whereas complaint was this daye made to ye court by ye humble peticion of Anth. Johnson Negro ag[ains]t Mr. Robert Parker…”
Det måtte jeg læse langsom og på moderne engelsk.
“Whereas
complaint was this day made to the court by the humble petition of
Anthony Johnson, Negro, against Mr. Robert Parker that he detains one
John Casor, a Negro, the plaintiff’s servant under pretense that the
said John Casor is a freeman. The court seriously considering and
maturely weighing the premises do find that the said Mr. Robert Parker
most unrightly keeps the said Negro John Casor from his rightful master
Anthony Johnson, as it appears by the Deposition of Capt. Samuel
Goldsmith and many probable circumstances. Be it therefore the Judgment
of the court and ordered that said John Casor, Negro, shall forthwith be
turned into the service of his said master, Anthony Johnson, and that
the said Mr. Robert Parker make payment of all charges in the suit and
execution. (Eighth March, Year 1654)”
Dette er åbenbart den første juridiske afgørelse og sanktion for slaveriet (ikke for en forbrydelse) i Den Nye Verden.
Johnson - der var blevet indfanget i Angola og bragt til Amerika som en kontrakttjener - var selv en sort mand.
Beviset er fundet i de tidligste juradokumenter. Anthony Johnson skal anerkendes som nationes første officielle slaveejer.
Faderen til legaliseret slaveri i Amerika var en sort mand.
Fejrer vi mon det som en del af Black History Month?
Ben
Kinchlow is a minister, broadcaster, author and businessman. He was the
long-time co-host of CBN's "The 700 Club" television program and host
of the international edition of the show, seen in more than 80
countries. He is the founder of Americans for Israel and the African American Political Awareness Coalition, and the author of several books
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar