Ægte immigranter og 'abstrakte' - forskellene

Abstrakte immigranter

           

Thomas Sowell        

At få mennesker med en ikke forenelig kultur til at komme hertil er en uafvendelig beslutning med uberegnelige konsekvenser.        

                             

Et af de mange triste kendetegn ved vor tid er den måde, hvorpå de nuværende immigrationsprobemer diskuteres. For 100 år siden blev kontroverserne om immigration diskuteret i sammenhæng med de utallige kendsgerninger om særskilte indvandrergrupper. Mange af de kendsgerninger blev udgivet i en kæmpe værk, i flere bind fra 1911 om en undersøgelse udført af en kommission under ledelse af Senator William P. Dillingham.

 

Den og andre studier fra tiden præsenterede kolde kendsgerninger om sådanne forhold som hvilken gruppes børn der klarede sig godt i skolen, og hvilke grupper der ikke gjorde; hvilke grupper der havde høje kriminalitetstal eller høje antal af alkoholisme, og hvilke grupper der var overrepræsenteret blandt mennesker der lever af socialhjælp.

Sådanne data og sådanne forskelle eksisterer stadig i dag. Immigranter fra visse lande er sjældent på velfærdsydelser, mens immigranter fra andre lande ofte er. Immigranter fra visse lande er typisk mennesker med høje uddannelser, mens immigranter fra andre lande sjældent har fået megen skoleundervisning eller færdigheder.

Ikke desto mindre omhandler mange af vore generelle nuværende diskussioner om immigrationsproblemer i det store og hele som om det var ‘abstrakte’ mennesker i en abstrakt verden. Men de konkrete forskelle mellem immigranter fra forskellige lande vedrører om deres ankomst hertil er god eller dårlig for det amerikanske folk.

Selve tanken om at udforme immigrationslove ud fra holdningen om, hvad der er bedst for det amerikanske folk synes at være glemt af mange der fokuserer på, hvordan vi løser problemerne med illegale indvandrere, der “lever i skyggen.”

En klumme i Wall Street Journal med titlen “Hvad ville Milton Friedman sige?” forsøgte at udlede det som afdøde Professor Friedman “uden tvivl ville betragte som det ideelle resultat,” for så vidt det drejer sig om immigrationslovene.

Selvom jeg engang var elev hos Professor Friedman ville jeg aldrig kunne lade som om jeg talte på hans vegne. Han var imidlertid en mand med den sjældne kombination af at være et geni og i besiddelse af ‘sund fornuft,’ og han udgav meget empirisk materiale såvel som analytiske værker der gjorde han vandt en Nobel Pris. Kort sagt, så betød kendsgerninger rigtig meget for ham.

Det er svært at forestille sig en Milton Friedman der skulle lede efter “det ideelle resultat” vedrørende immigration der er abstrakt. Flere end en gang sagde han, “det bedste er fjende af det gode,” hvilket for mig betyder at forsøg på at nå hen til et uopnåeligt ideal kan forhindre os i at række frem mod gode resultater der i praksis er mulige.

Alt for meget at vor nuværende immigrationskontrovers fremholdes i termer om abstrakte idealer, såsom “Vi er en nation af immigranter.” Selvfølgelig er vi det. Men vi er også en nation der benytter sko. Betyder det så at vi skal indbyde alle og enhver der benytter sko?

Dagens immigranter er så meget mere forskellig og det på mange måder, end de som ankom hertil for 100 år siden. Ydermere er samfundet de kommer til anderledes. Wall Street Journal klummen slutter med at citere endnu en økonom der sagde, “Det er bedre at bygge en mur rundt om velfærdsstaten end om landet.”

 

Men velfærdsstaten er her allerede - og så langt fra at vi har fået bygget en mur rundt om den, så er velfærdsstaten ved at udvide sig i alle retninger og uden grænser. Vi har ikke valget mellem velfærdsstaten og åbne grænser. Alt vi forsøger på med hensyn til immigrationslove har at gøre med sammenhængen af en enorm velfærdsstat der allerede er en stor uundgåelig kendsgerning.

Blandt livets andre kendsgerninger og som ofte ignoreres af fortalere for de facto amnesti er at den frie internationale bevægelse af mennesker er noget anderledes, end den frie internationale bevægelse af varer.

At købe biler og kameraer fra andre lande er altså ikke det samme til at tillade mennesker fra de lande eller nogen andre lande at komme hertil. Ulig materielle genstande så har mennesker kulturer og ikke alle kulturer er forenelige med kulturen i dette land, en kultur der har skabt alle de goder vi besidder og som de amerikanske folk har nydt gavn af så længe.

Ikke kun USA, men Vesten som et hele har opdaget de svære udfordringer ved at tillade mennesker med uforenelige kulturer at kommer hertil, at det er en beslutning der ikke kan laves om, og med uberegnelige konsekvenser. Hvis vi ikke kan indse det efter de seneste terroristangreb på gaderne i Boston og London, hvornår vil vi så?

“Omfattende immigrationsreform” betyder at der gøre alt, hurtigt, uden tid til at overvejelse før handling, og med basis i de abstrakte holdninger om abstrakte mennesker.

http://spectator.org/archives/2013/06/04/abstract-immigrants