Pas på olieforbruget - frem med algerne
Velkommen til Biobrændslernes Tidsalder - og den seneste Obama kugleskøre plan
Venter du stadig på at høre præsident Obamas planer for den nye “grønne” økonomi? Nuvel den kom forleden i form af "National Bioeconomy Blueprint," udgivet med en stor fanfare af Det Hvide Hus. Det er der altsammen - De Fossile Brændsler tid er på vej ud. Biobrændslernes tid er begyndt.
Nu skal man også være rimelig, og der en masse gode ting i denne rapport på 84 sider, når det drejer sig om fremskridt i lægeverden, om innovation i landbruget og nye industrielle teknologier. Siden afkodningen af DNA molekylet i 1953 har biovidenskaben gjort bemærkelsesværdige fremskridt og fortsætter til i dag. Hvor det 17. og 18. århundrede kunne kaldes Fysikkens Tidsalder og det 19. og 20. århundrede Kemiens Tidslader lever vi nu i en tid hvor den biologiske forskning udgør hele forskellen.
For igen at være rimelig så skete alt dette længe før Barack Obama kom til Det Hvide Hus. I sin erklæring om regeringsstøtte for Bioøkonomien stiller præsidenten og hans administration sig faktisk forrest i paraden. Det er sandt at der vil blive en masse regeringsfonde at uddele og sandt at indtil nu har biologerne følt sig noget forfordelt.
“Nogle i bioteknologi-industrien har surmulet over at Det Hvide Hus’ forestilling om innovation var med fokus på elektroniske hjælpemidler, sociale medier og solenergi,” rapporterer New York Times. Alligevel har præster og politikere lige siden egypterne krævet hæder for enhver naturlig hændelse, fra det at solen stod op til afgrødernes mængde, således er der intet nyt i at denne Administration hævder at den får alt det til at ske.
Det som er unikt ved den ny Bioøkonomi er at Administrationen har benyttet denne lejlighed til at blæse i trompet for den forestilling at i tilgift med den lægelige, den landbrugsmæssige og de industrielle fremskridt så vil Biologiens Æra være en tid hvor vi “dyrker vor egen brændsel” og begynder at støtte “biomasse” frem for de konventionelle fossile brændsler der har givet energi til Den Industrielle Æra siden det 17. århundrede. Rapporten siger:
“Den nuværende rygrad i vor energi- og kemiske industrier er kulbaserede fossile brændsler. I dag er vi hovedsageligt afhængige af olie, kul og naturgas til vore biler, opvarmning af vore boliger og til at give os råmaterialer til en bred vifte af produkter fra mediciner til plasticprodukter til gødninger....
Nu går teknologierne, for bedre at tæmme de potentielle mikroorganismer og planter til at producere brændsler, kemikalier (forløberne for plastic) og andre biomaterialer, fremad.”
Dette er en ide som ikke appellerer til en masse mennesker -- herunder biologer, agronomer, økologer, industrifolk og visse videnskabsforskere. I stedet er entusiasmen begrænset til en særlig art af halvbelæste folk som kendes som “miljøforkæmpere.” Uden at give det særlig megen eftertanke har miljøforkæmperne erklæret at den beskidte, grimme verden med “hård” energi er ved at blive erstattet af en blød, grøn verden med bioteknologi. Hvis det nogensinde sker så vil det i sandhed være den største rekvirering af naturen til menneskets formål i Planetens historie.
Forestillingen om at vi kunne afvikle de fossile brændsler ved at give støtte til afgrøder og andre biologisk baserede kilder har været hos os siden 1970’erne da vi alvorligt tænkte over vi var ved at løbe tør for olie og gas. I sin bog fra 1976, Soft Energy Paths, foreslog Amory Lovins første gang at vi kunne erstatte en tredjedel af vort olieforbrug ved at bygge biobrændsels industrier som kun ville være ti gange størrelsen af ølbryggerierne og vinfremstillingsvirksomhederne. Uheldigvis så bekymrede han sig ikke om at kalkulere på det landområde der skulle til for at lave al denne biobrændsel. Det var ellers let nok. Udfra Lovins egne tal stod det klart at det at dyrke afgrøder til erstatning af en tredjedel af vort olieforbrug ville betyde at der skal opdyrkes et areal der der gange så stort som kontinental USA.
Ikke desto mindre blev Jimmy Carter der havde læst Soft Energy Paths en entusiast og overtalte Kongressen til at vedtage at 4 cents per gallon i skat til fremstilling af etanol efter den anden “benzinmangel” i 1979. De 4 cents per gallon voksede med tiden til 46 cents og som resultat går nu 40% af vor majsafgrøder nu til nationens benzinstationer.
Etanol har netop passeret ensilage til kvæg som hovedforbruger af majs og hvert år anvender vi 100000 kvadratmil - det som svarer til Iowa - til dyrkningen heraf. Dog er problemets dimensioner knap blevet bedre. I 2006, skrev to forskerprofessorer ved Polytechnic University i New York, James Jordon g James Powell en artikel i Washington Post:
“Det er vanskeligt at forstå, hvordan fortalerne for biobrændsel kan tro at de er den ægte løsning på afhængigheden af olien.....”
Den samlede majshøst i USA ville kun give 3,7% af behovet til vore biler og lastvogne. Ved at benytte samtlige 300 millioner acres af U.S. høstområderne til brug for majs-baseret etanolproduktion og man ville kun kunne imødekomme 15% af behovet....Og virkningerne på jorden og landbruget ville være ødelæggende.
Det som holder tilhængerne af biobrændsel i gang er forventningen om at et mirakuløst gennembrud vil ændre det alt sammen. I årtier har Den Hellige Gral været “cellulose-etanol” en proces der skal bruge stængler, blade og andre ikke spiselige dele af planten i stedet for blot sukkeret og stivelserne der forholdsvis let kan laves om til alkohol. At nedbryde cellulose er svært, det kan imidlertid gøres på to måder: 1)Opvarmning af materialet på en måde som forbruger mere energi end der skabes, eller 2) Anvende enzymer der er skabt ved bakterier der lever i komaver og termitter. Men at duplikere miljøet hos en ko eller en termitmave er meget vanskeligt. Skønt det kan opnås af og til i et laboratorium, da er ethvert forsøg på at overføre det til industriel brug slået fejl.
I 2007 hævdede en virksomhed, Rage Fuels, at man endelig mestrede processen. Det vandt man i 2008 North American Fuels Technology Innovation Green Excellence of the Year Award for, man har produceret bare en gallon brændstof. Støttet med 156 millioner dollars i ydelser og lånegarantier fra forbundsregeringen åbnede Range Fuels sin første fabrik i Georgia i 2009, og lovede at levere et betragtelig del af de 100 millioner gallons per år af ethanol som præsident George W. Bush gav mandat til. I 2010 er mandatet sat ned til 6 milllioner og Range har erfaret at man ikke kan levere. I 2011, efter at have foretaget et prøveforsøg, lukkede virksomheden ned og blev erklæret konkurs. (Testforsøget gav tilladelse til at man kunne opfylde kravene til lånegarantien således at investorerne blev betalt, mens skatteyderne står med gælden).
Fortalerne for “biodiesel” taler ofter om at benytte andre eksisterende kilder med organisk materiale såsom affald fra restauranter og friturefedt som råmaterialer, lad os derfor se på det.
USA bruger 18 millioner tønder olie om dagen, nok til at dække 220 fodboldbaner i en højde af ti fod. EPA anslår at nationens restauranter producerer 300 millioner gallons fritureolie om året. Det er en gallon per amerikaner. Der er 150000 Mc.Donalds i 80 lande på seks kontinenter. Hvis vi nu kom med den helt vilde formodnig at hver af dem producerede 5 tønder med spildolie om dagen, så ville det svare til 75000 tønder, hvilket ville være tilstrækkeligt til at erstatte sølle 0,4% af vort daglige olieforbrug.
Hver eneste plan om at ‘høste’ formodet uanvendeligt organisk materiale såsom affald fra skovbrug eller spild fra høst løber hurtigt ind i den samme forhindring. Der er bare ikke tilstrækkeligt af det.
Ydermere har biobrændsler en meget lav energieffekt og er spredt vidt omkring. Blot det at høste og transportere dem ville forbruge betragtelige mængder energi. Økonomisk ville det være aldrig være fornuftigt -- hvilket er derfor det ikke allerede er gjort. Det er derfor præsident Obama nu har sat fokus på et andet mirakel - alger . Det er det eneste der er tilbage.
ETC er en nonprofit organisation i Montreal der er dedikeret til at beskytte rettighederne hos bønder og landarbejdere i udviklingslandende. Oprindeligt grundlagt af Eleanor Roosevelt, således står initialerne for “Erosion, Teknology og C(k)oncentration” -- med det sidste menes koncentrationen af de økonomiske kræfter i internationale selskabers hænder. “Vor mission er at overvåge de nye teknologiers påvirkning af livet for de oprindelige folk rundt om i verden,” siger Jim Thomas, ETC’s projeke forsknings leder. “Vi er næppe olieselskabernes værktøj.”
Ikke destomindre er ETC dukket op som en af de førende kritikere af alger og andre biobrændsler hovedsageligt på grund af den forventede indvirkning på landbruget i Den Tredje Verden. “Problemet med biomasse er at den har meget lidt energieffekt,” siger Thomas, der arbejder udenfor Montreal. “Man kan bare ikke sammenligne den med solen, der er meget spredt. Fotosyntese er blot 1% effektivt til at udnytte sollyset mens et solcelleværk kan klare cirka 20%. Det helt store problem med alger er at man ikke kan dyrke det i mere en en eller to tommers højde ellers går sollyset tabt. Derfor ville der skulle anvendes latterligt enorme landområder for at det kan matche blot et enkelt olieraffinaderis formåen, ja man skulle dække et område på størrelse med San Francisco.”
Med disse krav til landområder så er det eneste sted, hvor biobrændsel skulle give nogen fornuftig mening i udviklingslandene. “Den billigste biomasse ville uundgåeligt skulle vokse i Brasilien og Centralafrikas skove,” sagde Thomas. “Det sker allerede. Lige nu leder investorer i biobrændsel efter, og har overtaget de største dele af jord i de sidste 300 år. Bønderne bliver skubbet ud af deres land. Der er konflikter og slagsmål og mennesker bliver endog slået ihjel over dette problem. Et hvert teknologisk fremskridt vil kun gøre det værre. At gå fra fossile brændsler til biobrændsel er i det store og hele en overførsel af de biologiske ressourcer i udviklingslandede til den udviklede verden.”
Således ligger landet. Her er Obamas vidunderlige nye verden med blød grøn energi.
I sandhed vil den nuværende tid muligvis blive set tilbage på som en kort periode, hvor kugleskøre ideer fik forretten - da vi ødelagde hele landskaber med at plastre dem til med nytteløse vindmøller og solfangere og tog de indledende skridt hen mod at inddæmme hele verdens biologiske ressourcer i forsøget på at erstatte de mere effektive og brugbare ressourcer af olie, gas og kernekraft som naturen har tilbudt os. Man kan håbe denne periode er kort.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar