Mandela og våbenbrødre

Nelson Mandela 1918-2013

David Horowitz

Mandela begyndte som en terrorist og vendte sig aldrig bort fra uhyrer som Arafat og Castro, som han betragtede som våbenbrødre. 

 

Da han blev løsladt fra fængslet af F.W. deKlerk viste han statsmandsindstilling som ikke var forventet, og rådgav om og gik ind for forsoning frem for hævn, ikke nogen lille præstation i et land hvor “befrielsels” bevægelsen (under ledes af Mandelas hustru og parti) lad tildigere kammerater brænde i oliefyldte bildæk. 

 

De Klerk og Mandela i 1992

Men hvis en leder skal dømmes ud fra sine gerninger så er det land Mandela efterlod en fordømmelse af hans politiske karriere, en en præstation der er værd at rose - og slet ikke den uhæmmede beundring han for tiden modtager i det politiske spektrum.

Sydafrika i dag er det land i verden med flest mord, en nation hvor en kvinde voldtages hvert 30. sekund, ofte af AIDS smttebærere der ikke straffes og hvor hvide knap kan betragtes som borgere i et demokratisk land, der burde ære principperne om lighed og frihed.

Det ‘befriede’ Sydafrika er et episk rod som Venstrefløjen skabte og skaber og så belejligt glemmer.

About David Horowitz

David Horowitz was one of the founders of the New Left in the 1960s and an editor of its largest magazine,Ramparts. He is the author, with Peter Collier, of three best selling dynastic biographies: The Rockefellers: An American Dynasty (1976); The Kennedys: An American Dream (1984); and The Fords: An American Epic (1987). Looking back in anger at their days in the New Left, he and Collier wrote Destructive Generation (1989), a chronicle of their second thoughts about the 60s that has been compared to Whittaker Chambers’ Witness and other classic works documenting a break from totalitarianism. Horowitz examined this subject more closely in Radical Son (1996), a memoir tracing his odyssey from “red-diaper baby” to conservative activist that George Gilder described as “the first great autobiography of his generation.”