Den Hvide Underklasses elendige verden

White Trash verden vi er i

Janice Shaw Crouse

Charlotte Hays' bog er udkommet, og jeg har læst en tidlig version på Kindle, og den var vidunderlig.

Hendes yderst morsomme sammenligninger med Old White Trash versus New White Trash er meget underholdende for en dame fra Syden som jeg. Hun sporer White Trash påvirkningen i den nuværende amerikanske kultur, nu her hvor de gamle etikettenormer har givet plads for at “alt er i orden” livsstilen.

           

Den ultimative bryllupsgave jeg modtog da jeg blev gift var for eksempel service af sølv; nu kan upudsede skatte købes billigt på loppemarkeder, fordi ingen mere ønsker at bruge tid på at pudse skåle, bestik, og for nutidens generation er forestillingen om at servere te fra sølvservice eller pynte et bord med masser af spiseredskaber og serveringsskåle latterlig.

Faktisk så morede jeg mig gennem det meste af bogen, undtagen da jeg blev forbløffet over de sanddru og gennemborende indsigter der fylder hvert kapitel.

For eksempel er et hovedtema i bogen:

“Samfundet forvitrer når man benytter underklassens normer.”

Hays påpeger alle de negative tendenser der nu er på ‘mode’ og som har sin oprindelse blandt de lavere klasser.

 

Et White Trash bryllup

Hængerøvsbuker hos unge mænd er en version af fængselsbeklædningen - en fremherskende tendens der bevæger sig fra ghettoen til Ivy League (universitetsmiljøerne). Graviditet uden at være gift, elendig personlig pleje, ikke at arbejde - dette var karaktertræk hos, sølle mennesker, det gamle White Trash.

Konklusionen for Hays er at Whte Trash er den nye norm. Hun er forbløffet over at TV reality showet, Honey Boo Boo, har flere seere end GOP konventet (Republikanernes) i 2012.

Det er ikke kun niveauet i TV udsendelser der er i nedtur; nutidens bordmanerer, tøjet, selvbeherskelsen og forbrugsmønstre og holdninger er alle baseret på værdier og vaner fra de lavere klasser frem for den “kedelige” elite. Hays har især en uvilje mod tatoveringer og for selvpromovering der er degenereret til en stripper mentalitet og TV med ‘dampende’ sexscener og uværdigt sprogbrug som vil kunne dig til at krumme tæer.

Hays gentager et almindeligt White Trash motto: “At slå til er lige meget,” hvilket er essensen af en indstilling med medløben fremfor at stræbe efter noget højere. Det er fuldstændig ligemeget om man stræber efter at blive knalddygtig eller nå et bestemt mål. I stedet for hvide handsker og hat for at gå i kirke om søndagen, “så er det ligemeget,” vær blot iført jeans eller pludderbukser.

Hays viser meget tydeligt at “klasse” ikke er et spørgsmål om penge; at være White Trash er udelukkende et spørgsmål om opførsel og White Trash kan ses ligeså ofte hos den velhavende som den fattige, og det er åbenbart, at indstillingen spreder sig gennem hele den amerikanske kultur.

Charlotte Hays' book, "When Did White Trash Become the New Normal? A Southern Lady Asks the Impertinent Question," (Regnery Publishing), will be out this week.

http://www.americanthinker.com/blog/2013/11/the_white_trash_world_we_live_in.html#ixzz2jqowdgMD