Bureauet for Mord

Mord Bureauet

Jamie Glazov

Jamie Glazov er Frontpage Magazine's redaktør. Han har en Ph.D. i historie med Rusland, U.S. og canadisk udenrigspolitik som speciale. Han er forfatter til Canadian Policy Toward Khrushchev’s Soviet Union og er medredaktør (med David Horowitz) til The Hate America Left. Han redigerede og skrev introduktionen til David Horowitz’s Left Illusions. Hans nye bog er United in Hate: The Left's Romance with Tyranny and Terror. Email him at jamieglazov11@gmail.com.

Frontpage Interview’s gæst idag er Alexenia Dimitrova, en forfatter med en 25 års lang karriere i journalistik. Hun har arbejdet for en af Bulgariens største aviser, 24 timer, i de sidste 15 år. Hun er forfatter til 4 dokumentarbøger med baggrund i hendes intensive forskning i de hemmelige arkiver om Koldkrigstiden i Bulgarien og Amerika. Siden 2002 har hun haft sin egen klumme i 24 timer der handler om at finde, og genforene familiemedlemmer og slægtninge over hele verden. For denne artikelserie, der er yderst populær i Bulgarien, modtog hun i 2004 den mest prestigefyldte pris for journalistik i Bulgarien ved navn Tchernorizets Hrabar. Hun er forfatter til den nye bog "Mordkontoret", en bog der beskriver ti tilfælde af hemmelige operationer i udlandet udført af efterretningsvæsenet i Bulgariens kommunist fortid rettet mod dissidenter i udlandet. Hun kan kontaktes på: dimitrovabg@yahoo.com.

FP: Alexenia Dimitrova, velkommen til Frontpage Interview. Fortæl os hvad der inspirerede dig til at skrive "Mordkontoret" og hvad den handler om.

Dimitrova: Tak Jamie!

Lad mig begynde med at definere betydningen af SMERSH for læserne: Det er en russisk forkortelse der betyder "Smert Shpionom" - DØD OVER SPIONER. Dette var det navn man gav den efterretningsenhed der var ansvarlig for neutraliseringen af Sovjet spioner der fandtes inden for Sovjet Hæren i 40'erne.

Inspirationen til at skrive min bog kom fra rygterne og mistænkelighederne der cirkulerede i mange år i Bulgarien om, at en lignende SMERSH enhed også fandtes i det bulgarske efterretningsvæsen under Den Kolde Krig.

I mange år forsøgte jeg at finde ud af om disse rygter var sande eller falske. Jeg har gravet dybt i de bulgarske og amerikanske hemmelige arkiver fra Kold Krigs tiden nu i mere end 20 år. Men først for 2-3 år siden fik jeg chancen, for første gang, at læse nogle af opgørelserne fra den bulgarske efterretningsvirksomhed under Den Kolde Krig. Mange af dem var, og er stadig åben for offentligheden. Første gang da der blev åbnet for en lille del læste jeg disse opgørelseslister. Efter at have gravet i timevis og stædigt set på dem, fandt jeg 3-4 forkortelser - OM, SM, AM, DM, som gjorde mig opmærksom. Det viste sig at disse forkortelser betød skrappe forholdsregler, særlige forholdsregler, aktive forholdsregler og mdiler til misinformation. Da jeg gennemgik dokumenterne så jeg, at en enhed der var ansvarlig for 'skrappe forholdsregler' havde eksisteret siden 1963. Navnet på enheden var Service 7. Under 'skrappe forholdsregler' mentes bortførelser, forgiftning, neutralisering, likvidering af bulgarske emigranter.

FP: Fortæl os om drabene og ofrene.

Dimitrova: Lad mig først gøre det klart, at ikke alle sagerne endte med mord - skønt man var klar til det og forberedt på det. Derfor er det mere præcist at spørge, hvem er udøverne og svaret er: Bulgarske officerer og agenter fra Service 7. De som man stræbte efter mellem 1963-1974 var 10 bulgarske emigranter i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Ætiopien, Tyrkiet, Danmark, Sverige og Schweiz.

Alle sagerne er meget interessante. Den første operation blev forberedt mod bulgareren Blago Slavenov, der undslap til Italien sidst i 40'erne. Operationen var under kodenavnet Libretto. Slavnov skulle bortføres og med vold føres tilbage til Bulgarien fra et skib der lå til kaj i Trieste. Midlerne der skulle bruges til operationen blev forberedt med hjælp af det bulgarske Indenrigsministerium i Sofia. I operationen, var der ifølge dokumenterne, deltagelse af 3 kollaboratører og 2 officerer fra det bulgarske efterretningsvæsen.

Slavenon blev målet for et super-hemmeligt departement, fordi han var en af de førende medlemmer af Den Bulgarske National Komite - en prominent emigrant organisation i udlandet.

Ifølge dokumenterne mislykkedes operationen, men officererne diskuterede den i rapporter som et første og nyttigt erfaringsgrundlag. De fortsatte med at arbejde med den i årevis. Blandt ideerne var, at en kvindelig kollaboratør skulle få Slavenov til at rejse til Wien. Dette forsøg mislykkedes også.

Jeg forsøgte at finde Slavenov i Italien. Uheldigvis var han døde i 1996. Men jeg fandt hans datter Elza. Jeg kunne forstå på hende, at hendes fader godt var klar over de handlinger der var forberedt mod ham og han var meget opmærksom. Han benyttede forskellige teknikker for at undslippe de mennesker der fulgte efter ham. En dag forlod han hjemmet kl. 6.30, den næste kl. 9.00, en dag vendte han hjem kl. 18.00 den næste kl. 11.00. Han udskiftede også, adskillige gange, låsen i døren og lavede om på dagligdagens ruter.

Datteren fortalte mig også i detaljer om, hvordan hendes fader havde undsluppet planen om at bortføre ham på skibet. En italiensk ven bad ham være oversætter for at hjælpe en bulgarsk skibsbesætning der lå i Trieste med at løse et mekanisk problem med skibet. Slavenov tvivlede på denne historie og nægtede at gå ombord. Han var sikker på det var en fælde.

Slavenov vendte tilbage til Bulgarien, men først efter Murens fald i 1989. Trods alle gerningerne mod ham og al hans frygt gennem årene, elskede han sit land højt. Han ønskede at død der. I 1996 blev han begravet i sin fødeby ikke langt fra Plovdiv, i det sydlige Bulgarien.

FP: Hvad med de andre tilfælde?

Dimitrova: Et andet mål for Mordkontoret var Traycho Belopopsky, en eksofficer fra det bulgarske efterretningsvæsen første direktorat der undslap til Storbritannien tidligt i 60'erne og blev dømt til døden i1964.

Jeg fandt ham i live i New York i 2006. Dokumenterne fastslår at han også var målet for Service 7. Min interesse blev vækket af retssagen mod ham, som jeg læste om i arkiverne. I 2006 var Belopopsky nervøs for at sige noget. I en privat korrespondance nævnte han dog at efter nogle år havde hans fader besøgt ham i London og medbragt en salamipølse. Idet han kendte til metoderne hos sine tidligere kolleger fattede han mistanke og gav den til en omstrejfende gadehund. Den døde næsten med det samme i stor smerte.

Spurgt om sagen, benægtede en af de højtstående eksofficerer hos Bulgariens Efterretningsvæsen, oberst Dimo Stankov, at institutionen havde planlagt nogen operation mod Belopopsky. Han benægtede også at kende til, at emigranter fik en dødsdom.

"Vi forsøgte at få ham tilbage ved at sende hans fader og svoger for at overtale ham til det, men det mislykkedes, så vi gav op," påstod Stankov.

De nyligt opdagede rapporter om det hemmelige Departement går imod disse påstande. Tværtimod - så bekræfter de at Belopopsky var en af de planlagte ofre for Service 7 under 2 kodenavne "Den Sorte" og "Mavrov." Tilsyneladende var han i stand til at overleve ved at undslippe fra Storbritannien til USA, hvor han giftede sig for 3. gang. Belopopsky's første hustru og datter, som han efterlod i Bulgarien efter hans emigration så ham aldrig igen.

Der er 8 andre sager om emigrant-mål for det bulgarske SMERSH mellem 1963- 1974 beskrevet i "Mordkontoret." Bogen indeholder næsten 100 dokument faksimiler, der afslører alle detaljerne om de hemmelige operationer og deres mål.

FP: Hvad er betydningen ved disse opdagelser?

Dimitrova: For første gang fandt jeg dokumentation og beviser for den særlige enhed som var ansvarlig for de såkaldte 'skrappe forholdsregler.' Indtil nu kender vi alle til den berømte sag med den såkaldte 'Bulgarske Paraply' - drabet på den bulgarske forfatter Georgi Markov i London september 1978. Lang tid før hans drab blev strategierne, og mennesker forberedt til at udføre sådanne opgaver.

FP: Alexenia Dimitrova, tak for at du var med her på Frontpage Interview.

Jamie Glazov

http://frontpagemag.com/2010/11/01/the-murder-bureau/