Mellemøsten - sådan kan det også siges!

Larry Miller om Mellemøsten

Bernie Planck

Følgende email har cirkuleret siden 2002, og er fejlagtigt blevet tilegnet Dennis Miller. Internettet elsker at tilegne en person noget. Dermed hævdes, at hvis noget skriv er tilegnet Abraham Lincoln eller en større avis, så er det mere troværdigt, eller det vil mere sandsynligt blive spredt, end hvis det langt mere korrekt blev tilskrevet en eller anden ukendt journalist eller kommentator på en blog.

I visse tilfælde bærer direkte opdigtede påstande af antisemitisk karakter underskriften af berømte mænd for at gøre dem mere spiselige og troværdige, se f.eks. Advarede Benjamin Franklin mod jøderne.

Vor ungdom er så begrædeligt uvidende om Amerika at jeg sommetider tror, at hvis vi ønsker at vor ungdom skal læse vor Forfatning da bør vi få Paris Hilton eller Britney Spears til at twitte den med afsnit på højst 140 anslag.

Lawrence J. "Larry" Miller er en amerikansk skuespiller, stemmekunstner, komiker og klummeskribent, der fra 2002 til 2007, skrev en politisk-humor klumme i The Weekly Standard. Følgende email er taget fra hans blog artikel Hvem der end velsigner dem og blev altså fejlagtigt tilegnet Dennis Miller.

Palæstinenserne ønsker deres eget land. Der er blot en problem med det: Der findes ingen palæstinensere. Det er noget man har opfundet. Israel blev kaldt Palæstina i totusind år. Ligesom "Wiccan" lyder "palæstinenser" gammeldags, men er faktisk en moderne opfindelse.

Før israelerne vandt landet gennem krig, var Gaza ejet af Ægypten, og der var ingen "palæstinensere" dengang, og Vestbredden var ejet af Jordan, og der var ingen "palæstinensere" der.

Ligeså snart jøderne tog over, og begyndte at dyrke appelsiner så store som basketballs, minsandten om ikke "palæstinenserne" begyndte at græde over deres dybe bånd til deres tabte "land" og "nation."

For at være helt ærlig, så lad os ikke benytte ordet"palæstinenser" længere for at beskrive disse muntre folkeslag, der danser af glæde over vor død, indtil nogen påpeger at det bliver optaget på video. Lad os i stedet kalde dem det de er: Andre Arabere Der Intet Har Opnået I Livet Og Som Hellere Vil Påtage Sig Rollen Som Deltagere I Et Melodrama Af Evig Kamp Og Død." Jeg ved godt det lyder en noget svært at forestille sig det anvendt hos CNN. Men hvad så med: Jødehadende naboer."

Nuvel de Jødehadende Naboer ønsker deres eget land. Ups, der er lige en hage ved det. For det gør de ikke. De kunne have haft deres eget land på et hvilket som helst tidspunkt i de sidste 30 år, særligt de to år efter Camp David. Men hvis man har sit eget land, da skal man have sine egne trafiklys og skraldevogne og Handelsministerium og værre endnu man skal faktisk også kunne regne ud, hvordan man får et udkomme. Det er ikke lutter lagkage. Nej, de vil have alt det som de andre jøde-hadere i regionen begærer: Israel. De vil også have en kæmpe bunke med døde jøder, for det er jo der det bliver rigtigt morsomt - men mest af alt vil de have Israel. Hvorfor mon?

For det første ved at forsøge at ødelægge Israel - eller "Den Zionistiske Enhed" som deres lærebøger benævner det - har man i de sidste 50 år givet de arabiske herskere lov til at aflede opmærksomheden fra deres egen befolkning og hen mod den kendsgerning at det er de allermest analfabetiske, fattigste og tilbagestående stammer på Guds egen Jord, og hvis du har været rundt omkring på Guds Egen Jord, da ved du om nogen hvad det vil sige.

Det får mine øjne til at rulle hurtigt hver gang en af vore 'åh så kloge' udtaler sig 'poetisk om den storslåede historie og kultur i det muslimske Mellemøsten.

Forudsat jeg ikke har glemt noget da har araberne ikke givet verden noget siden Algebraen, og forresten, mange tak for algebraen.

Tyg lidt på det og spyt det så ud igen: 500 millioner arabere, 5 millioner jøder. Tænk på alle de arabiske lande som en fodboldbane, og Israel som en æske tændstikker der ligger lige i centrum. Nu sværger de selv samme folk at hvis Israel giver dem blot halvdelen af denne æske tændstikker da er vi alle venner. Hvad behager? Kan det nu passe? Se det er jo dejlige nyhder. Men hvad så med alle de krigsbestræbelser for at udslette dette lillebitte land og den konstante strøm af dødseder for at smide hver eneste jøde i havet? Nå, det. Vi driller blot.

Min ven Kevin Rooney havde en fremragende pointe forleden dag: Prøv at lave om på tallene. Forestil dig 500 millioner jøder og 5 millioner arabere. Jeg var lamslået over det enkle klarsyn ved det. Kan man forestille sig jøderne iføre sig bælter med barbarblade og dynamit? Selvfølgelig ikke. Eller hellige hver fiber og sene og kraft til deres rådighed gennem generationer for at drive den lillebitte arabiske stat ud i havet? Vrøvl. Eller at dåne af glæde over drabet på uskyldige? Umuligt. Eller at sprede og selv tro på de skrækkelige løgne om arabere der bager deres brød med blodet af børn? Kvalmende. Nej som du ved, hvis der kun var jøder i en verden med fred, så er det værste jøderne nogensinde ville kunne gøre ved mennesker - at debattere dem til døde.

Hr. Bush, må Gud velsigne ham, går på en tynd line. Jeg forstår at med de livsvigtige operationer der finder sted i Irak og andre steder da er det i vor interesse, som amerikanere, at forsøge at stabilisere vore arabiske allierede så meget som muligt, og trods alt kan det ikke være sværere end at skabe ro i et værelse med supermodeller der netop har fået fjernet deres stoffer. I det helt store strategibillede, er der altid den fare at man mister den moralske tyngde. Vi har allerede mistet en del af den. Efter 11.09. fortalte vor præsident os, og verden, at han ville fjerne alle terroristerne og de lande der støttede dem. Smukt og vidunderligt. Når så israelerne, der måned efter måned, oplever det der svarer til Oklahoma City bomben, hver uge (og tilmed hver dag) begynder at gøre det samme som vi gør, da beder vi dem om at holde igen.

Hvis Amerika blev angrebet med en Oklahoma City bombe hver dag, da ville vi alle meget hurtigt skrige og råbe til administrationen om at 'så gør dog noget, og få dræbt enhver syd for Middelhavet og øst for Jordan.' (Hej, vent lige et øjeblik, det er faktisk ikke så dårlig en ide ....uha, det er, ja dog en skrækkelig tanke, jovist skrækkelig.)"