onsdag den 23. marts 2011

Hvem udøver apartheid - Israel eller araberne?

Hvor er vredesudbruddene mod arabisk apartheid?


Denne artikel stammer oprindeligt fra Hudson New York.

Mohammed Nabil Taha, EN 11-årig palæstinensisk dreng døde i denne uge på dørtrinnet til et hospital i Libanon efter at lægerne nægtede at hjælpe ham, fordi hans familie ikke havde råd til at betale for den medicinske behandling.

Denne tragiske sag med Taha sætter fokus på de hundredetusinder af palæstinenser der lever i elendige, fattige flygtningelejre i Libanon, og som er ofre for et apartheid system ,der nægter dem adgang til at kunne arbejde, ret til uddannelse og medicinsk omsorg.
Ironisk nok faldt drengens død, der ved indgangen til hospitalet, sammen med Israel Apartheid Ugen, en festival med had og opildning til had organiseret af anti-Israel aktivister på universitetsområder i US, Canada og andre lande.

Det er meget usandsynligt, at folkene bag festivalen har hørt om sagen Taha. At dømme ud fra de seneste hændelser, er det også meget usandsynligt at de ville offentliggøre noget om sagen hvis de havde hørt om den.

Hvorfor skulle nogle bekymre sig om en palæstinensisk dreng der bliver nægtet medicinsk behandling på et arabisk hospital? Dette er jo en historie der ikke har en anti-Israel vinkel.

Kan nogen forestille sig, hvad der ville ske om et israelsk hospital havde ladt drengen dø på hospitalets P-plads fordi faren ikke kunne betale de 1500 dollars som behandlingen ville koste?

FN Sikkerhedsrådet ville holde et krisemøde og Israel ville blive voldsomt fordømt og holdt ansvarlig for drengens død.

Alt dette sker på et tidspunkt da titusinder af palæstinensiske patienter fortsætter med at nyde godt af behandlinger på israelske hospitaler.

Alene sidste år kom cirka 180000 palæstinensere fra Vestbredden og Gazastriben til Israel for at modtage lægehjælp. Mange blev behandlet trods den kendsgerning, at de ikke have nok penge med til at kunne betale regningen. I Israel har en selvmordsbomber der er - kun! - såret mens han forsøgte at dræbe jøder ret til den bedste lægehjælp. Og der har været mange tilfælde ,hvor palæstinensere der er blevet såret i angreb på Israel senere er kommet på nogle af Israels bedste hospitaler.
Lainado Hospitalet i Israel

Forresten er Libanon, ikke det eneste arabiske land der officielt anvender apartheidlove mod palæstinenserne, og nægter dem ret til at modtage korrekt lægehjælp og være ejendomsbesiddere.

Her i sidste uge blev det meddelt at et lægecenter i Jordan havde nægtet at behandle palæstinensiske kræftpatienter fordi Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed ikke havde betalt sin gæld til centeret. Andre arabiske lande har også givet palæstinenserne voldsomme problemer når det drejer sig om at modtage lægehjælp.

Det er da uværdigt, at mens Israel giver palæstinensiske patienter ret til deres hospitaler da nægter arabiske hospitaler dem lægehjælp af forskellige grunde, herunder penge. Men så kan man jo huske på at arabiske diktatorer ikke bekymrer sig det mindste om deres eget folk, så hvorfor skulle de dog være opmærksom på en 11 årig dreng der er ved at dø ved indgangen til et hospital, fordi hans far ikke havde 1500 dollars med?

Men da dødsfaldet fandt sted i et arabisk land - og da ofret var araber - hvorfor skulle nogen dog bekymre sig om ham? Hvor er vredesudbruddet mod arabisk apartheid?

http://frontpagemag.com/2011/03/22/where-is-the-outcry-against-arab-apartheid/

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails