Stanley Ann Dunham og venstrefløjens kvindeudnyttelse
Robin of BerkeleyObamas mor med det besynderlige navn Stanley Ann døde af kræft for cirka 15 år siden. Det er ikke meget vi ved om Stanley Ann udover de detaljer, som Obama og hans medarbejdere er kommet med. Selvfølgelig er sandheden om Obamas fortid indhyllet i hemmeligheder.
Hvad kan stykkes sammen om Obamas mor fra de informationer vi trods alt har? For det første så fik Stanley Anne det besynderlige navn af hendes besynderlige far, Stanley Dunham, der havde ønsket sig en dreng. Dunham var en udsvævende, drikfældig mand der blev smidt ud af high school for at slå sin rektor. Mental sygdom kan have ødelagt Dunham familie. Som dreng opdagede Stanley, at hans mor tilsyneladende døde ved et selvmord.
Vi kan komme nærmere Stanley Ann's barndom ved at se på, hvordan hendes forældre opdrog Barry. Stanley Dunham, slog sig sammen med den formodede kommunist og biseksuelle pædofile, Frank Marshall Davis, der blev Barry's mentor. Ikke blot var Barry overladt alene til Davis, mens Dunham og Davis drak og fortalte sjofle vittigheder i drengens nærvær. Med baggrund i den elendige dømmekraft Dunham dermed udviste er det sandsynligt, at han opdrog sin datter på samme uansvarlige måde.
Med hensyn til Stanley Ann's mor, Madelyn Dunham, så var det hende der sørgede for brød til familien; imidlertid, som så mange kvinder i den generation føjede hun sin mand. Derfor gav hun lov til at han gav deres datter det mærkelige navn.
Madelyn gav også lov til at Frank Marshall Davis hold drukselskaber og røg pot sammen med hendes mand, lige overfor den modtagelige Barry. Selvfølgelig udviste Barry ingen varme følelser overfor sin bedstemor som han betegnede som "en typisk hvid person."
Ægteparret Stanley og Madelyn Dunham
Hvad ellers kan vi udlede om Stanley Ann? Der er bred enighed om at Stanley Ann voksende op i en radikal familie med kommunistiske sympatier. Hun tilbragte sin ungdom på den progressive Mercer Island; den venstreorienterede Unitarian Church som de kom i var kendt som den Lille Røde Kirke, og skolerådsformanden var erklæret kommunist. Selvfølgelig er familiens forbindelser med Frank Marshall Davis med til at give troværdighed til teorien om en radikal barndom.
Som den officielle historie fortælles da mødte Stanley Ann, Obama Senior på college, og deres forbindelse gav så Barack. American Thinker's Jack Cashill har imidertid sat fokus på tvivlen om Obamas faderskab, og har omtalt muligheden af, at Frank Marshall Davis kunne være faren.
Hvis Obama senior var Obamas far, så er dette et lige så foruroligende scenario, da Senior var en gift mand, syv år ældre, og med et åbenbart alkoholproblem. Endnu mere foruroligende er udsigten til af Frank Marshall Davis kunne være Obamas far. Davis var årtier ældre end Stanbley Ann, og man formoder han var pædofil. Davis har omtalt en slet skjult erindring hvor han 'fejrer' hans og hans hustrus seksuelle forhold til en 13 årig pige. (i).
Frank marshall Davis og Barack Obama
Det var yderst udsædvanligt for pigerne i 1950'erne at have forhold med andre racer, og langt mindre at få en baby med en mand af anden hudfarve. I denne tid opmuntrede imidlertid Kommunist Partiet i United States de kvindelige medlmmer til at benytte deres kvindelighed til forføre mænd, især sorte mænd ind i bevægelse ligesom man belønnede de som sluttede sig til. Spillede den kommunistiske hjernevask en rolle i Stanley Ann's valg af partnere og hendes efterfølgende graviditet.
Davis selv pralede, "Antallet af hvide babes der er interesseret i at mødes med en mandlig Neger har langt oversteget det jeg kan klare." Hvis Frank Marshall Davis virkelig er Obamas far, var Stanley Ann så en af hans mange erobringer?
Selvom det ikke er muligt at vide dette, så er der dog grunde nok til at være bekymret. Den amerikanske venstrefløj har en lang historie med at udnytte kvinder. I 60'erne for eksempel blev det forventet af Venstrefløjens piger, at de fulgte sloganet: "Sig Ja til Drenge, der Siger Nej" (underforstået indkaldelsen som soldat.)
Meget af venstrefløjens beskidte vasketøj er blevet fundet frem og genskabt, især vedrørende behandlingen af kvinder. Men kvinder er altid blevet betragtet som bevægelsens jomfruer -- og deres sengekammerater. I 60'erne forventede man, at pigerne servede maden, og betjente mændene seksuelt.
Aktivisten Stokely Carmichael formulerede den generelle holdning i et berygtet og ærligt svar. Da han blev spurgt om kvindernes rolle i Students for a Democratic Society, svarede han, "Kvindernes stilling i bevægelsen er at være på deres plads."
De radikale kvinder blev hjernevasket til at tro, at der var brug for at de ofrede deres kroppe til Revolutionen. Kvinderne i Weather Underground, for eksempel, blev det krævet af, at de dyrkede sex med enhver mand der bad om det.
Hvis en kvinde nægtede og krævede lighed, fik hun at vide at kvindernes rettigheder ikke var af samme værdi som det at befri sorte og standse krigen. (Interessant nok, fik de tidlige suffragister også instrukser om at sætte deres personligheder behov i anden række, hvilket er grunden til, at amerikanske kvinder ikke kunne stemme før end i 1920'erne, 50 år efter de sorte mænd).
Hvis det hændte, hvilket var sjældent, at en kvinde i bevægelsen protesterede blev hun hurtigt og barskt irettesat. Da SDS medlemmet Marilyn Webb vovede at stille sig op og tale for kvinderne blev hun overdænget med obskøniteter og kattehylen. Efter den hændelse modtog Webb dødstrusler.
Venstrefløjens brug og misbrug af kvinder standsede ikke med 60'erne, eller med den feministiske revolution i 70'erne, på grund af den kvindeforagtende venstrefløj. Venstrefløjens misbrug af kvinderne, bærerne af liv, er ganske typisk for det hykleri og den hjerteløshed der er selve grundstenen i den progressive bevægelse.
I dag kan vi se de samme sørgelige skuespil med en ny kvindegeneration der bliver manipuleret som deres formødre. Ægget af radikale professorer, falder unge kvinder for den samme propaganda.
Presset til at være sej, er sammen med mediernes tvangsfodring med hedonisme - med til at korrumpere millioner af unge kvinder. Resultatet har langtrækkende virkning, ikke kun med ødelagte liv, men en offentlig sundhedskrise med seksuelt overførte sygdomme, livmoderhalskræft og aborter.
Ligesom de robotagtige Stepford Wives har progressive kvinder til alle tider for det meste fulgt de mandlige ledere. Selv kvinders studier er blevet kidnappet af den radikale venstrefløj, venstreorienterede kvindelige professorer støtter radikal islam, uanset om der begås æresdrab, steninger og kønslig lemlæstelse.
Når jeg tænker på venstrefløjens vamle historie kan jeg huske et andet tid og sted, hvor en anden kvinde faldt over en svært bevogtet hemmelighed. Hendes navn var Iris Chang, og hun udstillede en langt mere dræbende periode, Voldtægten af Nanking. I sin skelsættende bog afslørede Chang massekrænkelsersne af kinesiske kvinder af de invaderende japanske tropper under 2. Verdenskrig.
Tragisk nok viste det sig at de rædselsvækkende detaljer, og ved at hun modtog dødstrusler blev for meget for Iris Chang. Hun begik selvmord nogle få år efter hendes bog udkom.
Måske, vil nogen med Changs mod (og ressourcer til en personlig livvagt) skrive en lignende bog om Venstrefløjens afskyelige behandling af deres kvinder. Beretningen bør have Diana Oughton med (læs denne artikel på synopsis) engang en kvinde med livsmod og energi der forvandledes til en pindtynd zombie efter hun sluttede sig til Weather Underground. Oughton blev dræbt i et klodset bombeforsøg.
Der er så mange andre kvinder, som de navnløse anonyme læsere har skrevet til mig og delt deres historie med mig, for nogles vedkommende for første gang. Måske var mange af disse kvinder på venstrefløjen, og så er de blevet konservative på grund af de traumatiserende erfaringer i de radikale bevægelser.
Var Stanley Ann Dunham en af dem, blev hun et hjernevasket offer for en kommunistisk opdragelse? Eller var hun blot en uafhængig tænker, der villigt og med glæde lod sig føre med på sin livsvej?
Jeg lader ikke som om jeg ved det. Men jeg ved at millioner af amerikanske kvinder er belvet forført af de kælent-talende progressive. For hver ny dag, er der en ny ung kvinde der falder for deres hypnotiske fristelse.
A frequent American Thinker contributor, Robin is a recovering liberal and a psychotherapist in Berkeley. You can reach Robin through her blog www.robinofberkeley.com. Comments for this article can be posted here. Robin's articles are intended for educational purposes, and not to offer treatment or definitive diagnoses.
[i] Davis has confirmed that his novel, Sex Rebel: Black, with its description of sex with a l3 year old girl, was autobiographical. Davis also described himself as "a voyeur and an exhibitionist," with an interest in group sex, sadomasochism, water sports, simulated rape, and bondage.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar