Den eneste måde at komme pirateriet til livs
Den 22. februar blev fire amerikanere myrdet ombord på deres sejlbåd, efter de var blevet fanget af pirater udfor Somalias kyst. U.S. Navy Special operationsstyrker kom ombord på båden efter skuddene var affyret, dræbte to pirater og fangede 15. Foreløbige rapporter indikerer, at gidslerne blev dræbt under noget tumult mellem piraterne. Denne hændelse er indikator for den stadig større plage som de somaliske pirater udgør da deres moralske standard falder mere og mere og de udviser en større villighed til voldsanvendelse.
Ofre for pirater.: Jean og Scott Adams, Bob Riggle, Phyllis McCay
Den 1. marts truede pirater med at dræbe et dansk ægtepar og deres tre børn, hvis man forsøgte at befri dem. Mordet på de to amerikanske par blev omtalt som understregning af truslen. Handelsskibe, fremfor private sejlbåde, har været hovedmålet for disse fortidens sørøvere. Somaliske pirater holder mere end 660 gidsler og cirka 30 skibe, og de kræver for disse timillionvis af dollars i løsepenge.
28. februar udgaven af Defense News indeholder et interview med Chefen for Flåde Operationer, admiral Gary Roughead om, hvad U.S. Navy og de allierede styrker gør for at beskytte sejlruterne der går gennem Det Røde Hav ind i Det Indiske Hav ud for Østafrikas kyst. Konklusionen på samtalen mellem journalisten Christopher Cavas og admiral Roughead endte med,
Spørgsmål: Næsten hver uge angriber et amerikansk droneluftfartøj med missiler, og dræber mistænkte terrorister i Pakistan, i Afghanistan, i Irak. U.S. har en politik for, hvordan man behandler mennesker på det område. Er det en taktik der kunne benyttes mod piraterne?
Svar: Når du siger vi har en politik for, hvordan man behandler mennesker på det område, så er disse ikke involveret i de samme aktiviteter. Pirateri er en kriminel forretning, noget lignende narkosmugling som også er en kriminel forretning. Det vi har været i stand til at gøre ved narkosmugling er, at benytte de lovgivningsmæssige muligheder, arbejde sammen med andre lande for at komme det til livs.
Vi går ikke ind og bomber tilfældige steder, hvor vi tror at narkosmuglerne befinder sig.
Der er virkelig en forskel på den krig vi er i med terroristerne, der udtrykker vilje til at komme og dræbe amerikanerne og så de kriminelle virksomheder der skal behandles gennem en lovlig indsats. Når vi går ombord på skibene, skal vi være forberedt på modstand og vold, og det forandrer sig ikke.
Der er virkelig en forskel på den krig vi er i med terroristerne, der udtrykker vilje til at komme og dræbe amerikanerne og så de kriminelle virksomheder der skal behandles gennem en lovlig indsats. Når vi går ombord på skibene, skal vi være forberedt på modstand og vold, og det forandrer sig ikke.
Er pirateri således et spørgsmål om at håndhæve loven? Hvornår i marinehistorien har dette været tilfældet? Svaret på pirateri har altid været at benytte militærstyrke, fra brugen af konvojer og flåde operationer mod piraternes baser for at ødelægge dem. U.S., NATO, EU og et antal lande, herunder Kina har benyttet krigsskibe for at beskytte skibsfarten i området. På papiret ligger magtbalancen svært tungt på skibene i havet, men plyndrerne er udvider derpå deres operationer. Roughead's forklaring kan være med til tydeliggøre, hvorfor der bliver gjort så lidt for at hindre piratanslag.
Dr. Martin M. Murphy, en forskerkollega ved Corbett Centre for Maritime Policy Studies ved King's College, London, har argumenteret for at:
"Patruljering mod pirateri på havet ofte er et spørgsmål om at ramme eller ikke ramme på grund af de kæmpehavområder der er i spil. Som en konsekvens er det ganske rimeligt at sige, at pirateri kun effektivt kan kontrolleres når flådepatruljerne kædes sammen med landbaserede indsatser."
Da en af forudsætningerne for at pirateriet kan finde sted er manglen på en effektiv myndighedsudøvelse i land på grund af kaos eller korruption, skal piraternes baser angribes som en del at den overordnede anti-pirat militære indsats. Murphy bemærker den "bydende nødvendighed af sikre baser" for at piraterne kan udføre deres operationer.
Murphy betragter pirater som en slags oprørere, ikke meget anderledes end hvad U.S. har kæmpet imod i Afghanistan, Irak og andre steder. I Mexico og Colombia har oprørere også beskæftiget sig med narkohandel som militæret udfører aktioner og kampagner imod. Der er flere og flere der beder U.S. militæret om at sikre nationens sydlige grænser mod narkosmugling og andre ulovlige grænskekrydsninger, fordi lovens indsatser ikke er tilstrækkelige til opgaven. Admiral Rougheads tankegang går i den forkerte retning.
Murphy's pointe med at ødelægge fjendens baser har været benyttet siden oldtiden. Alexander den Store vidste at den bedste måde at besejre persernes flåde var at holde den indespærret i deres forlægninger. Persiske skibe, ligesom de som benyttes af nutidens pirater, var små med kun lidt plads til forsyninger. Efter Alexander indtog havnebyen Miletus i 334 f.v.t. var han i stand til at nægte den persiske flåde adgang til mad og vand, og fjenden måtte forlade området. Alexander fortsatte så med at indtage resten af havnebyerne langs Anatoliens kyst (nutidens Tyrkiet) og dermed fjernede han truslen fra den persiske flåde.
HMS Mary Rose bliver angrebet af pirater fra Algiers (Barbar Korsarer) i 1669.
Den langvarige kamp mellem Spanien, Storbritannien og Frankrig i det caraibiske hav under det vi nu kalder "pirateriets gyldne tidsalder" i det 16. og 17. århundrede var faktisk krigsførelse udført af statsstøttede handelsplyndrere kendt som fribyttere, snarere, end et "kriminelt foretagende." Svært bevogtede havne som den franske på Tortuga og den britiske ved Port Royal var livsvigtige for at kunne holde kampagnerne i gang. Den sidste større piratbase var på Nassau og den blev indtaget af Royal Navy i 1718.
De berygtede Barbar Korsarer blev endeligt undertrykt da Algiers blev indtaget af franskmændende i 1830. Det bør bemærkes at teksten i U.S. Marine Corps hymnen om "Tripolis kyster" stammer fra angrebene der blev udført mod Barbarernes baser under Jefferson administrationen da et langt mindre U.S. belsuttede at kæmpe fremfor at betale tribut til piraterne. (se denne artikel på synopsis). Denne artikel dækker samme emne.
Hvor de somaliske pirater holder til er ingen hemmelighed. Deres bytte kan ses tydeligt, da dusinvis af opbragte skibe ikke kan holdes skjult fra satelitter. To destroyere, en krydser og det atomdrevne hangarskib Enterprise var alle indblandet i skygningen af det lille skib der havde de amerikanske gidsler, som blev myrdet, ombord. Ildkraften fra disse U.S. krigsskibe kunne smadre kysten. En Marine amfibiestyrke kunne generobre de stjålne skibe og slå al modstand ned.
Der er to indvendinger mod at gå i direkte aktion mod piratlommerne. Den første er risikoen for gidslerne. At betale løsepenge synes langt sikrere. Men det er på grund af at pirateriet virker, at det fortsætter, og man får stadig flere rekrutter og tager stadig flere gidsler. Det er en strategisk misforståelse at forlige sig med agressorerne. Det er piraterne der skal sætte i farezonen, og erfare den barske lære af, at deres anslag kun vil resultere i deres egen ødelæggelse.
Det andet forbehold er omkostningen ved at blive indblandet i den "mislykkede stat, Somalia." Erindringen om "Blackhawk Down" hændelsen i 1993, da en U.S. specialmission mod en somalisk krigsherre fik Mogadishu til at ligne en bykampplads plager stadig Washington. 18 amerikanske soldater blev dræbt, men de somaliske tab er blevet vurderet til så højt som 1000 dræbte og adskillige tusind flere såret.
Let armerede, dårligt optrænede oprørere er ingen opgave for U.S. militæret. Og straffeaktioner mod piraterne er ikke det samme som at "opbygge landet" eller noget længere ophold i landet. Faktisk bør enhver mere intens intervention på et sted så vildt som Somalia undgås. Missionen bør kun være med det formål at lære slynglerne at "forbrydelse" ikke betaler sig ved anvendelsen af væbnet magt langt mere voldsomt end de kan forestille sig eller udholde.
Royal Navy Kaptajn H. C. St. John fortalte ved sit møde med en kinesisk embedsmand i 1855, der udtrykte frygt for piraterne, selvom hans tropper var langt flere, og havde langt bedre våben end slynglerne. "Jeg tror, at hvis jeg var fra Kina, da ville jeg blive pirat omgående. De må jo føre et meget muntret uafhængigt liv." således sagde den britiske officer. Den lokale kinesiske havneguvernør svarede, "Jovist det har de, det eneste de er bange for er de britiske kanonbåde." Det er på tide at de somaliske pirater lærer at frygte de amerikansek "kanonbåde."
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor William R. Hawkins is a consultant specializing in international economic and national security issues. He is a former economics professor and Republican Congressional staff member.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar